Klokken 12 i dag er Mogens Jensens (S) tid som fødevareminister endeligt forbi, for der modtages han hos Dronningen i afskedsaudiens.
Mogens Jensen trak sig fra sin post onsdag efter et mudret forløb, hvor hans ministerium krævede alle danske mink aflivet, selv om der ikke var lovhjemmel til det.
Ministeren trak sig kort tid inden en intern redegørelse, hvor flere spørgsmål blev besvaret – her er nogle af de vigtigste punkter i redegørelsen:
22. september
Fødevareministeren forbereder et »cover« til Folketingets Økonomiudvalg med bilag, der handler om håndteringen af coronasmitte hos mink.
Heri indgår der overvejelser om, hvorvidt man kan kræve aflivning af minkbesætninger, der ikke har smitte, og som ikke ligger inden for en afstand af 7,8 kilometer fra en smittet farm. I redegørelsen står der, at et bilag gør det klart, at det vil kræve en lovændring. Det bilag indgår imidlertid ikke i det materiale, som udsendes til drøftelserne i regeringens forberedende økonomiudvalg.
8. oktober
Fødevarestyrelsen under Fødevareministeriet udsender en bekendtgørelse om håndteringen af covid-19 hos pelsdyr.
26. oktober
Mogens Jensen besvarer et spørgsmål fra Dansk Folkepartis René Christensen om aflivning af mink. Ministeren henviser til Fødevarestyrelsens bekendtgørelse om, at mink kan aflives.
3. november
Dagen før pressemødet, hvor aflivningen af den danske minkbestand offentliggøres, sender Miljø- og Fødevareministeriet en e-mail til en række ministerier: Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Justitsministeriet og Sundheds- og Ældreministeriet.
I e-mailen står der, at der er behov for lovhjemmel til at kræve alle mink aflivet. En sådan eventuel lovhjemmel skal ifølge ministeriet skabes i epidemilovgivningen.
Ved et møde mellem departementscheferne i ministerierne senere samme dag bliver behovet for en lovhjemmel ikke nævnt.
4. november
Forud for pressemødet bliver fødevareministeren forelagt et talepapir, hvori der står, at det på grund af regeringens beslutning »vil være nødvendigt, at alle mink skal slås ned hurtigst muligt, inkl. alle avlsdyr«. Alle mink skal aflives for at beskytte folkesundheden, præciseres det, men det fremgår ikke, at der på embedsmandsniveau er drøftelser om hjemmelsgrundlaget for at udvide aflivningen til alle mink i landet.
Om aftenen den 4. november skriver Kopenhagen Fur en e-mail til Fødevarestyrelsen og departementschefen i Miljø- og Fødevareministeriet. I mailen, der har overskriften »Stærkt hastende«, står der, at minkavlerne har krav på information om aflivningerne.
I Fødevarestyrelsens svar nævnes hjemmelsgrundlaget ikke.
6. november
Fødevarestyrelsen sender et brev til Kopenhagen Fur. I brevet står der, at »regeringen har meldt ud, at alle mink i landet skal aflives af hensyn til folkesundheden. Det er vigtigt, at aflivningen foregår hurtigst muligt«.
Styrelsen skriver i e-mailen, at aflivningerne også gælder avlsdyr, og at aflivningerne skal være overstået 16. november 2020.
»Du skal derfor begynde på aflivning og pelsning af besætningen hurtigst muligt.«
Fødevarestyrelsen anmoder samme dag Den Nationale Operative Stab (NOST) om politiets hjælp til at kontakte minkavlere uden for smittezonerne. I den forbindelse udarbejder Rigspolitiet et såkaldt actioncard med retningslinjer til en fremgangsmåde, politiet kan holde sig til, når de kontakter minkavlerne.
Såfremt minkavlerne ikke ønsker at få optalt minkbesætningen af politiet og give relevante oplysninger, står der:
»Det er jeg ked af at høre, men beslutningen er truffet. Manglende medvirken vil derfor betyde, at du ikke får mulighed for at opnå bonussen, og du kan forvente, at myndighederne så kommer og foretager tømning af besætningen alligevel. Jeg vil derfor høre, om dette får dig til at ændre beslutningen?«
7. november
Statsministeriet bliver advaret af Miljø- og Fødevareministeriet om behovet for lovhjemmel til at slå alle mink ned.
Statsministeriet beder derfor Miljø- og Fødevareministeriet om at udarbejde en notits om et hasteforslag, der skal sendes til Folketinget.
I redegørelsen står der, at statsministeren og Statsministeriet ikke orienteres om advarslen.
I redegørelsen nævnes ingen eksempler på mundtlig orientering af ministrene, hverken pr. telefon eller ansigt til ansigt.
8. november
Nu står det klart, at regeringen ikke har den fornødne lovhjemmel til at kræve alle mink aflivet, da det ville være i strid med Grundloven. Om aftenen sender Mogens Jensen en udtalelse til pressen.
Her skriver han, at alle mink i landet skal aflives af hensyn til folkesundheden, men at regeringen har vurderet, »at man ikke kunne afvente ny lovgivning, inden man meldte dette ud«.
9. november
Mogens Jensen beklager, at det ikke var meldt klart og tydeligt ud, at lovgivningen ikke var på plads til at kræve alle mink aflivet.
Senere på dagen godkender fødevareministeren et revideret brev til minkavlerne.
»Regeringen er i fuld gang med at etablere de nødvendige hjemler til at påbyde aflivning uden for zonerne, til at udbetale de besluttede tempobonusser samt yde erstatning og kompensation til de berørte minkavlere.«
Efterspillet
Dagene efter bød på flere samråd med fødevareministeren, hvor oppositionen spurgte ind til beslutningsgrundlaget for aflivningerne.
18. november udkom Fødevareministeriets redegørelse, og kort forinden valgte Mogens Jensen at trække sig fra sin post som minister.
»Da jeg har den klare vurdering, at jeg ikke længere har den tilstrækkelige opbakning blandt et flertal af Folketingets partier, har jeg i dag meddelt statsministeren, at jeg udtræder af regeringen,« skrev han på Facebook.
Der er stadig ubesvarede spørgsmål om, hvad andre ministre, heriblandt statsminister Mette Frederiksen (S), har vidst.