Et lidt pjusket Finland går til reformvalg

Vækstproblemer og en dårlig økonomi har domineret valgkampen frem mod Finlands parlamentsvalg i dag. Alt tyder på, at den siddende regering bliver straffet af vælgerne for ikke at have gennemført de reformer, økonomien har brug for.

Lederen af Centerpartiet, IT-rigmanden Juha Sipilä, er på gaden i den finske hovedstad for at kapre de sidste, afgørende stemmer. Foto: Antti Aimo-Koivisto/AFP
Læs mere
Fold sammen

Da Nokias designchef, Frank Nuovo, blev bedt om at forestille sig fremtiden, tegnede han en mobiltelefon med en enkelt knap og en stor touch-skærm i farver. Telefonen kunne vise kort, finde vej til en restaurant og bruges til internetshopping. Han tegnede også en ny computer med en stor skærm og en enkelt knap, som vi i dag kender som en tablet.

Det var i 1998, og begge ideer blev kasseret af ledelsen i det finske mobilselskab Nokia, som ikke så en fremtid i produkterne. Lige indtil Steve Jobs præsenterede omverdenen for Apples iPhone i 2007 og iPad’en i 2010.

»Åh gud, vi havde jo ramt hovedet på sømmet,« sagde Frank Nuovo, da han bladrede sine gamle skitser igennem under et interview med Wall Street Journal i forbindelse med hans afgang i 2012.

Uheld og dårlige valg

Det var ikke kun ærgerligt for Nokia, at Nouvos tegninger ikke blev til noget, og Apple kom i forkøbet. Det var også ærgerligt for Finland, for sammen med papirindustrien, der i forvejen led af en drastisk faldende efterspørgsel, var telefoni det vigtigste element af landets økonomi og eksport.

Og ingen var større end Nokia.

I 2006 omsatte Nokia for flere penge, end der var til rådighed på Finlands finanslov, og året efter havde firmaet over halvdelen af den globale markedsandel i mobiltelefoni.

»Nokia var det absolut vigtigste firma i den finske økonomi. Men det er selvfølgelig ikke kun det, der skete med Nokia, der har bragt os i den her situation,« siger Jyrki Ali-Yrkkö professor i økonomi ved forskningsinstituttet for finsk økonomi, ETLA.

Året efter Nokias store markedsandel blev iPhonen sat til salg, og siden er det gået ned ad bakke. I dag er Nokia blevet delvist opkøbt af Microsoft, og i de seneste fem år har virksomheden nedlagt 25.000 stillinger i Finland og andre dele af verden.

»Det var ikke Finlands skyld, at Nokia led, men de forkerte beslutninger blev taget på de forkerte tidspunkter. Og så blev firmaet overhalet af Apples succes,« siger Jyrki Ali-Yrkkö.

Den konservative statsminister fra Samlingspartiet, 47-årige Alexander Stubb, har angiveligt samme opfattelse. Da den finske kreditværdighed blev nedgraderet fra AAA til AA+ af Standard & Poor’s i oktober, sagde han til den svenske avis Dagens Industri, at »Steve Jobs har taget finnernes job«.

Det uddybede han senere i interview med amerikanske CNBC.

»Man kan sige, at iPhonen slog Nokia ihjel, og at iPaden dræbte den finske papirindustri,« sagde Alexander Stubb.

Hårdt brug for reformer

Krisen i landets to store industrier har bredt sig til andre dele af den finske økonomi, som engang var en af mest konkurrencedygtige i verden. I dag er væksten stagneret, og hvis ikke der bliver skåret i de offentlige udgifter øjeblikkeligt, står Finland i en meget alvorlig situation, siger Jyrki Ali-Yrkkö.

»Økonomien er nøglespørgsmålet ved dette valg. Der er ingen partier, der er uenige i, at der er brug for store reformer, men de er uenige om vejen derhen,« siger han og fortsætter:

»Reformerne er et ekstremt presserende spørgsmål. Det står ikke dårligt til med den offentlige gæld endnu, men det står rigtigt slemt til med væksten. Der skal ske noget nu, ellers bevæger vi os videre i den forkerte retning.«

Der er behov for, at der bliver skåret kraftigt i de offentlige udgifter, og at der bliver skabt job til 9,2 procent de arbejdsløse indbyggere. Det er underligt, at det ikke allerede er sket, fordi den finske regering har været en stor fortaler for sparepolitikken i Sydeuropa, mener økonomiprofessoren.

»Det er mildest talt ret selvmodsigende,« siger Jyrki Ali Yrkkö.

Uenighed i bred koalition

Politikerne er enige om, at der er brug for reformer, for det er ikke en nyhed, at økonomien er i problemer, mener Danmarks ambassadør i Finland, Jette Nordam:

» Den siddende regering ved godt, at der er brug for reformer. Men de er blevet fremsat for sent, og det har været for problematisk at få dem vedtaget i parlamentet.«

Faktisk står det i regeringsgrundlaget for den nuværende regering fra 2011, at der skal gennemføres strukturreformer på særligt kommunal- og sundhedsområdet for 50 milliarder kroner.

