EU-fuglen kan rejse sig fra asken

EU-landene er optimistiske med hensyn til at få den nye reformtraktat ratificeret og under lås og slå i alle medlemslande – alene af den grund at der ikke bliver mange folkeafstemninger. Fogh forsøger at skabe borgfred om dansk Europa-politik og udskyde beslutningen om et opgør med forbeholdene.

Anden gang er sandsynligvis lykkens gang, når det drejer sig om EU’s forsøg på at udstyre sig selv med et nyt strømlinjet og effektivt beslutningssystem, der kan holde sammen på det stadigt mere brogede kludetæppe af medlemslande.

I første omgang mislykkedes det, da franskmændene og hollænderne stemte nej til EU-forfatningen for godt to år siden.

Men denne gang skal det lykkes, var EU’s stats- og regeringschefer enige om, da de i nat skålede på vedtagelsen af EU-forfatningens afløser; reformtraktaten. Og de fleste af politikerne tror på, at reformtraktaten kan rejse sig som en ny fugl føniks fra asken af EU-forfatningen alene af den grund, at næsten alle lande denne gang vil ratificere traktaten gennem deres parlamenter frem for at vove sig ud i risikable folkeafstemninger.

»Der hersker en højere sikkerhed om vedtagelsen denne gang,« som den tyske kansler Angela Merkel udtrykte det.

Blandt EU-landene er det i øjeblikket kun Irland, som har lovet en folkeafstemning om den nye reformtraktat. Den franske præsident Nicolas Sarkozy gjorde det i går helt klart, at han ikke skal nyde noget af at gentage eksperimentet fra 2005 med en folkeafstemning.

»Frankrig ratificerer i parlamentet og så hurtigt som muligt – helst i december,« lovede Sarkozy EU-partnerne.

Storbritanniens premierminister Gordon Brown afviste også kategorisk en folkeafstemning, selv om han er under pres fra den konservative opposition og enkelte medlemmer af hans eget Labour-parti for at holde den folkeafstemning, som hans forgænger Tony Blair lovede om EU-forfatningen.

Men på linje med Sarkozy sidder Brown med et komfortabelt politisk flertal bag sig i parlamentet, så hvis han tager den stive overlæbe på og ignorerer kravene om en folkeafstemning, kan han sandsynligvis ride stormen af.

DET ER OGSÅ, hvad statsminister Anders Fogh Rasmussen agter at gøre.

Regeringens officielle linje er fortsat, at det er først efter reformtraktatens underskrivelse i december og en juridisk undersøgelse af, om traktaten indeholder afgivelse af national dansk suverænitet, at man vil tage stilling til spørgsmålet om en folkeafstemning for danskerne.

Men reelt har statsministeren allerede vendt tommelfingeren nedad.

Hans invitation til de øvrige ja-partier i går om at udarbejde et nyt fælles grundlag for dansk Europa-politik kan ikke tydes som andet end et forsøg på at skabe borgfred om en ratifikation i Folketinget af reformtraktaten. Efter udmeldinger fra en række socialdemokratiske og konservative politikere om det mulige behov for spørge folket til råds om den nye traktat, forsøger statsministeren nu at skabe fodslag igen om en ny linje:

Reformtraktaten skal vedtages fredsommeligt, så skal der holdes Folketingsvalg i 2008, og derpå kan man begynde at se på en aktiv politik for at ophæve et eller flere af de danske EU-forbehold, hvor det retslige forbehold og forbeholdet mod Danmarks deltagelse i det militære samarbejde presser sig mest på.

Det er måske umiddelbart en klog politisk taktik – at gå med livrem, seler og sokkeholdere – på en gang. Men det ændrer ikke ved, at Anders Fogh Rasmussens borgerlige regeringer gennem otte år har haft meget lidt lyst til offentligt at forsvare det EU-samarbejde, som der er voksende tilslutning til i Danmark. Og netop denne manglende lyst blandt toppolitikere rundt omkring i Europa er hele det europæiske projekts achilleshæl.