Få syge bruger de fleste sundhedskroner

At udligne den voksende sund­hedsmæssige ulighed handler ikke kun om moral. Det handler også om penge. De sygeste 15 pct. lægger beslag på otte ud af ti sundhedskroner.

Arkivfoto: Søren Bidstrup Fold sammen
Læs mere

At udbedre og forebygge den voksende ulighed i sundhed er ikke kun et moralsk problem. Målt i hårde, kontante pengebeløb har Danmark formentlig heller ikke noget valg, hvis der skal være råd til at opretholde velfærden fremover.

Det er nemlig et mindretal – de allersygeste danskere – der forbruger langt størstedelen af udgifterne til de danske hospitaler og sygesikringsmedicin, som i 2008 beløb sig til svimlende 72,5 mia. kroner – 45 pct. mere end i 1995.

De tre pct. af befolkningen, som er mest syge, lægger beslag på hele 45 pct. af behandlingsbudgettet. Udvider man gruppen til de sygeste fem eller 15 pct., taler vi om henholdsvis 55 og 80 pct. af alle sundhedsudgifter, viser tal fra en rapport udarbejdet af fem danske myndigheder, bl.a. Sundhedsministeriet og Danske Regioner. Mens nogle danskere – størstedelen faktisk – trækker lidt eller slet ikke på sundhedsvæsnet, er »storforbrugerne« typisk ældre, og de indlægges gentagne gange i løbet af et eller flere år. Alder er svært at gøre noget ved, men ser man på deres diagnoser, viser kræft og typiske »livsstilssygdomme« som lungesygdomme, blodpropper, hjerteproblemer sig at være overrepræsenteret.

Ud af min butik
Det gør forebyggelsespotentialet – og dermed muligheden for at spare milliarder på velfærdskontoen – enormt. Vi har faktisk ikke råd til at lade være, siger sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K):

»Jeg kunne godt tænke mig, at de socialt svageste fik et bedre liv og kom med på vognen. Men, forstå mig ret, sandelig også af hensyn til samfundsøkonomien. Det kunne være rart, hvis de blev skubbet ud af min butik, dvs. ikke havde behov for sygehusene.«

Ministeren afventer foreløbig Forebyggelseskommissionens redegørelse, der bl.a. skal give håndfaste bud på, hvordan den voksende ulighed i danskernes sundhed kan kommes til livs. Men et opgør med uligheden kan blive vanskeligt, mener sundhedsøkonomer.

»Det er naivt at tro, at det kan ske med lette drej på håndtagene. Fra udlandet ved vi, at kun cirka en femtedel af forebyggelsesprojekter munder ud i egentlige besparelser på sundhedsbudgettet. Men gevinsten kan komme i form af besparelser mange andre steder, f.eks. hos kommunerne, der står for pleje og aktivering,« siger direktør i Dansk Sundhedsinstitut Jes Søgaard:

»Men jeg tror nok, at de fleste økonomer vil give mig ret i, at man ikke primært skal forebygge for at spare penge. Den danske befolkning har en af de højeste dødelighedsrater i de vestlige lande, så først og fremmest skal vi gøre det for at mindske dødeligheden,« siger han.

Bred indsats
Begge dele – besparelserne og formindskningen af dødeligheden – haster. Beregninger i rapporten viser, at kun en lille del af den ekstreme fordyrelse af sundhedsvæsnet de senere år skyldes den aldrende befolkning. Det er snarere et ændret sygdomsmønster i befolkningen og bedre behandlingsteknik, der koster. Men vi ved endnu alt for lidt om, hvordan vi skal komme frem til besparelser og må derfor gå til opgaven med åben pande, siger sundhedsøkonom Kjeld Møller Petersen, Syddansk Universitet:

»Der er et besparelsespotentiale, som kan være ganske betydeligt. Men vores viden om forebyggelsesredskaberne er ikke så god, som man tror, og meget skal formentlig vindes uden for sundhedsområdet i det øvrige samfund. Vi må diskutere, om vi skal gå forbudsvejen, f.eks. med flere forbud mod tobak, når nu meget ulighed skyldes tidligere tiders svage indsats mod rygning,« siger Kjeld Møller Petersen, der henviser til, at vi danskere har vænnet os til forbud og regler på alle andre områder; f.eks. på arbejdsmiljø, i trafikken og mod børneafstraffelse.

Den voksende sundhedsulighed i Danmark betyder bl.a. at vores middellevetid halter bag 16 andre europæiske lande, og at danskerne har 40 til 60 procent større risiko for at dø af sygdomme, som i andre lande ville være blevet behandlet eller forebygget.