Få overblikket over Danmarks officielle bidrag til slagmarken i Ukraine her

Danmark har sammen med en række vestlige lande doneret krudt og kugler til Ukraine. Her kan du få overblikket over, hvad Danmark officielt har doneret til Ukraine.

 
De franskproducerede Caesar-haubitsere er i aktion i Ukraine. Video: AP/Ritzau Scanpix. Redigering: Joachim Christian Valentin Werner. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Torsdag aften besluttede regeringen sammen med de øvrige partier i forsvarsforligskredsen at indkøbe 19 ATMOS-artillerisystemer og otte PULS-raketkastesystemer fra Elbit til 1,7 milliarder kroner.

Indkøbene af artillerisystemerne skal udfylde det tomrom, der kom i kølvandet på, at Danmarks har doneret 19 fabriksnye, franskproducerede CAESAR-haubitser til Ukraine.

Faktisk har Danmark ifølge Ritzau sendt våben og andet militært udstyr til Ukraine for mere end 4 milliarder kroner. Det inkluderer dog ikke CAESAR-haubitserne.

Her kan du se, hvad der ifølge Forsvarsministeriet er blevet sendt mod øst, siden Rusland invaderede Ukraine 24. februar sidste år.

Listen omfatter ikke de donationer, der er blevet klassificeret som hemmelige af Forsvaret.

Danmarks militære bidrag til Ukraine

Januar 2023: Det besluttes, at alle Forsvarets 19 franskproducerede CAESAR-artilleripjecer skal sendes til Ukraine.

I januar meldte forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) ud, at Danmark sender 19 CAESAR-haubitser til Ukraine. Fold sammen
Læs mere
Foto: SAMEER AL-DOUMY.

Beslutningen om at donere artilleripjecerne satte SVM-regeringen i et vældigt dilemma. Først og fremmest fordi det danske forsvar har brug for våbensystemet til at opbygge 1. brigade på 4.000 soldater, som Danmark har lovet Nato, men også fordi ukrainerne har anmodet om at få artilleripjecerne hurtigst muligt. Ønsket var blevet gentaget flere gange, blandt andet af den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj før jul.

December 2020: 300 millioner kroner doneres til en britisk fond, der står for indkøb af våben og udstyr til Ukraine.

Forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) under besøg hos danske soldater i Letland, torsdag den 26. januar 2023. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen.

Pengene kom fra Forsvarsministeriets reserve, og de blev doneret til den britiske fond International Fund for Ukraine (IFU). Det var blandt de første større militære bidrag siden den nye SVM-regering blev dannet med Jakob Ellemann-Jensen (V) som forsvarsminister.

Oktober 2022: Danmark, Norge og Tyskland finansierer en samlet donation på 16 Zuzana-2 artilleripjecer fra Slovakiet til Ukraine. Prisen løb op i 92 millioner euro. Danmark betalte en tredjedel, der svarer til 230 millioner kroner.

En slovakisk Zuzana-2 og canadiske LAV under en øvelse i Letland. Fold sammen
Læs mere
Foto: INTS KALNINS.

På en international konference i København blev der rejst 11 milliarder kroner til indkøb af våben, der skulle hjælpe Ukraine på lidt længere sigt. Disse våben ville ifølge RItzau være produceret og klar til afsendelse til Ukraine før sommeren i 2023.

August 2022: 820 millioner kroner går til træning af ukrainske soldater, våbenproduktion og våbendonationer.

Ukrainske soldater under en øvelse i forbindelse med et træningsprogram i Storbritannien. Fold sammen
Læs mere
Foto: POOL.

Donationen skulle også være en »langsigtet« hjælp til Ukraine, og beløbet blev givet i forbindelse med en konference for støtte til Ukraine i København. 100 millioner kroner skulle gå til træning af ukrainske soldater i Storbritannien, mens lidt over halvdelen af de resterende penge var finansiel støtte i form af våbenproduktion og i forbindelse med våbendonationer.

Danmark har desuden sendt humanitær bistand for flere hundrede millioner kroner til Ukraine.