EU-eksperter: Nej til folkeafstemning om traktat kan give bagslag

Nægter regeringen at lade danskerne stemme om reformtraktaten, vil det forringe muligheden for at komme af med EU-forbeholdene. Det vurderer EU-eksperter, der mener, at danskerne måske vil forkaste EU-forbeholdene, hvis de føler, at reformtraktaten er sneget igennem.

EUs ny reformtraktat betyder ikke suverænitetsafgivelse, konkluderede Justitsministeriet i går. Men regeringen kan alligevel komme i problemer, hvis den nægter at lade danskerne stemme om traktaten. Det mener danske EU-eksperter. De frygter, at det vil give bagslag, når regeringen senere i valgperioden vil forsøge at komme af med de danske EU-forbehold ved en folkeaftsemning. Frygten er, at danskerne vil reagere i trods, hvis de har en følelse af, at regeringen har forsøgt at snige traktaten ind ad bagdøren.

»Hvis man tidligt i valgperioden vil tage alle forbeholdene på en gang, så er det min vurdering, at det vil virke yderst provokerende. Først nægter man folk at stemme, og så smider man bagefter fire forbehold i hovedet på dem,« siger lektor ved Københavns Universitet Marlene Wind, der forsker i europæisk integration og EUs forfatningsudvikling.

Hun mener, at reformtraktaten er så kompliceret, at den ikke egner sig til en folkeafstemning, men ja-partierne har håndteret spørgsmålet så elendigt, at det nu kan være endnu mere problematisk at lade være.

»Man kan sagtens rent sagligt forsvare et nej til en folkeafstemning, men problemet er, at man har forsøgt at dække sig ind bag jurister og ventet og ventet, og nu kan nej-partierne let komme i medvind, fordi de kan skabe det indtryk, at regeringen ikke har rent mel i posen,« mener Marlene Wind, der i hvert fald anbefaler regeringen – hvis den ignorerer ønsket om en folkeafstemning – at vente en »rum tid« med at tage fat på forbeholdene og starte med forsvarsforbeholdet, hvor man er mest sikker på af skaffe opbakning.

Også lektor ved Aalborg Universitet og ekspert i danskernes forhold til EU Søren Dosenrode mener, at regeringen står med lidt af et dilemma.

»Fogh er i klemme. Det sikreste er jo bare at lade den gå igennem Folketinget, hvor der vil være et flertal. Men problemet opstår, hvis befolkningen føler, at de bliver snydt. Der vil en måde at hævne sig på være at jorde regeringen i spørgsmålet om forbeholdene, når den tid kommer. Den risiko må han overveje,« siger Søren Dosenrode.

Professor dr.jur. Hjalte Rasmussen fra Københavns Universitet, der underviser i EU-ret og folkeret, er overbevist om, at der vil komme en trods-reaktion.

Han har hele tiden ment, at traktaten skal til afstemning.

»Jeg har tidligere været imod folkeafstemninger, men jeg har gentagne gange oplevet, at når man ikke spørger befolkningen, så samler der sig surhed og tvivl, og når de endelig får muligheden, så siger de nej. Nu har vi set opinionsmålinger, hvor 70 pct. af vælgerne vil have en afstemning om reformtraktaten, og får de ikke den afstemning, vil det helt personligt ikke undre mig, hvis befolkningen vælger at straffe regeringen,« siger Hjalte Rasmussen.

Knæfald
EU-ekspert og prorektor Lykke Friis fra Københavns Universitet er til dels enig:

»Hvis det her er med til at skabe en fornemmelse af, at man ikke synes, man har fået alt at vide, så kan det sagtens have en afsmittende effekt, men derfra og til at sige, at det bliver udslagsgivende, er der et stykke.«

Til gengæld er der bred enighed om, at der ikke er nogen fast praksis, der tilsiger, at en dansk regering skal læne sig op ad juristernes vurdering, når de beslutter, om en traktat skal til folkeafstemning.

»Da Nyrup havde forhandlet Amsterdam-traktaten færdig, krævede dele af pressen og kritikerne en folkeafstemning, men Nyrup fastholdt, at juristerne først skulle vurdere, om der var tale om suverænitetsafgivelse. Men til sidst smed han håndklædet i ringen – længe før juristerne var færdige – så det var altså en rent politisk vurdering,« siger Hjalte Rasmussen.