Et par timers turbolæring om ugen er nok for skolens kvikkeste elever

Ny KORA-rapport analyserer tiltagene for højt­begavede skoleelever. Det, der virker bedst, er at tage dem ud af deres normale skoleklasse et par timer om ugen til særlig undervisning på højt niveau.

14-årige Sofia Krabbe er blandt de cirka 30.000 højtbegavede elever i den danske folkeskole, som har brug for ekstra udfordringer. Foto: Claus Fisker Fold sammen
Læs mere

Et par timers undervisning på højt niveau hver uge til at stille den intellektuelle sult. Det kan være nok for de højtbegavede børn med en intelligenskvotient over 120-130, som folke­skolerne ofte ikke aner, hvad de skal stille op med.

Det fremgår af en ny forskningskortlægning, som KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning har udarbejdet for Egmont Fonden. Rapporten, der udkommer i dag, viser, at højtbegavede børn ofte bliver overset, og at kun få kommuner har særlige tilbud for de fem procent kvikkeste skolebørn.

Analysen, der er en gennemgang af 845 danske og internationale studier, vurderer styrker og svagheder ved skolens forskellige forsøg på at imødekomme højtbegavede skole­børns behov.

Det, der viser sig at virke bedst, er »deltidsindsatser«, hvor barnet går i en normal skoleklasse, men i kortere perioder på et par timer og op til en dag om ugen bliver taget ud af klassen og får undervisning på højt niveau med andre højtbegavede elever.

»Det lyder ikke af noget særligt, men det er det. Det er utroligt, at det er nok med et par timer. Men hvis bare eleverne får nogle få timer om ugen sammen med andre højt begavede, hvor de får større faglige udfordringer, løfter det dem både socialt, fagligt og mentalt, samtidig med at det styrker deres selvværd. Det viser forskningen, og det er også det, vi hører fra kommunerne,« siger docent og programleder Jill Mehlbye fra KORA, der har stået for analysen.

Typisk dansk skole har tvivlsom effekt

Peter Grubert, der er talsmand for og bestyrelsesmedlem i foreningen Gifted Children, har gennem sine egne børn oplevet, at netop denne form for undervisning kan give børnene gode oplevelser.

»Vores egne uvidenskabelige erfaringer kan bekræfte, at det virker. Vores børn kommer tilbage til deres stamklasser med positiv energi efter undervisningen. Når højtbegavede børn ikke føler sig tilstrækkeligt udfordret i skolen, kommer de grundlæggende til at føle sig anderledes end de andre børn. Denne følelse af at være anderledes bliver der kompenseret for, når de nogle gange om ugen får lov til at være sammen med nogen, som de kan spejle sig i og føle sig »normale« med,« siger Peter Grubert.

»De bliver ikke gjort mere anderledes af at skulle have lidt undervisning uden for klassen. Som højtbegavet elev er man i forvejen stigmatiseret og gjort til en »nørd« i skolen,« tilføjer han.

KORA-rapporten viser, at den fremherskende undervisningsform i Danmark, hvor elever uanset begavelse går i klasse sammen, ikke medfører en entydig positiv effekt for de højtbegavede elever, hvis disse ikke modtager nogen form for ekstra udfordringer.

Det har ellers været et bærende princip i den danske folkeskole siden skoleloven i 1993, at skolen er udelt, og at alle elever skal undervises sammen og udfordres gennem undervisningsdifferentiering. Men rapporten tyder på, at denne undervisnings­differentiering ikke når de højtbegavede elevers behov for faglige udfordringer.

Der er dog meget sparsom forskning om netop denne form for undervisning, og de fleste internationale forskningsprojekter beskæftiger sig med ekskluderende støtte, hvor det begavede barn tages ud af sin almindelige klasse.

Jill Mehlbye peger på, at Danmark mangler en samlet national strategi for de højtbegavede elever, og at der især mangler viden om, hvordan vi kan blive bedre til at udfordre dem i deres normale klasse.

»Som samfund har vi brug for de højtbegavede elever. De har nogle kompetencer, vi har brug for. Skolerne må prøve at udvikle undervisningsdifferentieringen endnu mere, så de kan nå alle elever inden for klassens rammer – eventuelt gennem mere holddannelse eller forskellige mål og krav til elevernes læring. Selv om vi har kunnet påvise positive effekter af særskilte hold for de højtbegavede elever, er det i virkeligheden også problematisk, fordi eleverne misser den undervisning, der samtidig foregår i klassen, samt det sociale samvær med klassekammeraterne,« siger hun.

Hver tredje dygtige elev bliver mobbet

Undervisningsmetoder til højtbegavede elever skal både tilgodese deres sociale og faglige udvikling. KORAs analyse viser således, at specialklasser og specialskoler for de højtbegavede elever virker både godt og skidt.

Elever i specialklasser er blandt de elever, der klarer sig bedst fagligt, men ikke nødvendigvis godt i forhold til deres emotionelle udvikling, når man sammenligner med andre højtbegavede elever. Flere af dem kan også opleve lavere selvværd, når de optræder i en ny sammenhæng, hvor de ikke længere er den kvikkeste i flokken.

»Vi har grundlæggende den holdning, at højtbegavede børn skal kunne rummes i folkeskolen, og at undervisningsdifferentiering skal foregå i klassen. Det insisterer vi på, at folkeskolen skal kunne levere. Hvis det ikke fungerer, kan nogle af de højtbegavede børn reagere udad og forstyrre i stedet for at blive en positiv ressource, som kan øge dynamikken i klassen. Vi ved, at nogle af børnene i dag bliver reddet af at komme på en privatskole eller en specialskole for højtbegavede børn, men børnene burde kunne rummes i folkeskolen,« siger Peter Grubert fra Gifted Children.

I Danmark har der ikke været tradition for at målrette indsatser mod de bedst begavede, da skolerne tidligere har været præget af holdningen om, at de godt begavede nok klarer sig alligevel, og at man hellere skal målrette ressourcerne mod de fagligt svageste. Forskning viser dog, at de begavede langt fra altid klarer sig godt, da de ofte underpræsterer og kan mangle motivation og gode arbejdsvaner, fordi de har manglet udfordringer. Ofte opfattes de som dårligt begavede.

Selv om der i de senere år har været flere spredte tiltag og en større erkendelse af, at de bedst begavede elever også skal sikres passende udfordringer, har mange af eleverne oplevet negative reaktioner.

Sidste år viste en undersøgelse fra Dansk Industri og Danske Skoleelever med deltagelse af 217 dygtige elever, at hver tredje af eleverne var blevet mobbet. Hver femte havde flere gange bevidst gjort sig dårligere i skolen, fordi de syntes, det var ubehageligt at være dygtig. 97 procent kedede sig i skolen.

Den seneste af OECDs PISA-undersøgelser (fra 2012) viser da også, at Danmark får færre dygtige elever, og at vi ligger under gennemsnittet for OECD-landene. Kun seks lande har færre dygtige læsere end Danmark.

»Vi ved, at højtbegavede børn ikke trives så godt og præsterer så godt fagligt, som de egentlig burde. Rapporten kan give os mere viden på dette område, og vi håber, at den kan danne afsæt for konkrete indsatser, metodeudvikling, kompetenceudvikling af lærerne og intensive læringsforløb for de højtbegavede børn,« siger direktør Henriette Christiansen fra Egmont Fondens Støtte og Bevillingsadministration.