Julen for 202 år siden blev den sidste for over 1.400 sømænd fra den engelske flåde, da de to krigsskibe »HMS St. George« og »HMS Defence« i en rasende vinterorkan juleaftensdag forliste i havet ved Thorsminde på den jyske vestkyst.

Det dobbelte forlis bliver beskrevet som et af de mørkeste kapitler i den britiske flådes historie, og nu er hidtil ukendte dokumenter, der er blevet fundet i Rigsarkivet, med til at kaste et nyt – og menneskeligt – lys over de mange mænd, der druknede i 1811.

Dokumenterne drev i land efter forliset og består bl.a. af breve skrevet af den blot 16-årige irske kadet Lewis Borroughs Sandys, der beretter om livet om bord på Hendes Majestæts skibe til venner og familie derhjemme.

Fundet af papirerne er med på Kulturstyrelsens top ti-liste over arkæologiske fund i det forgange år. Fælles for dem er ifølge styrelsen, at de »tilfører betydelig ny viden«.

»Fundene i år er især kendetegnet ved at være exceptionelt velbevarede. Det viser, at den danske undergrund bliver ved at levere ny viden,« lyder det fra arkæolog Anne Nørgård Jørgensen fra styrelsen.

En ting er et forlis. Noget helt andet er en gedehjerne, tilmed Danmarks ældste af slagsen. Den dukkede op fra havbunden ud for Rødbyhavn, hvor arkæologer fra Museum Lolland-Falster var i gang med undersøgelser i forbindelse med den kommende Fermern-forbindelse. Dele af gedens hjernemasse lå takket være særlige gunstige bevaringsforhold stadig intakt i det cirka 5.600 år gamle kranium.

Fra dyrenes verden stammer også den hundelort, der for omkring 1.000 år siden blev lagt bag det nuværende rådhus i Odense. Lorten blev opdaget af arkæologer fra Odense Bys Museum i forbindelse med middelalderudgravninger, og ifølge Kulturstyrelsen lugtede den »ikke af fæces, men mere af sur mose«.

Byggesjusk fra stenalderen

2013 bekræfter også, at byggesjusk ikke alene er forbeholdt nutiden. Det fandt også sted i oldtiden, hvilket arkæologer fra bl.a. Museum Sydøstdanmark fandt ud, da de skulle i gang med at restaurere den kollapsede Sulkendrup-jættestuen. De troede, at den var styrtet sammen i nyere tid i forbindelse med plyndringer, men det viste sig, at det var sket allerede i stenalderen.

»Der er simpelthen tale om noget så usædvanligt som byggesjusk,« hedder det i Kulturstyrelsens begrundelse for at placere den fynske jættestue på dette års arkæologiske top ti-liste.