For den ene halvdel går det rigtig fint, for den anden går det slet ikke.
I København har man succes med at holde den ene del af de tidligere rockere og bandemedlemmer, som forlader deres kriminelle miljø og går i exitforløb, væk fra kriminalitet, mens den anden halvdel vender tilbage til deres kriminelle løbebane. Det viser en evaluering af exitindsatsen i hovedstaden, som Københavns Kommune netop har færdiggjort.
»Man kan sige, at vi halverer antallet af personer, der begår alvorlig personfarlig kriminalitet via vores exit-programmer,« siger Joy Torpdahl, der er områdechef for kommunens exitprogram. Hun henviser til, at de personer, der bliver vurderet egnet til exitprogrammet typisk er dem, som er i »meget høj« risiko for tilbagefald.
Vurderes en tidligere rocker eller et tidligere bandemedlem at have en lille risiko for at vende tilbage til sin gruppering, er det typisk et andet tilbud end et exit-forløb, vedkommende vil blive tilbudt i København, forklarer hun.
Konkret undgår lidt over 50 procent af de alvorligt kriminelle, som har været i exitforløb i København, at blive sigtet for alvorlig og personfarlig kriminalitet det første år efter, de har afsluttet deres exitforløb. Fire ud af fem af denne gruppe afholder sig også fra mindre alvorlig kriminalitet.
Den anden halvdel – knap 50 procent af exitdeltagerne i hovedstaden – vender ikke nødvendigvis tilbage til deres tidligere rockerklub eller gadebande, men bliver i samme periode sigtet for alvorlig kriminalitet. Overborgmester i København, Frank Jensen (S), mener, at der er tale om »et godt resultat«.
»Selvfølgelig kan et tilbagefald på 50 procent lyde af meget – men uden exitprogrammet var det måske næsten 100 procent, der ikke ville finde en vej ud af bandemiljøet. I øvrigt viser erfaringen, at de nogle gange skal prøve et par gange – at nogle vender tilbage til exitprogrammet igen, når de er klar,« siger overborgmesteren i en skriftlig kommentar til Berlingske.
Overborgmesteren understreger, at resultatet inkluderer alle de 175 deltagere, man siden etableringen af exitprogrammet i København i 2010 har haft. Det vil både sige dem, der dropper ud efter to uger og dem, der gennemfører forløbet.
Kommunen har ikke en opgørelse over, hvor mange af personerne der er vendt tilbage til deres gruppering.
Tina Wilchen Christensen forsker ved Senter for ekstremismeforskning ved Oslo Universitet og har blandt andet beskæftiget sig med exitprogrammer i de nordiske lande. Hun har i flere år efterlyst mere grundige evalueringer af exitprogrammerne, så deres effekt bliver kortlagt.
Set i lyset af den statistik, der findes om forbrydere generelt, er hun ikke videre begejstret over resultaterne fra København. For fordelingen er præcis den samme, som når lovovertrædere over en bred kam løslades fra fængsler, siger hun.
»Det (resultatet fra København, red.) ligger sig fuldstændig op ad al anden international statistik, som viser, at der er halvtreds procent af lovforbrydere, der falder tilbage efter to år generelt. For landene i Skandinavien ser tallene endda bedre ud og ligger omkring 20-30 procent, der falder tilbage. Så hvis man skal være kynisk, kan man sige, at indsatsen egentlig ikke har nogen effekt sammenlignet med folk, der kommer ud uden exithjælp,« siger Tina Wilchen Christensen.
Hun anerkender dog, at der kan være forskel på tilbagefald for almindelige kriminelle, og rockere og bandemedlemmer, fordi sidstnævnte gruppe ofte vil gennemgå en svær tid med stor ensomhed efter at have forladt deres gruppering, og at det kan få dem til at vende tilbage til deres tidligere miljø. Derfor undrer hun sig over, at undersøgelsen er lavet så kort tid efter, at exitdeltagerne har afsluttet deres forløb:
»Skulle man være djævlens advokat kan man sige, at man er sikker på at få en forholdsvis god statistik, når man måler allerede et år efter,« siger Tina Wilchen Christensen med henvisning til, at det tager lang tid for tidligere rockere og bandemedlemmer at opbygge en ny social omgangskreds og finde ud af, hvordan spillereglerne er på den rigtige side af loven.
Ser man på exitindsatsen på landsplan, fremgår det, at København er det exitsted, der har langt mest erfaring med exitforløb.
I Aarhus har man samlet haft 30 exitdeltagere – 20 har afsluttet forløb, mens 10 er i gang. Man har ikke tal på, hvor mange der undervejs eller efter exitforløbene igen vender tilbage til deres kriminelle fortid, »men de er der«, siger politikommissær Allan Aarslev fra Østjyllands Politi.
»Særligt på nuværende tidspunkt med bandekonflikten sker det, men ikke i et omfang, så vi er nedtrykte over det. Det er lidt en præmis ved det her arbejde, fordi vi har at gøre med en så svær målgruppe,« siger Allan Aarslev og fortæller, at billedet i Aarhus er nogenlunde det samme som i København, når det drejer sig om andelen af exitdeltagere, der et år efter deres exitforløb, er tilbage i kriminalitet. Der er dog sjældent tale om alvorlig personfarlig kriminalitet, men snarere om berigelseskriminalitet, fortæller han.
Østjyllands Politi har ikke tal på, hvor mange af de personer, der har været i exitforløb, der vender tilbage til alvorlig personfarlig kriminalitet.
I Odense har man siden etableringen af en exitenhed i 2013 haft 20 forløb. Af dem holder 18 deltagere sig ifølge kommunens oplysninger fortsat væk fra rocker-bandemiljøet.
»Billedet er noget mere positivt hos os. Jeg har ikke konkret data på det, for jeg har ikke oplysninger på, om de 20 personer er blevet sigtet og dømt for mindre lovovertrædelser. Men 18 af de 20 betragtes ikke længere som bandemedlemmer, og det er meget positivt,« siger leder i Center for Familie og Unge i Odense Kommune, Anders Nordentoft.
Han mener, forskellen mellem Odense og de andre store byer kan skyldes, at man »i Aarhus og København måske er lidt mindre kritiske i forhold til deltagernes motivation, end vi er. Hvis vi lader færre slippe gennem nåleøjet, er det klart, vi får en større succesrate. Det ville være mit gæt,« siger han.
Exitforløbene rundt omkring i landet kan ikke sammenlignes 1:1, da der er forskellige strukturer. I nogle områder som København og Aarhus tilbydes exitforløb også til stærkt kriminelle, der ikke er registreret som rockere eller bandemedlemmer hos Rigspolitiet. Andre steder holder man sig alene til at udbyde forløbet til personer, der står i Rigspolitiets bande-rockerregister.