Et par hundrede ekstra lærere skal takle folkeskolereformen

Ifølge Danmarks Lærerforening krævede folkeskolereformen 5.000 ekstra lærere for at blive gennemført, hvis ikke lærerne skulle undervise flere timer. En undersøgelse peger på, at kun 219 ekstra lærere vil blive ansat i 2014.

Skolelærer på Rungsted Skole, Ditte Nielsen. Danmarks Lærerforening udtrykker bekymring over, at der tilsyneladende kun bliver ansat få ekstra lærere i 2014. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Ny undersøgelse fra Danmarks Lærerforening viser, at der samlet set formentlig kun vil blive oprettet 219 lærerstillinger i 2014, hvor den omdiskuterede folkeskolereform skal sættes i værk. Det er bekymrende mener formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, der frygter for undervisningens kvalitet i den danske folkeskole.

"Målsætningen for reformen står og falder med, at kvaliteten i elevernes undervisning bliver bedre. Derfor er vi bekymrede for den måde, man vælger at finansiere reformen på. Jeg håbede, at kommunalpolitikerne var parate til at tage et ansvar i forhold til at sikre, at reformen kunne blive en succes. Det budskab må vi konstatere, at vi ikke er lykkedes med i særlig stor udstrækning," siger han.

Undersøgelsen er foretaget gennem foreningens lokale lærerkredse, der har undersøgt deres kommuners vedtagne skolebudgetter for 2014 på skoleområdet. Samlet set tyder svarene på, at det er et meget begrænset antal ekstra lærere, der ansættes næste skoleår. Det drejer sig om 219 stillinger. Der mangler dog eksakte tal fra 15 kommuner, og der må derfor tages forbehold for tallene.

Anders Bondo Christensen mener dog, at tallene er en god indikation på, hvordan billedet kommer til at tegne sig. Og selv om det ikke er overraskende i forhold til den økonomiaftale man indgik mellem regeringen og KL umiddelbart efter reformen var på plads, er det meget lavt i forhold til det tal, som lærerforeningen har regnet sig frem til, var nødvendigt for at gennemføre reformen uden at øge lærernes timetal. Var det ikke blevet bestemt, at en del af reformen skulle finansieres ved at lærerne i gennemsnit skulle undervise 107 lektioner mere om året, ville reformen have krævet 5.000 ekstra lærere.

"Kommunerne står over for en kæmpe udfordring med at få denne her reform til at fungere. Jeg tror, at man vil opleve, at det bliver uhyre vanskeligt at gøre det til en succes med det grundlag, der ligger nu," siger Bondo Christensen.

Kommunernes Landsforening har ikke overblik over, hvor mange kommuner der vælger at ansætte nye pædagoger og lærere, da det er en lokal beslutning, der tager afsæt i de forhold og prioriteringer, der gør sig gældende i den enkelte kommune.

"Men det er vigtigt at pointere, at det ikke med folkeskolereformen er forudsat, at der skulle ansættes væsentligt flere lærere, men at der skal ske en omprioritering af lærernes arbejdstid– i retning mod at lærer og elev får mere tid sammen. Reformen åbner desuden for, at skolepædagogerne får en større og mere aktiv rolle i folkeskolen og børnenes trivsel og udvikling i folkeskolen,” siger Morten Mandøe, kontorchef i KL.

Anders Bondo Christensen mener, at kommunerne har lagt budgetter i blinde, fordi ingen rigtig ved, hvad det er for en reform, der træder i kraft den 1. august.

"Vi har oplevet, at rigtig mange kommunalbestyrelser har valgt, stort set kritikløst, at følge økonomiaftalen og den anbefaling som fulgte fra KL. Man har slet ikke været inde og forholde sig til, hvordan kan det her overhovedet lader sig gøre," siger han.

"Odense kommune valgte at gå ind og genåbne budgetterne og tilføre skolen flere ressourcer, fordi man fandt ud af det, at det hang ikke sammen. Det kan jeg da håbe på, at andre kommuner vælger at gøre, når de først finder ud af, hvilke krav der i virkeligheden er til det kommunale skolevæsen som følge af reformen. Men det er nok lidt jubel-optimistisk at tro, at ret mange kommuner gør det," siger han.