EU: Fuld barsel til nyansatte

Kvinder skal sikres 20 ugers fuld løn under barsel, uanset hvor kort tid de har været ansat, lyder forslag til EU-direktiv. Det vil koste danske virksomheder milliarder. Regeringen kæmper imod.

Tina Olsen er på barsel efter sit tredje barn. For hende og hendes mand Michael, spillede økonomien ikke en væsentlig rolle i overvejelserne om at få et tredje barn - måske var der dog ikke gået så lang tid, hvis økonomien havde vææret til det tidligere. Datteren Mia på syv måneder, samt døtrene Lærke (8), liggende, samt Ditte (10). Fold sammen
Læs mere
Foto: Jeppe B¿je Nielsen

STRASBOURG/KØBENHAVN: Gravide kvinder skal trygt kunne skifte job uden at frygte, at de bliver ramt på pengepungen. Det mener EU, der trods skarp modstand fra regeringen og Dansk Arbejdsgiverforening, vil skrue op for barslende kvinders økonomiske rettigheder.

EU-parlamentet stemmer i dag om et nyt direktiv, der vil give fuld løn til kvinder i 20 uger omkring fødslen, selv om de er nyansatte. I Danmark skal privatansatte kvinder typisk have været ansat i ni måneder, før overenskomsten sikrer dem løn under barsel.

»Det vil være en fordel for danske kvinder i den fødedygtige alder, at kravet om ni måneders anciennitet falder væk. Især kvinder, der ikke er dækket af en overenskomst, vil opleve et fremskridt, for nu får de også en rettighed,« siger Henning Jørgensen, professor og direktør for Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet.

Hvis EU-direktivet gennemføres vil det også sikre de 8-12.000 danske kvinder i den fødedygtige alder uden overenskomst. I dag må de nøjes med barselsdagpenge på 14.000 kr. om måneden. Fremover skal de have fuld løn.

Modvilje

Dansk Arbejdsgiverforening er imod direktivet, som vil koste medlemsvirksomhederne en halv mia. kr. mere om året, og som foreningen betegner som »gift« for det danske aftalesystem. LOs næstformand Lizette Risgaard deler modviljen over, at EU blander sig i de danske overenskomstvilkår. Hun bakker alligevel op om direktivet »i solidaritet med Europas kvinder«.

EU-Parlamentet står dybt splittet efter et dramatisk forløb op til dagens afstemning. Sent i går blev der forhandlet om mulige kompromisforslag. Ingen tør gætte på udfaldet. »Men når EU støtter banker med milliarder, må man også kunne investere i Europas kvinder og børn,« siger Britta Thomsen (S), der har været med til at fremme direktivet.

Den danske regering vil i EUs ministerråd kæmpe imod direktivet, som vil koste staten omkring 130 mio. kr. årligt, hvis det vedtages.

»Fuld løn under barsel skal ikke reguleres af EU-direktiver, det må være op til medlemsstaterne selv at beslutte,« siger beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V).