EU kræver »dræberspil« uskadeliggjort

EUs justitsministre vil oprette et register over de mest voldelige computerspil og videoer i håb om, at underholdningsindustrien vil fjerne dem fra markedet. Justitskommissær Franco Frattini ønsker opbakning til et direkte forbud.

En række ekstremt voldelige computer- og videospil, hvor mord, voldtægter og tortur er faste ingredienser, skal fjernes fra markedet, fordi unge i stigende grad påvirkes af spillene. Det er EUs justitsministre blevet enige om på et møde i Dresden.

Men der er fortsat ikke fodslag, når det gælder midlerne til at få de voldelige spil - også kaldet »dræberspil« - fjernet fra børns og unges computere og playstations. EUs justitskommissær Franco Frattini sagde efter mødet, at der var »grundlæggende enighed« om, at de mest voldelige spil skal forbydes. Imidlertid er der ikke noget retsligt grundlag for et fælles EU-forbud, og det er derfor fortsat op til hvert enkelt medlemsland at gribe ind med restriktioner.

Den tyske justitsminister Brigitte Zypries sagde, at det generelt ville være svært at gennemføre et forbud mod spillene, hvoraf mange kan findes på internettet.

Men under det tyske EU-formandskab vil man stille en fælles liste op over de værste af spillene i forventning om, at internetudbydere og de selskaber, der fremstiller spillene selv fjerner dem fra markedet og fra internettet.

Den tyske kriminolog Christian Pfeiffer anslår, at det store flertal af drenge - men kun få piger - i Tyskland har spil, som ellers er forbudt for personer under 18 år, og at det er med til at forrå de unge.

Desuden står det klart, at jo længere tid børn og unge bruger på computer- og videospil, jo dårligere fungerer de i skolen, fordi spillene svækker koncentration og indlæringsevne, siger han til det tyske nyhedsbureau DPD.

På mødet i Dresden drøftede justitsministrene også en plan om, at de europæiske politistyrker skal have lettere adgang til hinandens databaser, så man kan hente oplysninger om mistænktes DNA-profiler, fingeraftryk og andre oplysninger.

Uniformerede politistyrker fra et EU-land skal samtidig kunne sættes ind i et andet EU-land efter fælles aftale herom.

Den tyske indenrigsminister Wolfgang Schäuble pegede på, at man under fodbold-VM i Tyskland sidste sommer havde fælles patruljer af tyske og britiske betjente i de tyske byer, hvor England spillede sine kampe, og at det var med til at forhindre uroligheder.

En række EU-lande; Tyskland, Frankrig, Benelux-landene, Spanien og Østrig har allerede indledt det udvidede politisamarbejde, som skal åbnes for de øvrige EU-lande senere i år.

Justitsminister Lene Espersen (K) siger til Ritzaus Bureau, at hun ikke ser nogen forhindringer for, at Danmark kan deltage i dette politisamarbejde.