F16-fly kæmper for at holde tiden ud

Beslutningen om at udskifte Danmarks aldrende kampfly presser sig på. På den anden side af kloden har australierne gjort kostbare erfaringer med at vente med at udskifte kampfly. I Danmark forudser forsvaret tiltagende begrænsninger på deltagelse i internationale operationer.

Australske piloter gør sig klar til at lette i en række F/A-18F Super Hornet fra Base Amberley nær Brisbane. Kampflyene blev købt ind som midlertidig erstatning, men nu forventer luftvåbnet, at de vil være aktive til 2040. Arkivfoto: Australian Defence Force Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

BRISBANE. På en mindre skrotplads i et hjørne af det australske flyvevåbens base Amberley nær Brisbane i det østlige Australien stikker den forreste del af et rustent flyvrag næsen op fra en skrotbunke, som om det skulle til at lette fra jorden.

Rustbunken, der engang var et mindre transportfly, kommer aldrig til at flyve igen. Men flyvragene i skrotbunken er en påmindelse, om hvad det koster, når et land venter til sidste sekund med at modernisere sit flyvevåben og dets rygrad, kampflyene. Pludselig står man med et større antal forældede fly, der er dyre i drift, og en stor regning til et nyt fly.

Samme skæbne risikerer at ramme det dansk flyvevåben, hvor valget af afløseren for F16-kampflyet allerede er blevet udskudt i fem år. Ifølge den gældende forsvarsaftale skal valget af nyt kampfly træffes inden 1. juli, men et kommende folketingsvalg og efterfølgende regeringsdannelse kan betyde endnu en udskydelse. I 2010, hvor politikerne oprindeligt skulle vælge nyt kampfly midt på året, konkluderede en rapport, at F16-flyene kunne flyve i to til fire år længere end hidtil antaget. Det er nu fem år siden, og valget af ny flytype udestår stadig.

For hvert år, der går, inden et nyt kampfly lander på dansk jord og omskoling af piloter og teknikere samt indretning af flyvestation kan fuldendes, bliver det dyrere at flyve med de 35 år gamle F16-fly. Præcis hvor meget dyrere har Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, FMI, ikke ønsket at oplyse. Men en analyse fra FMI i november sidste år, som Berlingske har fået indsigt i, forudser, at F16-flyene »vil blive mindre egnede til deltagelse i det fulde konfliktspektrum i forbindelse med eksempelvis internationale operationer«.

Rapporten gør det klart, at de danske fly har et meget begrænset antal flyvetimer tilbage. Rapporten forudser, at de danske kampfly om nogle år »ikke kan leve op til de krav, der stilles for deltagelse i internationale operationer blandt andet som følge af, at der løbende vil blive implementeret nyere flytyper i andre nationer og flyets radar bliver utidssvarende«.

Præcis hvornår dét tidspunkt indtræffer, er ligesom mange andre årstal og andre faktuelle oplysninger blevet overstreget, inden rapporten blev udleveret. Men den nuværende mission i Irak, hvor danske kampfly deltager i bombningen af IS-terrorister, koster mange flytimer og skærer dagligt ned på reserven af flytimer, som skal bruges til at holde de gamle F16-fly på vingerne, indtil et nyt kampfly gradvist kan tages i brug. Missionen i Irak har foreløbig ikke nogen udløbsdato.

Ifølge kontorchef Jonas Märcher Ottosen i Forsvarsministeriets Nyt Kampfly Program har man en »klar formodning« om, at vedligeholdelsen af F16-flyene bliver dyrere. På grund af metaltræthed er FMI ved at udskifte vinger og reparere revner i flykroppene. Vingeprogrammet og udbedring af revner er ifølge Jonas Märcher Ottosen eksempler på stigende omkostninger.

»En ny vinge er ikke en standardvare, men skal tilpasses det enkelte fly, ligesom reparationer af revner er meget tidskrævende, samtidig med at de kun holder et begrænset antal flyvetimer. Det siger sig selv, at det ikke er en driftsøkonomisk holdbar løsning på sigt. Der er nogle meget store tekniske og operative udfordringer med at anvende F16 efter perioden 2020-2024. Truslerne mod kampfly udvikles med tiden, og de spredes. De kan true flyenes overlevelsesevne, blandt andet fordi der er store begrænsninger på, hvor meget flyenes selvbeskyttelse kan udvikles,« siger Jonas Märcher Ottosen.

Knækket vinge sendte fly til skrotning

På den modsatte side af jordkloden stod australierne for ti år siden i en tilsvarende omend værre situation. Ligesom antallet af indbyggere i Australien – 24 millioner – er cirka fem gange større end det danske, er Royal Australien Air Force, RAAF, betydeligt større end det danske flyvevåben.

RAAFs rygrad bestod dengang af 71 styk ældre F18 Hornet, der stammer fra den kolde krig og kan sammenlignes med de danske F16. De var dengang halvvejs gennem deres levetid, mens den anden del af Australiens kampfly, jagerbomberen F111, havde passeret sidste salgsdato for længe siden. Australierne var de sidste, der stadig fløj med F111, mens de ventede på at afløseren, F35 Joint Strike Fighter, skulle blive klar til at tage over.

Efter planen skulle de første af de 72 styk F35 Joint Strike Fighter, som Australien har planlagt at købe, afløse F111 i 2012. Men i begyndelsen af 00erne knækkede en vinge på en af de gamle F111, da den blev rutinemæssigt stresstestet.

De gamle jagerbombere, der fløj første gang i Australien i 1973, måtte ud i skrotbunken. Eller rettere: Hovedparten blev begravet under mange meter jord som del af et jordopfyldningsprojekt. Og flyproducenten Boeing, der længe havde forudset de problemer, det australske flyvevåben var på vej ud, havde i al diskretion sørget for at fortælle australierne, hvad deres nyeste kampfly, F/A F18F Super Hornet, kunne præstere, og hvad det ville koste at flyve med dem.

