Næste projekt, der fandt nåde for forskønnelsens kritiske blik var Frihedsmuseet, som Lundgaard og Tranberg har tegnet ud fra en overordnet idé, der egentlig modsagde hele konkurrencens forudsætning. Det har fra starten været problematisk at bygge noget som helst der på Kastellets kant, som siden 1965 (da den store statsmand døde) har heddet Churchillparken.
Vi kunne leve med at Hans Hansen, der selv var aktiv modstandsmand, fik lov til at opføre sin barak lige der, men når nu den var brændt ned var det måske bedre at finde en anden placering. Eller hvad? Det var der imidlertid ikke flertal for i kommunen, og en konkurrence om et nyt museum blev udskrevet. A.P. Møllerfonden meldte sig straks med en større pose penge, men da vinderforslaget blev offentliggjort trak fonden følehornene til sig.
Dette her var en kende for diskret, synte formand Henrik Tvarnø, og ja, også for denne Københavnersnude er det nye Frihedsmuseum ikke blandt Lundgaard og Tranbergs ti bedste projekter. Men det vinder ved nærmere bekendtskab, og alt andet lige er det ovale »P-kælder tårn« i dag et sted i byen.
Her er et uddrag af vores første omtale:
»Den ovale bygning og den i øvrigt nydelige, fransk inspirerede grusplads øst for den (af landskabsarkitekten Steen Høyer) syner af ingenting, når man kommer cyklende ad Esplanaden. Turister, der går tilfældigt forbi, vil ikke nemt få lyst til lige at falde indenfor.
Det vil måske hjælpe lidt, når der kommer udendørsservering på pladsen, i hvert fald i sommerhalvåret, men i lyset af at nationalmuseets nye publikumsorienterede direktør vil have fest i gaden, må man sige, at det nye Frihedsmuseum i hvert fald udefra ikke leverer varen.
Det forekommer også ejendommeligt, at Lundgaard & Tranberg har valgt en så vag og i grunden upræcis form som ovalen til deres indgangsbygning. Man forstår ulysten til at bygge noget lige dér, men burde man så ikke hellere helt have holdt sig væk?«
Lige meget hvad skal prisen være den altid fremragende tegnestue velundt.
Her kan man læse hele anmeldelsen.