EU-opgør presser dansk formandskab

EUs Ministerråd nægter at fremlægge sit regnskab for EU-Parlamentet, der har pligt til at gennemgå det. Sagen forpester forholdet mellem parlament og ministerråd og kan udvikle sig til et alvorligt problem for Danmarks EU-formandskab om et år.

Danmark bliver nu hvirvlet ind i et benhårdt opgør om manglende kontrol med, hvilke formål EUs gigantudgifter bliver brugt på. EU-Parlamentet og Ministerrådet ligger nu i åben krig om Ministerrådets 2009-regnskab, som parlamentet har pligt til at gennemgå og godkende, men som rådet helt uhørt nægter at vise parlamentets udvalg for budgetkontrol.

Danmark har med det kommende EU-formandskab, der begynder 1. januar næste år, en chance for én gang for alle at lægge striden i graven med nye procedurer, en mærkesag igennem flere år. Men sagen er betændt og kompliceret og vil give et stensikkert nederlag, hvis vi tager fat på den under formandskabet. Omvendt vil det være et farvel til ellers stålsatte danske principper - og udløse hård kritik - hvis vi ikke tager sagen op.

Striden mellem parlament og ministerråd eskalerede i går til hidtil usete højder. Rådets generalsekretær, Pierre de Boissieu, skulle være mødt frem til et møde om sagen, men havde på forhånd afvist at møde frem. Ud over at afvise at fremlægge regnskabet for parlamentet har han afvist at besvare skriftlige spørgsmål om regnskabet fra EU-parlamentarikerne.

»Det er mørkets kræfter, der slår til. Kan Danmark leve med, at Ministerrådet ikke vil vise, hvordan de bruger skatteborgernes penge,« spørger Søren Søndergaard, medlem af Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU.

»Det er totalt uacceptabelt. Vi har som de folkevalgte pligt til at gennemgå regnskabet, men vi må ikke se det, og så kan vi jo heller ikke godkende det,« siger Christel Schaldemose, medlem af EU-Parlamentet for Socialdemokraterne.

Dansk principsag

Sagen er penibel for Danmark. I årevis har vi i ord og handling talt i Ministerrådet for en modernisering af kontrolsystemet.

»Det vil vi holde Danmark fast på,« siger Søren Søndergaard.

Berlingske Tidende erfarer, at sagen efter alt at dømme vil stå langt inde i skyggen af tungere sager med større potentiale for konkrete resultater. Samtidig er det et problem for Danmark, at man ud over opbakning fra Sverige og Finland har svært ved at finde andre allierede til reformarbejdet.

»Det er en dansk principsag, men jeg tør ikke love, at Danmark vil bruge kræfterne på den under formandsskabet,« siger Flemming Møller, EU-ordfører for Venstre.

Forbliver problemet uløst, bliver Danmarks problem, at det kan ende med at stå i vejen for et frugtbart samarbejde mellem Danmark og Europa-Parlamentet under formandskabet.

»Sagen går ikke væk. Den ligger solidt på Danmarks bord og venter på at blive løst,« siger Søren Søndergaard.