EU-udvidelse med konsekvenser

Optagelsen af de nye spæde demokratier og markedsøkonomier i EU kan være begyndelsen til enden på Unionen, som vi kender den. Selv i et reformeret EU vil store forandringer finde sted, spår eksperter. ...husk lige 10.000 wienerbasser Efter festen

Den danske regering og resten af Europa står på tærsklen til en historisk uge, når kontinentet sandsynligvis vil blive forenet på tværs af gamle skel og fjendebilleder gennem en udvidelse af EU. Men mens den svulstige retorik vil dominere skåltalerne, når udvidelsen ventes på plads på topmødet i København, så står bekymringerne ved konsekvenserne af udvidelsen stadigt stærkere.

Flere eksperter forventer, at udvidelsen med de ti lande og senere med en række andre lande - måske også Tyrkiet - vil ændre samarbejdet fundamentalt. Der er langt fra enighed om, i hvilken retning samarbejdet vil gå, men det EU, vi kender i dag, vil under alle omstændigheder skifte karakter i de nærmeste år, lyder meldingerne:

»Det har været lidt tys-tys at tale om ansøgerlandenes manglende formåen og konsekvenserne deraf, men det er klart, at fordi de halter så langt bagefter, og fordi vi på sigt får en union med 30 eller flere medlemslande, så vil samarbejdet blive dramatisk forandret,« siger EU-forsker og lektor på Københavns Universitet, ph.d. Marlene Wind.

Hun spår, at det indre marked i en lang årrække vil blive mere usikkert, fordi de nye lande ikke vil kunne honorere de benhårde krav. Og hun forudser, at en gruppe af ambitiøse og kvalificerede lande i løbet af få år vil bryde ud af et stadigt trægere EU:

»Tanken om en pionergruppe er allerede i støbeskeen, og jeg kan slet ikke forestille mig, at EU vil kunne fungere, som det gør i dag, med så mange lande. Der vil simpelthen finde et udskillelsesløb sted henover årene,« siger hun.

Løsere samarbejde

Den model tror seniorforsker ved Danmarks Udenrigspolitiske Institut ph.d. Karsten Skjalm ikke på. Han forudser, at de meget vidtgående forfatningstiltag, som der i denne tid arbejdes med i det såkaldte EU-konvent, bliver fejet af bordet af regeringerne, og at samarbejdet i stedet vil blive løsere i kødet i fremtiden:

»Det er helt sikkert, at lovgivningstempoet vil gå ned, ligesom man er nødt til at gøre samarbejdet mere pragmatisk. Det betyder ikke, at det bliver helt udvandet, men skredet fra detail-harmoniseringen til blødere og knap så forpligtende samarbejdsformer vil fortsætte og blive forstærket,« siger han.

De seneste 20 års danske udenrigsministre - Uffe Ellemann-Jensen, Niels Helveg Petersen, Mogens Lykketoft og Per Stig Møller - er alle overbevist om, at EU-møllen vil kunne fortsætte med at male efter udvidelsen. Det kræver reformer, erkender de, og optagelsen af Tyrkiet vil kunne ændre det store EU-billede, siger blandt andre Mogens Lykketoft:

»Og man har faktisk aldrig taget sig tid til at vurdere, hvor stort EU kan blive, uden at meningen med samarbejdet, styrken i det, forsvinder - eller at det i virkeligheden bliver et helt andet projekt end det, vi i dag sigter på at gøre det til,« siger Mogens Lykketoft.

Direktøren for en af de mest anerkendte tænketanke i Bruxelles, Daniel Gros fra CEPS, ser overhovedet ingen risiko for, at udvidelsen vil give mere træghed eller nedsat tempo. Til gengæld vil Tyrkiets eventuelle optagelse kunne vende op og ned på det hele, mener han:

»Tyrkiet vil ændre hele EUs kultur, som vil gå fra at være en kristen klub til noget helt andet. Tyrkerne er fattige og har andre interesser - det bliver et helt andet »ballgame«,« siger Daniel Gros.