Et stigende antal proformaægtepar søger ophold i Danmark

Danmark lægger ikke kun rådhuse til, når det gælder udenlandske proforma vielser, for ofte søger mulige proformaægtepar om ophold i Danmark.

I 2017 blev 4.600 par viet på Ærø. 98 pct. af parrene kommer rejsende fra udlandet for at blive viet. På Ærø Rådhus kan man købe brudekjoler fra den lokale Røde Kors butik. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup

Når en EU-borger arbejder i Danmark, har personens ægtefælle som udgangspunkt ret til ophold her i landet. Dette gælder også, når ægtefællen kommer fra ikke-EU-lande som eksempelvis Nigeria, Cameroun eller Bangladesh.

Statsforvaltningen, der behandler sager om opholdsret i Danmark, har det indtryk, at et stigende antal par misbruger ægteskab som finte til at opnå lovligt ophold i EU til den part i ægteskabet, der kommer fra et land uden for EU: »Vi støder ugentligt på gifte par, hvor vi har mistanke om, at der reelt er tale om et ægteskab indgået med henblik på at opnå opholdsret i Danmark. Vi har set en stigning i sådanne sager de seneste to år,« forklarer Jakob Næsager, kontorchef for Statsforvaltningens EUkontor.

Statsforvaltningen behandler årligt 4.500 sager om familiesammenføring.

Sidste år advarede Europol om, at politienhe den fik et stigende antal anmeldelser om proformaægteskaber mellem EU-borgere og ikke EU-borgere, og at man måtte forvente, at den aktuelle migrant-og flygtningekrise ville resultere i flere proformaægteskaber.

Berlingske har beskrevet, hvorledes disse proformaægteskaber også bliver indgået på danske rådhuse. De kan være indgået frivilligt, og i disse tilfælde får EU-borgeren typisk betaling for at proformagifte sig. Proformaægte skaber kan dog også være omdrejningspunkt for anden alvorlig kriminalitet som menneskesmugling eller menneskehandel.

Ifølge Jakob Næsager fatter Statsforvaltningen typisk mistanke om proformaægteskab, når parret har begrænset kendskab til hinanden, der er tale om stor aldersforskel, hvis vielsen har fundet sted kort forinden ansøgningen om ophold i Danmark, eller parrene er viet i et land, de ikke har nogen tilknytning til.

I tvivlstilfælde kan Statsforvaltningen indkalde parret til et interview for at afdække, om de reelt kender hinanden, eller der er tale om et proformaægteskab indgået med det formål at opnå opholdsret.

I forbindelse med interviewet i Statsforvaltningen bliver de to i separate rum simultant spurgt ind til, hvornår de eksempelvis mødte hinanden, og hvordan deres fælles hjem er indrettet.

»Vi har flere af disse interview om ugen,« oplyser Jakob Næsager og bekræfter, at flere af parrene er viet på danske rådhuse.

Hvis et bulgarsk-pakistansk par eksempelvis oplyser, at parrets fælles sprog er bulgarsk, indkalder Statsforvaltningen i mistænkelige tilfælde parret til interview med en bulgarsk tolk. Her er der eksempler på, at manden ikke kender et eneste bulgarsk ord.

Tricket med falske lønsedler

For at man som EU-borger kan opnå varigt lovligt ophold i Danmark og dernæst opholdsret til ægtefællen, skal man have et job.

I nogle situationer registrerer EU-borgeren sig derfor som arbejdende i Danmark og søger om familiesammenføring med sin ægtefælle, selv om EU-borgeren i virkeligheden er rejst tilbage til EU-hjemlandet og aldrig har haft arbejde i Danmark. Registreringen i Danmark har i disse tilfælde udelukkende haft til formål at skaffe ægtefællen ophold i landet.

Ved mistanke om denne finte kan forvaltningen vente med at udstede opholdsdokument til ægtefællen, indtil det er dokumenteret, at EU-borgeren reelt har en lønindkomst i Danmark.

Dog er nogle kriminelle i ægteskabsbranchen særdeles dygtige til at finde huller. Der er således eksempler på, at der bliver fabrikeret falske lønsedler til EU-borgeren for at simulere en reel lønindkomst. Dette skete blandt andet i en dansk sag, hvor bagmændene havde rekrutteret bulgarske kvinder til proformaægteskaber med tyrkiske mænd og efterfølgende udnyttet kvinderne til prostitution. Bagmændene blev dømt for menneskehandel.

Velinformerede bagmænd

Reden International arbejder med udenlandske kvinder i prostitution, især kvinder i risiko for menneskehandel. Teamleder i Reden International Malene Muusholm har kun hørt om få tilfælde af proformaægteskaber, hvor kvinderne var potentielle ofre for menneskehandel.

Fænomenet kommer ikke bag på hende: »Bagmænd vil først og fremmest gøre alt for at tjene penge. Der er mange aktører på prostitutionsmarkedet, så bliver dette marked overmættet, finder bagmændene nye markeder.

Det kan være proformaægteskaber eller identitetsmisbrug,« siger hun.

Bagmændenes kriminalitet »muterer hele tiden« og bliver mere og mere kompliceret, siger Malene Muusholm.

Sidste år blev 21 personer eksempelvis dømt i danmarkshistoriens største sag om menneskehandel.

Bagmændene havde transporteret 40 rumænere til Borgerservice i Danmark for at få NemID og CPR-nummer oprettet i deres navn. Efterfølgende tog bagmændene rumænernes danske identitetspapirer og anvendte disse identiteter til groft bedrageri.

»Bagmændene vidste mere om de danske regler og om borgerservice, end jeg gør,« siger Malene Muusholm: »Eksemplet viser, at bagmænd sætter sig grundigt ind i systemer og regler. Og er der et lille hul, så finder de det.«.