Et hjørne af verden som vores

Europæiske astronomer har over 100 lysår borte ganske sensationelt observeret et planetsystem, der ligner en næsten tro kopi af vores eget solsystem. Det indeholder formentlig syv planeter. Vores eget har otte.

Foto: Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Når vi afsøger universets afkroge med vores stadigt kraftigere teleskoper, kan de fremmede verdener, der åbenbarer sig for vores nysgerrige øjne, ofte forekomme kolde, fjendtlige og utilnærmelige.

Men i et beskedent hjørne af vores kosmiske nabolag har astronomer opdaget en hel lille verden, der virker mere velkendt for vores øjne end noget andet, videnskaben før har set.

Man har fundet et planetsystem, der i så høj grad ligner en kopi af vores eget, at man sagtens kunne døbe det Solsystemet Version II.

Astronomerne har ganske vist ikke noget navn for det endnu. Men omkring en sollignende stjerne med navnet HD 10180 i stjernebilledet Lille Søslange omtrent 127 lysår borte kredser fem og formentlig hele syv relativt jordlignende planeter i jævne, cirkulære baner. Der er dermed tale om det mest talrige planetsystem, man nogensinde har opdaget - bortset fra vores eget, der som bekendt indeholder otte planeter (samt dværgplaneten Pluto).

Dertil kommer, at ingen af de fem med sikkerhed dokumenterede himmel­legemer er ubeboelige såkaldte gaskæmper som f.eks. Jupiter - solsystemets største planet.

Tværtimod er der tale om klippeplaneter med en vægt eller rettere masse, der ifølge ganske opsigtsvækkende forskningsresultater fra det europæiske syd­observatorium ESO i Chile er 13 til 25 gange større en Jordens, hvilket indebærer, at de er på størrelse med planeten Neptun.

De fem planeter befinder sig tilmed alle i baner, der højest går ud til 1,4 gange den afstand, som Jorden ligger fra Solen. Der er altså ikke tale om mørke, iskolde og dermed på forhånd med næsten statsgaranti døde verdener. Det længste år - altså tidsrum for at kredse en enkelt gang rundt om moderstjernen - blandt disse planeter er således på omtrent 600 dage, mens det korteste er ca. seks dage.

Den hidtil mindste planet

Men dertil kommer som sagt, at astronomerne er næsten overbevist om, systemet yderligere rummer to planeter - dels en Saturn-lignende kæmpeplanet, der befinder sig i en fjern bane om stjernen HD 10180, og dels hvad der formentlig drejer sig om den hidtil mindste planet, der nogensinde er observeret i en anden verden end vores.

Den lille planets eksistens er endnu ikke fuldt bekræftet, men foreløbige analyser tyder på, at den kun er 1,4 gange tungere end Jorden.

»Det er en fantastisk nyhed,« siger astrofysikeren Anja C. Andersen fra Dark Cosmology Center under Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet.

»Opdagelsen af det rige planetsystem viser, at videnskaben kommer stadigt nærmere svaret på et af de helt store spørgsmål, nemlig om Jorden er enestående som en planet med biologi, eller om der findes andre jordlignende planeter med en form for liv.«

Ifølge den danske forsker kan man udelukkende foretage indirekte observationer af så fjerne og små planeter. Det sker ved at lade fintfølende instrumenter beregne i hvor høj grad planeterne »rykker« i deres moderstjerne.

»I de senere år er man tilmed blevet langt bedre til at foretage spektralanalyser af fjerne planeter. Det giver os stadigt bedre redskaber til at måle, om planeterne har en atmosfære med f.eks. metan, ozon og vanddamp, hvor især de første to molekyler er klare indikationer på eksistensen af liv,« forklarer hun.

Hidtil har astronomer opdaget næsten 500 af de fjerne såkaldte exoplaneter, men langt størsteparten er fjendtlige gaskæmper.