Få overblikket: Det har regeringen sagt om anbringelser af børn

Siden Mette Frederiksens (S) nytårstale har anbringelser af udsatte børn været på dagsordenen. Meget har været debatteret, spekuleret og meldt ud af regeringen selv. Her er Berlingskes overblik over, hvad man kan vente sig af det kommende regeringsudspil.

Statsminister Mette Frederiksen (S) varslede i sin nytårstale flere tvangsanbringelser af udsatte børn. I eftermiddag vil hun ved et pressemøde præsentere en række konkrete punkter i den forbindelse. Fold sammen
Læs mere
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Statsminister Mette Frederiksen (S) vil i sin selverklærede egenskab af »børnenes minister« tage fat på anbringelsesområdet, erklærede hun i sit nytårstale 1. januar.

I eftermiddag vil regeringen på et pressemøde præsentere punkter, som kommer til at indgå i et samlet udspil om anbringelser.

Flere af punkterne i det kommende udspil er allerede drysset ud til medierne, og dem kan du få et overblik over her.

Anbragte børn skal kunne nægte samvær med forældre

Til TV 2 siger social- og indenrigsminister Astrid Krag (S), at anbragte børn og unge skal have ret til at sige nej til samvær og kontakt med deres biologiske forældre:

»Vi skal sætte børnene først i vores lovgivning, og de skal have mere at skulle have sagt i deres eget liv, end de har i dag. Derfor mener vi, at retten til selv at kunne sige fra er vigtig. Barnets stemme skal veje tungere,« siger hun til TV 2.

Ny lov skal sikre udsatte børn

I Berlingske kan man i dag læse, at regeringen vil sikre, at omsorgssvigtede børn bliver anbragt tidligere, end det sker i dag.

En ny lov, som regeringen har døbt »Barnets Lov«, skal opfylde det ønske. Astrid Krag siger til Berlingske:

»(...) Hvis barnets udvikling og sundhed er i fare, har fællesskabet et ansvar for at gribe ind. Forældres ret til deres barn er ikke ubetinget. Vi skal slå fast, at anbringelse ikke længere skal ses som en sidste udvej, men at målet er at forebygge omsorgssvigt hos barnet.«

Tvangsfjernelser bliver billigere for kommunerne

DR kunne i går fortælle, at regeringen foreslår, at kommunerne fremover får 75 pct. i refusion (godtgørelse) fra staten på beløb over 2,05 mio. kr. til udgifter, der går til både tvangsanbringelser og frivillige anbringelser.

I øjeblikket ligger godtgørelsen på 25-50 pct. for beløb på 830.000 kr. og derover.

I december 2018 sagde flere kommuner til DR Sjælland, at de ønskede at følge Lolland Kommunes eksempel i de tungeste børnesager.

Lolland stod i 2018 for over halvdelen af de sager om tvangsadoptioner, som blev sendt til afgørelse i Ankestyrelsen, og både Slagelse, Vordingborg og Guldborgsund ønskede sig en mere lempelig lovgivning omkring tvangsadoptioner.

Debatten om tvangsfjernelser er blusset op efter statsminister Mette Frederiksens nytårstale, hvor en betragtelig del af talen var sat af til netop dette emne.

Den tidligere regering havde dog også, omend i mindre udtalt grad, fokus på emnet. I 2018 skrev Økonomi- og Indenrigsministeriet i en pressemeddelelse, at den daværende VLAK-regering ville tilføre Ankestyrelsen 35 mio. kr. ekstra i 2019 for at nedbringe lange sagsbehandlingstider i den forbindelse.