Europæere skal på vingerne sammen

I de kommende årtier får europæerne ansvaret for at løfte en større del af verdens og deres egen sikkerhed. Det kan få indflydelse på valget af fremtidigt kampfly, mener de Radikales forsvarsordfører.

Eurofighter Typhoon er et af de kampfly, som bliver produceret i Europa og kæmper en hård kamp om kunderne med amerikanske producenter af kampfly, som har et markant forspring. Fold sammen
Læs mere
Foto: ODD ANDERSEN

Europæerne skal i de kommende årtier løfte ansvaret for både deres egen og for internationale konflikter i væsentligt større omfang, end de har været vant til. Meldingen fra USA om, at Europa skal kunne præstere mere på det militære område, har været utvetydig, og det må med i overvejelserne, når Danmark senest midt i 2015 skal vælge nyt kampfly.

Det mener den radikale forsvarsordfører, Zenia Stampe. Hun påpeger, at Danmarks traditionelle valg af amerikansk militært udstyr derfor skal ses i lyset af de kommende årtiers krav om europæisk samarbejde.

Ifølge Zenia Stampe er valget af kampfly ikke kun et spørgsmål om pris og flyenes formåen. Valget er i meget højere grad et valg af den eller de nationer, man skal arbejde tættest sammen med om sikkerhedspolitik.

»Alliancespørgsmålet er fuldstændig afgørende. Det handler om, hvem man knytter nære bånd til. Danmark har tradition for at samarbejde tæt med USA, men i fremtiden bliver der et stærkere behov for at samarbejde i Europa og gøre det uafhængigt af USA. Amerikanerne har jo selv sagt, at Europa skal klare mere selv,« siger hun.

»Alle fire kandidater i den danske kampflykonkurrence kan løse de opgaver, Danmark har behov for at få løst. Derfor bliver det afgørende, ud over prisen, hvilke lande vi skal samarbejde med. Jeg vil ikke lægge mig fast endnu, men de næste 30-40 år skal europæerne samarbejde meget mere, og det skal man have i baghovedet,« siger Zenia Stampe.

I Saabs hovedkvarter i svenske Linköping lyder samme argumentation for, at Danmark skal vælge europæisk og allerhelst nordisk, netop fordi amerikanerne ønsker, at europæerne skal gå sammen og kunne mere militært.

Fly deler Europa

Venstres forsvarsordfører, Troels Lund Poulsen, er enig i, at der er behov for stærkere militære kapaciteter i Europa. Men når det drejer sig om kampfly, er Europa meget opdelt.

»Storbritannien og Italien er jo med til at udvikle og køber det amerikanske F-35, Joint Strike Fighter, som Norge og Holland også har valgt. Storbritannien og Italien har også købt Eurofighter. For dem er det ikke et enten-eller, men både-og, men så privilegerede er vi ikke i Danmark,« siger Venstres ordfører. Forsvarsminister Nicolai Wammen (S) vil ikke røbe, om han er enig med Zenia Stampe.

»Vi vælger det fly, der er rigtigt i forhold til opgaverne, uanset hvor det kommer fra. Der er ingen lodder i skålen på den ene eller den anden side af Atlanten,« siger Wammen.

Formanden for den danske delegation til Nordisk Råd, tidligere minister og Folketingets veteran Bertel Haarder (V), er varm fortaler for mere nordisk forsvarssamarbejde. Men når det gælder kampfly, skal Danmark vælge de fly, der er bedst til at løse opgaven.

»Jeg udelukker bestemt ikke det svenske fly. Men man gavner ikke det nordiske forsvarssamarbejde ved at vælge andet end det, der er bedst til opgaven,« siger han.

Af de fire konkurrerende kampfly er de to europæiske: Eurofighter er et samarbejde mellem Tyskland, Storbritannien, Italien og Spanien, mens Sverige stiller med Gripen. Danmark har tidligere købt svensk – jagerbomberen Draken i 1968 – da statsministeren var Hilmar Baunsgaard (R). Men ellers har Danmark stort set kun haft amerikanske kampfly siden Anden Verdenskrig.