Landets øverste anklager, rigsadvokat Jan Reckendorff, kom i sidste uge med en opsigtsvækkende udmelding.
Han mener, at Folketinget bør lave en lovændring for, at Danmark ikke står uden et strafferetligt værn mod brud på tavshedspligten »om landets mest fortrolige oplysninger«, efter Højesteret er kommet med flere afgørelser, som går anklagemyndigheden imod i FE-sagen.
Men det bør han slet ikke have en mening om, mener juraprofessor emerita Eva Smith fra Københavns Universitet, som gæster ugens udgave af Berlingskes podcast »Østergaards salon«.
»Det er meget, meget mærkeligt. Og det er dumt. Jeg kan ikke forstå, at man ikke kan finde ud af, at det må være ministeren, der skal foreslå lovændringer, hvis der skal foreslås lovændringer. Det kan ikke være rigsadvokaten, der har nogle gode ideer om, hvordan man kan dreje på retsplejeloven,« siger hun.
Udmeldingen fra rigsadvokaten kom efter stoppet for straffesagerne mod den forhenværende forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen og den hjemsendte chef for Forsvarets Efterretningstjeneste Lars Findsen.
Straffesagerne blev stoppet, fordi Højesteret havde afgjort, at de tiltalte skulle have udleveret anklageskriftet, samt at sagerne skulle køre delvist for åbne døre, og derfor mente anklagemyndigheden, at det ikke var betryggende at stille højt klassificerede oplysninger til rådighed for straffesagerne.
Klap hælene i, når Højesteret taler
Eva Smith er meget overrasket over, hvordan anklagemyndigheden og efterretningstjenesterne har reageret på Højesterets kendelser.
Både FE og PET udsendte efter Højesterets kendelser pressemeddelelser ud med få minutters mellemrum.
Forsvarets Efterretningstjeneste skrev, at den ikke vil bidrage med beviser for eventuelle lækager på Højesterets opstillede vilkår, og PET forlangte lovændringer, hvis der skal føres sager om lækager og spionage i Danmark.
»Den måde, som anklagemyndigheden og tjenesterne har reageret på Højesterets kendelse, synes jeg er meget, meget betænkelig. Selv ministeren begynder at kritisere Højesteret indirekte, og det synes jeg er kedeligt for retsstaten, for når Højesteret taler, skal vi bare klappe hælene sammen og sige 'okay',« siger Eva Smith.
Desuden mener juraprofessoren slet ikke, at der er grund til en lovændring.
»Vi har jo reglerne. Det her er en helt konkret sag, hvor man har truffet en konkret beslutning om, at det er almen kendt, og derfor kan sagerne køre for åbne døre. Det betyder ikke, at det ikke havde været muligt at lukke dørene i en anden sag, hvis omstændighederne berettiger det.«
Herunder kan du lytte til hele afsnittet af ugens udgave af »Østergaards salon«, hvor også tidligere FE-chef Lars Findsen medvirker. Her kommer de forbi mange af de spørgsmål, der er i forbindelse med de opsigtsvækkende sager, der i sidste uge faldt til jorden med et brag.