Men regeringskoalitionen har været besværlig, forklarer Jette Nordam, fordi den har bestået af først seks og senere fem ud af otte partier i parlamentet. Det sjette parti forlod regeringen i september 2014, fordi de andre partier gav grønt lys for, at en statsejet russisk virksomhed kunne bygge et atomkraftværk i Finland.

»Det er lykkedes regeringen at hæve pensionsalderen fra 63 år til 65 år, men de rigtigt store og tunge strukturreformer er ikke blevet vedtaget. De ligger og venter på den kommende regering,« siger ambassadøren.

Det er måske grunden til, at statsminister Alexander Stubb fra Samlingspartiet står til at miste regeringsmagten i dag. I en Gallup-måling svarer hele 83 procent af befolkningen nemlig, at de mener, regeringen har håndteret økonomien »dårligt« eller »meget dårligt«.

Stubb har ellers kun været statsminister i ti måneder, siden hans forgænger, Jyrki Katainen, forlod posten for ironisk nok at blive EU-kommissær for de områder, Finland slider med, job, vækst og investeringer.

Magtskifte og ny koalition

Den seneste måneds meningsmålinger tyder på, at det kan blive Centerpartiet, som konservative Alexander Stubb må overdrage regeringsmagten til.

Centerpartiet er et liberalt parti, der kan sammenlignes med Venstre i Danmark. Partiet går til valg på at skabe 200.000 job på ti år, skære moderat i de offentlige udgifter og at investere økonomien ud af krisen. De går også ind for en skattestigning, som er mindre end den, Alexander Stubb vil have.

I en måling foretaget i starten af april af det uafhængige analyseinstitut Taloustutkimus har Centerpartiet opbakning fra 24 procent af vælgerne, mens Stubbs parti har opbakning fra 16,9 procent.

Hvis målingerne holder stik, kan centerpartiets formand, den 53-årige IT-millionær Juha Sipilä, blive Finlands nye statsminister. Det er første gang, Sipilä stiller op til et valg, og han gik ind i politik for bare tre år siden.

Han kommer fra det private erhvervsliv og siger ofte, han vil trække på sine erfaringer der fra.

»Jeg har masser af erfaring med at få virksomheder til at foretage store forandringer,« som Juha Sipilä sagde i en TV-transmitteret partilederdebat i sidste uge.

Finlands socialdemokrater har med 15-17 procent samme opbakning som Samlingspartiet og De Sande Finner, men Juha Sipilä holder kortene tæt ind til kroppen og vil ikke sige, hvilke partier han kan tænke sig at danne regering med.

Med en opbakning på 16,7 procent kan det betyde, at det EU-skeptiske parti, De Sande Finner, kommer i regering for første gang i partiets historie. Men det er usandsynligt, mener Timo Aarreva, professor i statskundskab og institutleder ved universitetet i Helsinki.

»Det mest sandsynlige er, at Centerpartiet danner regering med socialdemokraterne og Det Svenske Folkeparti. Det er mindre partier, som kan styrke regeringen, og det vil være et klogt træk af Juha Sipilä. Hvis De Sande Finner skal i regering, har de brug for at få et bedre resultat, end de bliver spået nu,« siger han.

Økonomi overskygger NATO

Økonomien og reformerne har domineret dagsordenen forud for valget i dag, og selv om spørgsmålet om NATO og truslen fra Rusland har været synligt, er det gledet i baggrunden. Det er på trods af, at Finland har en 1.300 km lang grænse til Rusland og mærker russernes oprustning i Østersøen og i luften.

»Det har bestemt været et tema, men det er tydeligt, at reformerne har fået mest plads i kampagnen,« siger Teija Tiilikainen, direktør for Finlands udenrigspolitiske institut.

I nabolandet Sverige er stemningen mht. NATO vendt på grund af den nye sikkerhedspolitiske situation med Rusland. Her er der for første gang flertal blandt svenskerne for at blive en del af den vestlige forsvarsalliance.

Det samme stemningsskift er ikke sket i Finland. Ja-sidens opbakning er blevet lidt større og steget til 27 procent, men 57 procent af befolkningen afviser stadig helt ideén.

»Vi har altid vidst, at vi har en udfordrende nabo. NATO-spørgsmålet bliver ikke behandlet som et akut spørgsmål nu, fordi det ikke kommer som en overraskelse for folk, at Rusland kan være aggressiv,« siger Teija Tilikainen.

Hun tror, at stemningen først vender, når de politiske partier melder klarere ud om, hvorvidt de mener, at det er en god idé for Finland at blive en del af NATO.

»Det er kun Stubbs konservative parti og nogle mindre partier, der går ind for NATO-medlemskab. De andre er stadig delte, og så længe, de er det, tror jeg ikke, befolkningen ændrer holdning,« siger Teija Tilikainen.

Mange politikere mener, at det er nødvendigt med flere undersøgelser af, hvilke konsekvenser et NATO-medlemskab vil have for Finland. Derfor er spørgsmålet blevet lagt midlertidigt på is, forklarer Tilikainen.