Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Et dansk F16-fly er tirsdag havareret i Nordsøen ude for Rømø.
Ifølge en pressemeddelelse fra Forsvaret havarerede flyet af typen Fighter Wing Skrydstrups F-16 kampfly klokken 14:30.
Piloten måtte skyde sig ud med katapultsæde, og er efterfølgende blevet samlet op af en af Flyvevåbnets redningshelikoptere. Piloten har det godt, og de pårørende er underrettet.
Forsvarets Havarikommission arbejder i øjeblikket på at indsamle alle tilgængelige oplysninger om hændelsen.
»Det vigtigste for mig, er, at piloten er ved godt helbred. Vores piloter er trænede til det her, men det er en voldsom oplevelse, og han vil få al den opbakning, han har brug for,« siger Anders Rex, chef for Fighter Wing Skrydstrup.
Piloten forlod under kontrollerede forhold flyet med sit katapultsæde. Han blev umiddelbart efter samlet op af en af Flyvevåbnets redningshelikoptere og fløjet til Flyvestation Skrydstrup.