Et oprørt hav har sat ordet sabotage på alles læber – eksperter giver flere bud på sabotører, men ét synes mest sandsynligt

Danske myndigheder og politikere nøjes endnu med at »bekymre sig« og »se med stor alvor« på gaslækagerne i Østersøen. Men viser det sig, at spekulationerne om sabotage bliver til virkelighed, kan det være en krænkelse af Danmarks suveræne rettigheder – og få langt større geopolitiske perspektiver end de i forvejen store ringe i Østersøen.

Et dansk F-16 fly har taget billeder af det oprørte hav ud fra Bornholm. Fold sammen
Læs mere
Foto: Forsvaret
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En kilometerbred ring i vandet breder sig i øjeblikket i Østersøen knap 20 kilometer fra Dueodde på Bornholm.

Gaslækken, der får havet til at boble og bruse, skal findes godt 70 meter under havets overflade på gasledningen Nord Stream 2. Endnu to lækager er konstateret på Nord Stream 1 nordøst for Bornholm.

Det helt usædvanlige sammenfald af hele tre læk på under et døgn har nu placeret ordet »sabotage« på både militæranalytikeres og statsministerens radar. Og er det rent faktisk sabotage, kan det få vidtrækkende konsekvenser.

Ikke mindst, når gerningsmanden til den eventuelle sabotage skal findes. Her kan der ifølge eksperter være tale om flere bud, mens ét synes mere sandsynligt end andre.

Det bliver dog på ingen måde ligetil at tilse lækagerne foreløbig, fastslår direktør for Energistyrelsen, Kristoffer Böttzauw. Han har siden første melding mandag aften haft øjnene stift rettet mod Østersøen.

Det er nemlig her, de to gasledninger mellem Rusland og Tyskland løber gennem dansk farvand. De er ikke gravet ned under bunden, men ligger oven på havbunden.

Og relativt tæt på land, i Danmarks såkaldte eksklusive økonomiske zone, er de tre lækager konstateret i cirka 70 meters dybde.

Alligevel er det ikke sådan lige at komme til åstedet. Der strømmer nemlig »rigtig, rigtig meget gas ud i øjeblikket«, siger Kristoffer Böttzauw og understreger, at det vil fortsætte i op til en uge endnu.

Derfor er der ifølge direktøren »en sikkerhedsrisiko ved at nærme sig.«

Blandt andet fordi de store mængder gas i havet kan risikere at sænke skibe, der nærmer sig, og fordi de store mængder gas kan risikere at antænde ved blot små gnister. Derfor har ingen endnu set de fysiske skader på ledningerne.

»Men vi kan konstatere, at der ryger rigtig meget gas ud. Så det er ikke en lille sprække, der er tale om. Det er et rigtig stort hul.«

En bevidst handling

Ifølge direktøren er det »yderst sjældent«, at der sker skader på sådanne gasrør. Derfor taler han også – forsigtigt – om muligheden for bevidste sabotagehandlinger.

»Når der sker tre hændelser inden for meget kort tid, vækker det naturligvis stærk bekymring fra vores side. Derfor har vi hævet beredskabsniveauet i Danmark på energiområdet,« siger han.

At beredskabet nu er på næsthøjeste orange niveau betyder, at landets energiselskaber blandt andet skal kontrollere den fysiske sikring af deres arealer og ejendomme flere gange dagligt, samt føre tilsyn med bygningerne for at sikre, at der ikke er genstande eller personer, der ikke skal være der.

»Og så skal de begrænse adgangsvejene til arealerne.«

Kristoffer Böttzauw erkender, at det lyder drastisk:

»Men vi er også i en situation, hvor vi er bekymrede for, hvad der er sket derude. Og om der er andre ting på vej,« siger styrelsesdirektøren.

Krisemøde i Statsministeriet

Statsminister Mette Frederiksen, der netop tirsdag formiddag var taget til Polen for deltage i åbningen af gasledningen Baltic Pipe sammen med sine polske og norske kolleger, siger, at også regeringen tager lækagerne »meget alvorligt«.

Til de tilstedeværende journalister sagde hun samtidig, at det er svært at forestille sig, at lækagerne er sket ved et tilfælde. Om der er tale om sabotage, var dog endnu »for tidligt at konkludere«.

Imens gik hendes polske kollega, premierminister Mateusz Morawiecki, noget længere og tog sabotage-ordet i sin mund:

»Vi kender ikke detaljerne i, hvad der skete i dag, men vi ser tydeligt, at det var en sabotagehandling,« sagde han ifølge norske VG.

Statsminister Mette Frederiksen var tirsdag i Polen for deltage i åbningen af gasledningen Baltic Pipe sammen med den polske premierminister og den norske statsminister. Også hun havde svært ved at forestille sig, at de tre gaslæk var sket ved et tilfælde. Hendes polske kollega, premierminister Mateusz Morawiecki, kaldte det direkte sabotage. Fold sammen
Læs mere
Foto: Stringer/AFP.

Mens der i Sverige allerede tidligt på eftermiddagen blev indkaldt til krisemøde, blev de danske partiledere således tirsdag eftermiddag også hastigt indkaldt til partiledermøde i Statsministeriet.

Efterfølgende trådte flere partiledere frem på tv og understregede både alvoren, og at man nu heller ikke ville udelukke, at der kunne være tale om sabotage.

»Jeg tror, vi alle sammen har ideer om, hvem der kan stå bag, men der er intet, der er bekræftet, og jeg synes, vi skal vente, til myndighederne melder ud om det,« lød det fra SF-formand Pia Olsen Dyhr.

