EU-pres truer danske job inden for militært materiel

Regeringens forsøg på at opretholde årtiers tradition for at kræve modkøb, når forsvaret køber materiel, er i vanskeligheder.

Dele til det fremtidige jagerfly, F35, også kaldet Joint Strike Fighter, videreforarbejdes her hos Terma. De kommende år forventer Terma, at der vil blive produceret dele til op mod 160 F35-fly om året. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Danmarks forsøg på at opretholde det mange år gamle modkøbssystem, hvor Danmark stiller krav til sælgere af militært materiel om at købe varer i Danmark for at sikre arbejdspladser og teknologioverførsel, er kommet under stigende pres.

Regeringen har for nylig været nødt til at udskyde et lovforslag, som skulle imødekomme EUs krav om et frit indre marked for militært materiel. Og mens regeringens embedsmænd forsøger at formulere paragraffer, som kan redde Danmark fra at blive slæbt for EU-domstolen for traktatbrud, har EUs regeringschefer på det europæiske topmøde før jul en yderligere liberalisering af det europæiske marked for militært materiel på dagsordenen.

I juli sendte den daværende erhvervsminister, Annette Wilhelmsen (SF), et lovudkast i høring, som ifølge en kilde i embedsværket og flere branchekilder alene har til formål at undgå, at Danmark slæbes for EU-domstolen for brud på EU-reglerne om det frie marked. Reelt skal lovforslaget sikre, at Danmark kan opretholde den hidtidige praksis, hvor indkøb af militært udstyr hos en udenlandsk producent skal udløse arbejdspladser i Danmark.

Ordførere fra Folketingets partier aftalte ifølge flere kilder slagplanen på et møde hos den nye erhvervs- og vækstminister, Henrik Sass Larsen (S), 3. september.

Lovforslagets fremsættelse i Folketinget blev udskudt til februar næste år for at give tid til at formulere lovændringen, så Danmark formelt tilfredsstiller EUs krav uden at blokere for fortsatte danske modkøbskrav ved indkøb af militært materiel.

Modkøb lagde grunden til vækst

Men i længden vil EUs stigende pres på nationale modkøbsregler gøre det umuligt at opretholde dansk lovgivning om modkøb, mener en politisk kilde, der ikke vil udtale sig til citat.

Kilden forudser, at lovgivningen vil blive erstattet af et uformelt pres på våbenleverandørerne om at gøre modkøb i Danmark, hvis de vil sælge til dansk forsvar. Dansk Industris sektion for forsvarsindustrivirksomheder, Forsvars- og Aerospaceindustrien i Danmark, mener, at Danmark skal fastholde modkøbskravet så langt som muligt.

I virkelighedens verden findes der slet ikke et europæisk marked for forsvarsmateriel, påpeger forsvarsindustriens direktør, Frank Bill. 80-90 procent af forsvarsanskaffelserne i EU placeres nationalt. »De små landes anskaffelser er i den sammenhæng ligegyldige for det europæiske marked. Regeringen bør fastholde, at det må være det enkelte lands afgørelse, hvordan det skaber sin militære sikkerhed,« siger Frank Bill.

Han mener, at det kommende EU-topmøde åbner mulighed for, at regeringscheferne vil fokusere på at sikre forsvarsindustrivirksomhederne i Europa.

»Men risikoen er naturligvis, at man vil hetze mod nationale modkøbskrav som de danske uden at forholde sig til virkeligheden på markedet for forsvarsmateriel,« siger han.

Den dominerende virksomhed i den danske forsvarsindustri er Terma A/S, der tegner sig for halvdelen af industriens årlige omsætning på godt et par milliarder kroner. Firmaets internationale direktør, Jørn Henrik Levy Rasmussen, understreger, at modkøbssystemet historisk har været med til at sikre, at Terma »er nået til, hvor vi er i dag«. Blandt andet leverancerne til F16-flyene, der i begyndelsen af 1980erne blev sikret via modkøbskrav til flyproducenten Lockheed Martin, lagde grunden til Termas vækst.

Men Jørn Levy Rasmussen lægger ikke skjul på, at Terma kan klare sig uden hjælp fra et politisk fastlagt modkøbskrav til den internationale forsvarsindustri.

»Det er afgørende, at Danmark ikke går enegang med at afskaffe modkøb. Men ja, Terma er i dag konkurrencedygtig internationalt,« siger han.

Krav om industrisamarbejde

På Christiansborg er de fleste partier enige om at holde fast i modkøbsregimet så længe som muligt. Erhvervsminister Henrik Sass Larsen siger i skriftlige svar til Berlingske, at Danmark støtter et åbent og konkurrencepræget marked for forsvarsmateriel.

»Det er bare et faktum, at vi i dag ikke har et åbent og konkurrencepræget europæisk marked for forsvarsmateriel«, tilføjer han.

Derfor kan det være nødvendigt at stille krav om industrisamarbejde over for udenlandske leverandører for at få adgang til det internationale marked for forsvarsmateriel.

Henrik Sass Larsen siger også, at selv om Danmark har fået ordrer til produktionen af Joint Strike Fighter – F35 – nogenlunde svarende til omfanget af dansk medfinansering, er der ingen garanti for, at dansk industri får ordrer for det samme, som flyene koster.

Som eneste parti er Liberal Alliance klart imod regeringens og det store flertals forsøg på at sikre arbejdspladser gennem modkøb. »Vi ønsker et frit marked uden luskede aftaler,« siger forsvarsordfører Leif Mikkelsen.