Få bliver dømt som kvaksalvere: Det er lovligt at sælge sellerijuice til behandling af kræft

De alternative behandlere balancerer på linjen mellem tilladt og forbudt. Derfor er der i Danmark meget få, der bliver dømt for kvaksalveri.

tegnestuen
»Jeg har en fornemmelse af, at de alternative behandlere har lært, hvad de ikke må sige. De ved, hvor grænsen går. Det er også helt ufatteligt svært at bevise, at det er noget, de har sagt, og det kan godt ligge i kortene usagt.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Henrik Kiær

I Danmark har vi en kvaksalveriparagraf, der blandt andet siger, at behandlere ikke må udsætte deres patienter for fare. Men kvaksalveri er svært at bevise, og derfor bliver meget få dømt for det i Danmark.

Det er ulovligt at påstå, at man kan kurere en sygdom, som man ikke kan kurere. Men det er ikke ulovligt at påstå, at man kan hjælpe på en sygdoms symptomer – også selv om sygdommen hedder kræft og hjælpen hedder sellerijuice.

Rigtig ulovligt bliver det dog, hvis man påstår, at sellerijuicen virker så godt, at patienten skal droppe kræftbehandlingen på sygehuset. Det er sådanne typer af kvaksalverisager, der oftest falder dom i i Danmark, fortæller Kent Kristensen, sundhedsjurist og lektor ved SDU.

»Der er ganske få regler, der styrer de alternative behandlere. En af dem er, hvis de fortæller deres patienter, at de ikke bør søge lægehjælp, men i stedet følge deres råd. Hvis det indebærer, at patienterne udsættes for en sundhedsrisiko, så vil den alternative behandler blive dømt for kvaksalveri, fordi vedkommende overtaler patienterne til at stoppe en behandling, der kan være helbredende,« siger han.

Kvaksalveri kan dog være svært at bevise, da der ikke bliver ført tilsyn med alternativ behandling på samme måde, som der gør i resten af sundhedsvæsnet. Der er derfor ikke nogen, der holder øje med, om behandlerne kan dokumentere deres påstande. Og det er et problem, mener Lægeforeningen.

»Man skal se med stor alvor på det, der foregår på området, og sundhedsmyndighederne skal føre reelt tilsyn. Jeg vil opfordre sundhedsministeren til at se på, om såkaldt alternativ behandling er reguleret tilstrækkeligt. Det handler i bund og grund om patientsikkerhed for mennesker, som er alvorligt syge,« udtalte Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing, til Berlingske mandag.

Som at handle på et marked

Alternativ behandling blev ifølge Kent Kristensen skrevet ind i loven tilbage i 1930, da man bestemte, at læger ikke skulle have patent på behandling af patienter. Patienterne skulle have mulighed for selv at vælge den type af behandling, der gav dem størst håb.

»På den ene side mente nogle, at lægerne skulle have monopol på behandling, mens andre mente, at behandlingsretten burde være fri. Og det blev den så. Det betyder, at vi i dag har fået en hel underskov af alternative behandlere,« siger Kent Kristensen.

Den alternative behandling stiller dog krav til patienten på en anden måde end det gængse sundhedsvæsen, da der intet sikkerhedsnet er.

»Man har fået mulighed for at vælge den behandling, der giver bedst mening for én. Men samtidig handler man på egen hånd. Det er i princippet som at handle på et marked, hvor man indgår en aftale med nogen,« siger han.

De har lært, hvad de ikke må sige

En anden lov, de alternative behandlere kan blive ramt af, er markedsføringsloven. Ifølge Kent Kristensen bliver behandlerne oftere dømt efter denne lov end for kvaksalveri.

»Markedsføringsloven er nok den lov, der er mest overtrådt af alternative behandlere, da de stiller noget i udsigt, som de ikke kan indfri eller dokumentere. Det er blandt andet i strid med markedsføringsloven at love, at et produkt vil helbrede dig,« siger Kent Kristensen.

Han oplever derfor, at det sjældent er netop den formulering, de alternative behandlere bruger. I stedet for »dette vil kurere din kræft«, skriver de, »dette vil du få det bedre af«.

»Jeg har en fornemmelse af, at alternative behandlere har lært, hvad de ikke må sige. De ved, hvor de skal sætte grænsen. Det kan godt have ligget i kortene usagt, og selv hvis de har sagt det direkte, er det utroligt svært at bevise,« siger Kent Kristensen som forklaring på, hvorfor så få bliver dømt.

Netop dette oplevede Jan Lars Nielsen, da hans kone, Gerd, valgte at få alternativ behandling for sin brystkræft i stedet for behandling på sygehuset. Det har han tidligere udtalt til Berlingske.

»Jeg ved ikke, om Christina Santini (behandleren, red.) direkte sagde, at hun kunne kurere min kone. Men hun antyder i alle sine kostråd, at de kan være med til at helbrede kræft. Min kone var også af den overbevisning efter at have konsulteret behandleren. Det burde simpelthen ikke være tilladt,« sagde Jan Lars Nielsen, der mistede sin kone den 1. juni.

Sager i Danmark

En af de bedst kendte sager i Danmark var, da lederen af den kontroversielle, kristne missionsorganisation Evangelist, Christian Hedegaard, blev dømt for kvaksalveri og skulle betale en bøde på 40.000 kroner. Det skete tilbage i 2011. Den kristne organisation blev dømt for at få psykisk syge til at skylle deres lægeordinerede medicin ud i toilettet som en del af deres behandling. De anså psykisk sygdom for at være et angreb af dæmoner, som blev behandlet med bøn og faste.

Samme år blev fynske Benny Thulstrup Larsen dømt for kvaksalveri og skulle betale en bøde på 50.000 kroner. Sammen med sin kone drev han et alkoholbehandlingshjem, og her fjernede han en psykisk syg kvindes medicin, som skulle dæmpe hendes angst og selvmordstanker. Det resulterede i, at kvinden begik selvmord.

I 2015 blev en 62-årig mand dømt for kvaksalveri ved Retten i Roskilde. Manden havde gennem en længere periode udgivet sig for at være læge og havde givet en ældre, kvindelig patient flere injektioner. Manden var også tiltalt for at have skåret i og givet injektioner til et par og deres søn, der troede, at han var læge.