Selv om en anseelig del af befolkningen bakker op om, at mænd skal kunne takke nej til at være fædre for børn, som kvinder vælger at få imod deres vilje, kommer Det Etiske Råd ikke til at belyse fordele og ulemper ved at indføre en såkaldt juridisk abort. I hvert fald ikke i den nærmeste fremtid. Det står klart, efter rådet på et seminar i forrige uge har tilrettelagt hvilke emner, rådet skal bearbejde i det kommende år, og her er den juridiske abort ikke at finde.

»Jeg kan ikke udelukke, at der sker et eller andet senere, som gør, at vi tager det op, men vi har i hvert fald ikke valgt at arbejde med det nu. Det ligger ikke på vores årsplan, som det ser ud nu,« siger rådsformand Jacob Birkler.

Som Berlingske skrev i januar, viser en TNS Gallup for Berlingske, at 39 procent af danskerne er enige i, at en mand frit bør kunne vælge en juridisk abort, hvis kvinden vælger at få hans barn mod hans vilje. Det mener hver femte også, selv om graviditeten beviseligt er et uheld. Har kvinden ligefrem narret manden til at befrugte hende, støtter hele syv ud af ti den juridiske abort. Kun knap hver fjerde mener, at man aldrig bør tillade juridiske aborter uanset omstændigheder.

Berlingske bragte i den anledning flere interviews med mænd, der følte, at de var blevet snydt ind i rollen som ufrivillige sæddonorer og tvunget til et faderskab, de ikke har ønsket. I et ligestillingsperspektiv følte de sig diskrimineret, fordi alene kvinden kan vælge barnet til eller fra, ikke kun på egne vegne, men altså også på mandens.

Læs også: »Hun kunne jo ikke blive gravid«

Opfordring fra SF-ordfører

Eksemplerne rejste en debat, der fik ligestillingsordfører Özlem Sara Cekic til at bede Det Etiske Råd om vurdere emnet for at skabe et fundament for en senere politisk diskussion af emnet.

Men rådet, der er sat i verden for at rådgive Folketinget, kan fuldkommen frit kan vælge, hvilke emner det vil behandle, og i dette tilfælde finder rådet ikke, at juridiske aborter falder inden for dets arbejdsfelt. rådets mandat er nemlig at behandle spørgsmål, affødt af bio- og genteknologi inden for både sundheds- og fødevareområdet, samt etik inden for sundhedsvæsenet.

»Spørgsmålet om juridiske aborter ligger inden for det sociale område. Som det ligger nu, skal vi ikke varetage det område,« siger Jacob Birkler.

Özlem Sara Cekic tager rådets beslutning til efterretning. Men hun mener bestemt ikke, at emnet af den grund skal stedes til hvile her. Tværtimod bør man fortsætte diskussionen i den offentlige debat.

»Jeg mener grundlæggende også, at man skal stå til ansvar for sine handlinger. I dette her tilfælde handler det om, hvorvidt manden bruger prævention eller ej. På den anden side skal man sikre, at man har lige rettigheder, uanset, hvilket køn man har. Det er en rigtig svær debat, som vi skal blive ved med at tage, også i ligestillingsudvalget i forhold til mænds rettigheder,« siger Özlem Sara Cekic.