EU-eksperter advarer mod blød plast på sygehuse

Gifteksperter fra EU er bekymrede over, at sygehuse bruger udstyr af plast, der er blødgjort med ftalater. Men de kan ikke udpege sikre alternativer. Og i Sverige har et forsøg på at slippe af med ftalaterne kun haft beskeden succes. Sundhedsministeriet er ikke klar til at kommentere EU-rapporten.

Sygehusenes slanger, blodposer, sonder og handsker af blød plast risikerer at skade især de mindste børn, som er i berøring med plasten på sygehusene. Det konkluderer et hold gifteksperter fra EU i en længe ventet rapport om brugen af ftalater i sygehusudstyr.

Eksperterne giver udtryk for bekymring, fordi patienterne kan blive udsat for højere koncentrationer på sygehusene end dem, der har givet skader på forsøgsdyrs evne til at formere sig. Og de fastholder bekymringen, selvom videnskaben ikke har bevis for, at mennesker også tager skade af det blødgørende stof i plasten.

Samtidig er den videnskabelige EU-komite yderst forsigtig med at udpege andre stoffer, som kan det samme som ftalaterne uden at være lige så risikable. Generelt er der for sparsom viden om alternativerne til, at eksperterne vil udpege nogen. Nogle stoffer ser dog umiddelbart ud til at være mindre farlige end ftalatforbindelsen DEHP, som er den ftalat, eksperterne især har fokuseret på.

Mangler alternativer
Rapporten fra EU er så dugfrisk, at Sundhedsministeriet endnu ikke er klædt på til at kommentere den. Men i et folketingssvar har sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) henvist til, at initiativer fra hans side måtte afvente netop EUs ekspertvurdering.

Den store udfordring for sundhedsministeren ser ud til at blive at finde andre stoffer, der er ligeså gode til formålet uden at være ligeså skadelige.

»Ftalaterne har betydet enormt meget for udviklingen af hospitalsudstyr gennem de seneste 30 år. Og problemet er, at alternativerne ikke er ligeså veldokumenterede, hverken når det gælder deres funktion eller eventuelle risiko,« siger miljøchef Lars Blom fra Plastindustrien i Danmark.

Af samme grund halter et svensk forsøg på at slippe af med ftalaterne på sygehusene i Stockholms Län. Forrige år gjorde Karolinska sygehuset status efter otte års arbejde med at finde alternativer. Opgørelsen viste, at sygehuset stadig havde et meget betydeligt forbrug af PVC plast (med ftalater). Og at sygehuset endda i nogle tilfælde var vendt tilbage til PVCen efter at have prøvet andre materialer.

Sygehuset konkluderede dog samtidig, at ny viden om ftalaterne gjorde jagten på alternativer endnu mere nødvendig end hidtil.

I Danmark har sundhedsministeren taget initiativ til et samarbejde med industrien om at finde andre stoffer. Samtidig er sygehusene selv gået i gang med at afprøve andre muligheder end ftalaterne.

Et af dem er Rigshospitalet, der har en særlig afdeling for de for tidligt fødte børn, som menes at være særligt følsomme over for ftalaterne.

»Vi har for længst udskiftet ernæringssonderne med nogle, der ikke indeholder ftalater, og for et par år siden skete det samme med de slanger, der fører ernæringsvæsker ind i blodet på børnene. Til gengæld har vi ikke kunnet finde gode alternativer til blodposerne,« siger lederen af Rigshospitalets neonatalklinik, professor Gorm Greisen.