Med lækagerne som direkte begrundelse trådte også Den Nationale Operative Stab (NOST) tirsdag sammen for at drøfte, hvordan myndighederne skal håndtere de tre gaslækager.

NOST træder sammen, når der opstår større kriser og hændelser i Danmark. Staben har til formål at styre og koordinere den operative indsats på tværs af de mange myndigheder, der er involveret i hændelser som gaslækagen.

Heriblandt også hvem, der skal efterforske, hvad der er sket – og hvordan.

Og viser det sig, at spekulationerne om sabotage er begrundede, kan det få langt større geopolitiske perspektiver end de i forvejen kæmpestore ringe vandet i Østersøen.

Kigger mod Rusland

Kenneth Øhlenschlæger Buhl er ph.d. i folkeret med speciale inden for krigens love og militærforsker ved Forsvarsakademiet.

Han vurderer, at der kan stå både ikkestatslige og statslige aktører bag. Det første, mener han dog, er usandsynligt.

Og er det faktisk sabotage udført af en statslig aktør, hælder han mest til Rusland – snarere end et vestligt land som eksempelvis USA.

Motivet for Rusland kan nemlig være at sende et signal i den igangværende Ukraine-konflikt. Og et forsøg på at presse i de i forvejen høje gaspriser længere op.

»Og så kan det også være et signal om, at man godt kan finde ud af at sabotere gasledninger, så de fine gasledninger, vi er ved at bygge i Nordsøen, de kan også blive ødelagt,« siger Kenneth Øhlenschlæger Buhl.

Men har Rusland rent faktisk saboteret gasledningerne, vil det i så fald være en krænkelse af Danmarks suveræne rettigheder i vores økonomiske zone og betyde, at man muligvis ville kunne gøre et erstatningskrav gældende – eller endda fremsætte et krav i forhold til reglerne om statsansvar.

»Hvis det her bliver et spørgsmål om angreb på staternes suverænitet og deres politiske uafhængighed, så er det en sag for FNs Sikkerhedsråd. Og så vil der være globalt fokus på det. På sin vis kan man også sige, at konflikten dermed er rykket fra Ukraine op i vores baggård ind i Østersøen,« siger han.

Jacob Kaarsbo er udenrigs- og sikkerhedspolitisk kommentator hos Tænketanken Europa og tidligere chefanalytiker i Forsvarets Efterretningstjeneste. Han vurderer over for Berlingske, at de tre lækager netop samtidig med åbningen af Baltic Pipe næppe er et tilfælde.

Han vil ikke spekulere i, hvorvidt der er tale om en decideret krigshandling fra russernes side, hvis der er tale om russisk sabotage.

»Først skal man kunne bevise, at det er sabotage, og dernæst skal man finde ud af, hvem det er, og det kan man jo aldrig finde ud af.«

Han finder det »usandsynligt«, at de eventuelt skyldige ville efterlade sig spor.

»De, vi måtte tænke, kunne finde på det her, vil meddele, at de intet kender til det.«

Men den vurdering er det tidligere medlem af af Forsvarets specialstyrker i Frømandskorpset gennem syv år, Christian Spohr, uenig i.

Han er i dag chef for Eagle Shark, som arbejder med sikkerhed, efterforskning og privat efterretning og vurderer, at det nok skal komme for en dag, hvis gaslækagerne skyldes sabotage.

Tre scenarier

Christian Spohr finder det samtidig »sandsynligt«, at der er tale om sabotage, og ser med udgangspunkt i sin egen frømandstræning flere mulige scenarier for, hvordan den kan være udført.

Den måske nemmeste metode til at sabotere gasledningerne syd- og nordøst for Bornholm ville være at angribe rørledningerne direkte fra en ubåd, som kan operere i Østersøens relativt lave vand. Den russiske Østersøflåde råder over mindst en af slagsen.

Alternativt kan dykkere sendes ned fra et særligt skib med et trykkammer ombord. Det kan for eksempel have været kamoufleret som trawler eller handelsskib.

Det mest sandsynlige scenario er dog ifølge Christian Spohr, at der er brugt ubemandede undervandsbåde – droner – til at placere sprængladningerne.

»Så kan man komme på afstand, og bruge en akustisk, tidsindstillet eller elektronisk antænder,« forklarer den tidligere frømand, som vurderer, at der er god sandsynlighed for at komme til bunds i, hvorvidt der er tale om sabotage.

»Det vil være muligt at se, om det er et garn eller anker – hvilket ikke synes sandsynligt – der har gjort skade, eller om det er en stor sprængning, der er skyld i lækken,« siger Christian Spohr:

»Jeg har svært ved at se, at man kan lave sådan en operation uden at efterlade et fodaftryk på den ene eller anden måde,« siger han.

Ifølge den svenske public service station SVT målte geologiske målestationer i Sydsverige mandag aften to rystelser, som kan skyldes sprængninger. En af dem var oppe på 2,3 på richterskalaen, hvilket svarer til nogle af Anden Verdenskrigs kraftigste bomber.

I Sverige har politiet meldt ud, at de opretter en efterforskning i lækagerne bistået af efterretningstjenesten Säpo.

Herhjemme stod det ved deadline ikke klart, hvem der skal stå for en undersøgelse eller efterforskning. Politiets Efterretningstjeneste oplyser til Berlingske, at de bistår Den Nationale Operative Stab.

»PET følger situationen nøje og bidrager sammen med en række andre myndigheder til arbejdet i den nationale operative stab, der er nedsat som følge af gaslækagerne i Østersøen,« lød det i en udtalelse.