Etisk ja til kontroversiel forskning

Danske forskere bør have lov til at blande menneskelig arvemasse i dyreæg, mener to medlemmer af Det Etiske Råd. Forskningen kan give ny viden om behandling af alvorlige sygdomme.

Billedet, der stammer fra stamcellelaboratoriet på King’s College University i London, viser lungeceller, som er blevet udviklet fra menneskelige stamceller. De anvendes i et forsøg sammen med tilsvarende celler fra et embryo med cystisk fibrose for at påvise, hvordan det muterede gen bag cystisk fibrose svækker lungecellernes funktion. Fold sammen
Læs mere
Foto: Foto: Stephen Minger, King’s College University/AP

Udsigten til ny viden om, hvordan alvorlige lidelser som Alzheimers og Parkinsons sygdom kan bekæmpes, medfører, at danske forskere bør hav lov til at blande dyrs og menneskers arvemasse. Det mener medlem af Det Etiske Råd, professor i medicinsk genetik Thomas G. Jensen. Sammen med et andet medlem af rådet, professor i mikrobiologi Gunna Christiansen ser han intet etisk problem i at putte cellekerner fra et menneske i dyreæg. Så længe formålet er forskning i nogle få dage gamle celler i laboratoriets petriskåle giver de to medlemmer af rådet grønt lys for forskningen, selvom der er tale om de allerførste stadier af et muligt nyt individ.

»Perspektivet i forskningen er nye behandlinger af invaliderende og hidtil uhelbredelige sygdomme. Og eftersom forskningen foregår på cellestadiet, har jeg ingen etiske indvendinger mod den. Det vil være dobbeltmoralsk bare at lægge sig i halen på den britiske og amerikanske forskning på området,« siger Thomas G. Jensen.

Forskningen er forbudt i Danmark, men efter at briterne nu har sanktioneret den, mener de to, at tiden er moden til en ny diskussion herhjemme. Et flertal i Det Etiske Råd har tidligere taget afstand fra forløberen for det britiske udspil. Men rådet har ikke direkte forholdt sig til en sammenblanding af dyreæg og menneskers cellekerner.

Gunna Christiansen forudser, at det meget vel kan gå med den nye kontroversielle type forskning, som det er gået med forskning i gensplejsning.

»I begyndelsen var forskning i gensplejsning kun en trussel. Nu er der kommet lægemidler ud af det, og så bliver det i højere grad anset for at være en mulighed,« siger hun.

Eksperterne håber, at forskningen kan give viden om, hvordan mennesker kan bruge deres egne stamceller til at helbrede sig selv. Hvis stamcellerne kan påvirkes til at udvikle sig til for eksempel nye nerveceller, er vejen måske banet for behandling af nervesygdomme som Alzheimers og Parkinsons.

Forskningsordførere fra SF og de Konservative er enige om, at der er behov for en grundig og bred debat om det etiske i den form for forskning.