Australierne satte ikke en formel kampflykonkurrence i gang. I stedet ringede ringede telefonen en aften hjemme hos Boeings repræsentant i Australien, Rick McCrary. I røret var en af Australiens topofficerer, som spurgte, om Boeing havde været fuldstændig sandfærdig med hensyn til Super Hornet-kampflyets præstationer. Rick McCrary, der selv er tidligere pilot i blandt andet USAs legendariske SR71 Blackbird, gav sit ord.

Umiddelbart efter, i 2007, bestilte RAAF 24 styk Super Hornet og senere yderligere 12 styk EA18 G Growlers, som er en avanceret variant af Super Hornet, der er beregnet til at jamme alt, hvad en fjende måtte have af luftforsvar og radiokommunikation.

Med skrotbunker som reservedele

I dag er Rick McCrary Boeings repræsentant i Danmark, hvor afgørelsen om valg af kampfly ifølge forsvarsforliget er nært forestående. Og han genkender det tidspres, der hviler på de danske kampfly. Den danske flåde var oprindeligt på 69 kampfly, men antallet af operative fly er med tiden blevet skåret ned til 30 i et forsøg på at udstrække flyenes levetid længst muligt.

Men selv om flyenes elektronik er blevet fornyet i flere omgange, er blandt andet motorerne de oprindelige fra begyndelsen af 1980erne. Det danske flyvevåben er det sidste i Europa, der stadig bruger den gamle motor, og reservedele er blevet svære at finde. Sidste år lykkedes det Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse at købe 50 gamle motorer, som den amerikanske nationalgarde havde udfaset.

»I opererer i praksis jeres flyvevåben med en skrotbunke som reservedelslager,« bemærkede Rick McCrary med et stort smil til en gruppe journalister, som Boeing for nylig havde inviteret til Australien for at vise, hvordan australierne løste deres problem med de gamle F111 fly, hvis vinger truede med at knække.

Bemærkningen var, skyndte McCrary sig at tilføje, kun en morsomhed og en overdrivelse, som han egentlig nødig ville citeres for, fordi den kunne misforstås. Og den aktuelle operation i Irak mod IS viser, at F16-flyene stadig i høj grad er operative, selv om Flyvevåbnet køber gamle motorer fra et overskudslager. Der er ifølge en kilde med nært kendskab til F16-flyene mere grund til at bekymre sig om, hvorvidt flystellene kan blive ved med at holde til de konstante belastninger, som hårde manøvrer og bombelaster udsætter flyets struktur for.

Kapflyvning med tiden

Rick McCrarys morsomme bemærkning om den danske skrotbunke rummer dog et element af sandhed, og vurderingen af Danmarks alderdomsproblem deles af dr. Andrew Davies, senioranalytiker ved Australiens sikkerhedspolitiske tænketank, Australien Strategic Policy Institue.

»Det spørgsmål som danskerne skal stille sig selv er, om jeres F16 kan holde og kan udføre de ønskede missioner, indtil Joint Strike Fighteren er klar. Kan den holdes i en stand, hvor den i de næste ti år kan møde en kapabel modstander?,« spørger han.

I Australien blev svaret på det tilsvarende spørgsmål i 2007 et klart nej. De 24 nye F18 Super Hornet blev leveret hurtigt og blev operative i 2012. Efter den oprindelige plan skulle de bruges i ti år, indtil Australiens F35 Joint Strike Fighter bliver klar. Men efter alt at dømme vil de forblive en del af Australiens luftforsvar meget længere.

Brigadegeneral Zed Roberton, som er en af de ledende officerer i Australiens stærkt fornyede flyvevåben og ansvarlig for introduktionen af Super Hornet, er meget begejstret for den amerikanske flådes robuste kampfly.

»Den går bare ikke i stykker,« siger Zed Roberton, som forventer, at Super Hornet og især dens elektroniske fætter, EA-18G Growler, vil forblive i brug frem mod 2040.

Kostbar ventetid

Sammenlignet med Danmark har Australien et stort flyvevåben med moderne amerikanske C17 transportfly, moderne AWACS-overvågningsfly, tankere og altså også Super Hornet.

Australien er ligesom Danmark partner i F35 Joint Strike Fighter-projekter og har købt de første to af det fremtidige vestlige kampfly.

Fra 2018 begynder leverancerne af de planlagte 72 styk F35 at gå op i tempo. Australiens 24 millioner indbyggere bruger 1,8 procent af bruttonationalproduktet på forsvar, og tallet er stigende. Danmark bruger cirka 1,2 procent – med pil nedad.

Ifølge senioranalytiker Andrew Davies vil F35 Joint Strike Fighter blive alle andre, nuværende 4. generations kampfly overlegent, hvis det holder, hvad det lover. Men ventetiden kan blive ubehageligt lang og kostbar for det danske flyvevåben og lægge en stærk begrænsning på evnen til at deltage i internationale operationer.

Forsvarsminister Nicolai Wammen (S) har for nylig forsikret om, at valget af nyt kampflytype vil ske efter tidsplanen, altså inden 1. juli.

Venstres ordfører, Troels Lund Poulsen, opfordrer ministeren til at indlede drøftelserne med partierne bag forsvarsforliget på det kommede møde i forligskredsen fredag. Han forventer, at partierne skal bruge flere møder for at nå frem til en beslutning.

»Det er klart, at kommer der et folketingsvalg inden sommer, må typevalget udskydes, til en ny regering er dannet. Men så skal det også foretages umiddelbart efter,« siger Troels Lund Poulsen.