Europæerne er tilfredse med deres storbyer

Ny Eurobarometer-undersøgelse blandt borgere i 75 europæiske storbyer viser, at folk generelt er tilfredse med livskvaliteten i deres by.

De europæiske byborgere er glade og tilfredse med deres byer.

Det viser en undersøgelse, foretaget af EU-Kommissionens analyseinstitut Eurobarometer, der har udspurgt 500 personer i 75 forskellige europæiske storbyer.

Og i størstedelen af byerne svarer mellem 75 og 97 procent af borgerne, at de er enige eller meget enige i udsagnet "Jeg er tilfreds med at leve i denne by".

De to danske byer, der har deltaget i undersøgelsen, er Aalborg og København. De kommer ind på henholdsvis 4. pladsen og 5. pladsen på tilfredshedsskalaen.

I mange af de nye EU-lande som eksempelvis Rumænien, Estland, Litauen og Bulgarien forventer langt størstedelen af de adspurgte borgere, at det vil blive bedre at bo i deres by i de kommende fem år.

De mest utilfredse borgere findes i Athen i Grækenland.

Læs også Business.dk:

Det er nemt at finde job i København

Link til undersøgelsen: (PDF) ec.europa.eu/regional_policy