Europols terrorregister flyder over med nye navne

Efter angrebene i Paris og København er oplysninger om personer med mulige terror-bånd tredoblet i Europol. Det får Venstre til at kalde Europol-deltagelse vigtigere end nogensinde – mens både DF og EL ser et ligeværdigt alternativ.

Foto: ROBIN VAN LONKHUIJSEN

I kølvandet på terrorangrebene i Paris og København i foråret er antallet af oplysninger om mistænkelige personer, der måske har bånd til terror, tredoblet i Europols EIS-database. Fra marts til september i år er antallet steget fra 580 til 1.700 personer.

Den eksplosive stigning skyldes, at flere personer måske er involveret i terror-planer. Men en del af forklaringen er også, at Europol-landene er blevet bedre til at arbejde sammen.

»Samarbejde på terrorområdet har hidtil haltet bagefter, fordi landene har været varsomme med at dele følsomme informationer og ikke haft de fornødne systemer til at dele dem. Men billedet er ved at vende efter attentaterne i Paris i januar og skyderierne i København i februar. Medlemslandene er blevet langt bedre til at dele data,« siger Catharina Sørensen, forskningschef hos tænketanken Europa.

Der er ikke blot blevet flere data om mistænkelige personer. Oplysningerne borer sig også dybere ned, når det handler om, hvordan der skaffes penge til terror.

»Der har hidtil ikke været nok fokus på, hvordan terror bliver finansieret. Europol har styrket efterforskningen af finansiel støtte til terroraktiviteter,« siger Catharina Sørensen.

I 2014 foretog Europol og medlemslandene 35 anmodninger med relation til finansiering af Syrienskrigere. I de første to måneder af 2015 var tallet allerede oppe på 26 forespørgsler.

»Europol er på sporet af det stigende samarbejde mellem organiseret kriminalitet og terrorgrupper. For eksempel menneskehandel, der både kan finansiere og dække over terroraktivitet,« siger Catharina Sørensen.

Europol har også styrket kampen mod terrorrelateret propaganda på sociale medier – og ifølge de danske betjente er Europol et vigtigt værktøj:

»Der er ingen tvivl om, at verden bliver mindre og mindre. Det gør den kriminelle verden også,« siger Claus Oxfeldt, formand for Politiforbundet. »Det samarbejde, vi har med Europol, er godt, og det bliver bedre og bedre,« understreger han.

72.000 søgninger

Når danskerne 3. december går til folkeafstemning om det danske retsforbehold i EU, kan resultatet få stor betydning for samarbejdet med Europol.

Hovedargumentet for, at de fem partier bag afstemningen ønsker at afskaffe Danmarks retsforbehold, er, at Europol bliver til et overstatsligt samarbejde, hvor retsforbeholdet forhindrer dansk deltagelse. Enhedslisten, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti anbefaler et nej til den såkaldte tilvalgsordning. Disse partier anbefaler, at Danmark laver en parallelaftale med Europol, så Danmark fortsat deltager i samarbejdet efter norsk forbillede.

Men det er ikke godt nok, understreger Claus Oxfeldt: »Vi ryger ud af Europol, hvis det bliver et nej. En parallelaftale er ikke lige så god. Det tager for lang tid, når det er en parallel­aftale. Man skal gennem mange flere lag, og man er ikke med til at præge udviklingen i Europol,« siger han.

Sidste år trak danske betjente oplysninger 72.000 gange i EIS-databasen – herunder navne, biler og våben – om udlændinge, som var mistænkt for at begå kriminalitet i Danmark, og som også havde været i politiets søgelys i andre EU-lande.

EIS er så centralt et efterforskningsredskab, at dansk politi står for 19 procent af alle søgninger i databasen, oplyser Rigspolitiet. Forklaringen er, at Danmark er et lille, åbent land, som udenlandske kriminelle kommer hurtigt ind og ud af.

»Der er ingen vej udenom«

Et internt notat fra Justitsministeriet viser, at Norge, fordi landet ikke er direkte med i Europol-samarbejdet, i modsætning til dansk politi ikke kan søge oplysninger direkte i EIS. I stedet skal norsk politi normalt vente to dage. Ifølge notatet oplyser norsk politi, at det maksimalt foretog 2.000 søgninger i EIS i 2014.

»Disse tal og tredoblingen i databasens terrorrelaterede data illustrerer til fulde behovet for, at Danmark er fuldstændigt medlem af Europol,« understreger retsordfører Preben Bang Henriksen, (V):

»Der er ingen vej udenom,« mener han.

Men den udlægning bider ikke på retsordfører Pernille Skipper fra Enhedslisten:

»Vi går til folkeafstemning om suverænitetsafgivelse til EU. Europol er kun en promille af, hvad vi skal stemme om. Det er forkert at tage Europol som gidsel for at folk til at stemme ja ved folkeafstemningen. Hvis det afgørende var, hvor ofte man slår op i et register, ville Norge være helt oversvømmet af forbrydere – det er jo ikke tilfældet,« siger Pernille Skipper.

Peter Skaarup, retsordfører for Dansk Folkeparti og ligeledes på nejholdet, føler sig overbevist om, at Danmark kan få en bedre aftale i forhold til Europol end Norge.

»Det er klart, at Europol i den grad har relevans i forhold til at bekæmpe terrorisme. Den parallelaftale, Danmark kan få, kan man ikke sammenlignes med Norges. Vi er jo i EU. Europol-landene har en interesse i at have Danmark med,« siger han.

Peter Viggo Jakobsen, der forsker i sikkerhedspolitik, er ikke særligt bekymret, selv hvis det skulle blive et nej i december, og Danmark får en parallelaftale:

»Risikoen for, at nogle ting falder ned mellem stolene, bliver selvfølgelig større. Men efterretningstjenesterne vil finde en vej til fortsat at dele de data, de har behov for,« siger Peter Viggo Jakobsen.