Europol-exit rammer handlede kvinder

Den danske bekæmpelse af menneskehandel vil blive svækket, hvis Danmark ikke ændrer sit EU-retsforbehold og derfor må forlade Europol. Sådan lyder advarsler fra NGOer og Rigspolitiet.

Det danske retsforbehold over for EU betyder , at vi automatisk vil ryge ud af det europæiske politisamarbejde, Europol, hvis forbeholdet ikke ændres. Det kan give menneskehandlerne friere spil i Danmark. Fold sammen
Læs mere
Foto: VANDERLEI ALMEIDA
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Menneskehandel, kaldet trafficking, er et stigende problem. Alene sidste år registrerede man 76 ofre for handlen i Danmark, af dem var ni personer også tidligere blevet solgt – i særdeleshed til prostitution – her i landet. Den særligt grove kriminalitet er en stor opgave for politiet, som har svært ved at optrevle de organiserede netværk bag menneskehandlen, der ofte involverer mange lande.

Nu ser det ud til, at det bliver endnu sværere. Det danske retsforbehold over for EU betyder nemlig, at vi automatisk vil ryge ud af det europæiske politisamarbejde, Europol, hvis forbeholdet ikke ændres. Nye regler, der snart forhandles på plads i EU – måske allerede fra årsskiftet – forhindrer os nemlig i at tage del i samarbejdet fremover.

Kræver speciel aftale

Det vækker bekymring blandt flere menneskerettighedsorganisationer i Danmark. Her vurderer man nemlig, at et ophør af samarbejdet med Europol vil give menneskehandlerne friere spil i Danmark.

»Jeg frygter, at bekæmpelsen vil blive sat helt i stå, og at det så vil betyde, at der er en masse bagmænd, der kan blive ved med at handle mennesker og arbejde med kvinder i prostitution, uden at der er nogen som helst risiko,« siger Malene Muusholm, der er konstitueret leder for NGOen Reden International, der har særligt fokus på kvinder, der har været handlet til prostitution.

Skal Danmark fortsat drage fuld nytte af Europol, skal retsforbeholdet enten helt afskaffes eller ændres ved en folkeafstemning. Dog kan der indgås en speciel aftale.

»Det vil kræve, at den danske regering forhandler en eller anden form for tilknytning i form af en parallelaftale eller ordning, som for eksempel Norge har. Det er bestemt ikke umuligt, men erfaringen er, at du ikke får samme rettigheder som fuldgyldige medlemmer,« forklarer lektor Rebecca Adler-Nissen fra Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet.

Hun understreger, at et dansk farvel til Europol ikke vil afskære os fra at samarbejde med andre europæiske lande fremadrettet. Men det vil betyde, at Danmark som udgangspunkt ikke har direkte og fuld adgang til Europols databaser og analyser af international kriminalitet.

Besværliggør politiets arbejde

Netop det vækker bekymring hos Rigspolitiet.

»Det vil blive sværere for os at se de store billeder, og om de personer, vi har mistanke til i Danmark, også er kendt i andre EU-lande. I øjeblikket får vi jo de informationer gennem vores forbindelsesofficerer i Europol,« siger chef for Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter politiinspektør Michael Ask.

»Men kommer det så vidt, at vi må forlade Europol, må vi selv kontakte de forskellige lande, og der aner vi i virkeligheden ikke, hvem vi skal henvende os til. Så det bliver noget med at kaste en fiskesnøre ud og håbe på, at der er nogen derude, der bider på. Det vil betyde, at vi skal bruge vores ressourcer mindre klogt. Det vil være mere tidskrævende, dyrere, og det kan betyde, at vi ikke kan forfølge en bagmand, hvis vi ikke har Europol til at lave de helt store analyser, der kan fortælle os sammenhængene på tværs af landene,« siger Michael Ask.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) bebudede i sin tale ved Folketingets åbning, at regeringen er klar til at forpligte sig til en folkeafstemning om at ændre det danske retsforbehold over for EU til en tilvalgsordning. Men det vil først ske efter næste valg.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra ministeren for sociale forhold, Manu Sareen(R).