Et centralt spørgsmål i evakueringen af danskere og afghanere bliver nu rejst af partier og eksperter

Dagens overblik: Berlingske giver dig her overblik over dagens vigtigste historier fra ind- og udland.

Afghanere og diplomater fra flere forskellige lande tog straks til Kabuls lufthavn, da Taleban havde overtaget Afghanistan. Det resulterede i kaos. Fold sammen
Læs mere
Foto: Wakil Kohsar/AFP/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Godmorgen og velkommen til søndagens nyhedsoverblik.

En dag, hvor to demonstrationer med overskriften »Stop Proxy War in Afghanistan« finder sted, efter at Taleban har overtaget magten i Afghanistan. Det emne kommer vi også forbi i Berlingskes analyse af den 20 år lange krig mod terror.

Vi bliver i Afghanistan, for evakueringen af afghanere og danskere gik ikke efter hensigten. Eller i hvert fald gik den ikke efter de foreliggende evakueringsplaner. Det rejser nu et centralt spørgsmål.

På nyhedsdagsordenen er også, at rockere og bandemedlemmer får offentlige ydelser af kommunen. Og så afliver nyt studie en myte om alder og vægt.

Men vi starter et helt andet sted. Med jubilæet for en ganske særlig telefon, som skrev historie uden at vide, at den gjorde det.

Dog kommer først dagens coronatal.

Og nu til dagens historier.

For 25 år siden startede Nokia en ny bølge. Uden at vide det

15. august 1996 annoncerede Nokia en på det tidspunkt banebrydende telefon til en elektronikmesse i Hannover i Tyskland.

Den blev kaldt »kontoret i baglommen« og var 3,5 centimeter tyk i sammenklappet stand.

Det var samtidig en telefon, der blev starten på en ny bølge hos mobilproducenterne. For det var den første telefon, der kunne gå på internettet.

Berlingske fortæller historien om telefonen, der skabte sensation.

Læs den her.

Mullah Baradar Akhund – i midten – og den øvrige ledelse af Taleban, vil inden for de nærmeste uger fremlægger planerne for Afghanistans fremtid, siger en talsmand. Fold sammen
Læs mere
Foto: Social media/Ritzau Scanpix.

9/11 var skelsættende, men reaktionen på angrebet satte et større skel

Den 11. september 2001 kaprede terrorister fire fly og fløj dem ind i World Trade Center og Pentagon.

10. november 2001 erobrede USA nøglebyen Mazar-e-Shariff i Afghanistan. Kort efter faldt hovedstaden Kabul, Taleban-regimet faldt, Afghanistan faldt, al-Qaeda faldt. USA og resten af verden havde vundet over terroren.

Men »krigen mod terror« stoppede ikke her. Det blev kimen til de ulykkelige begivenheder, som udspiller sig i Afghanistan i dag.

For 20 år efter er Taleban-regimet tilbage.

Som Berlingskes korrespondent i USA i 22 år har Poul Høi skrevet et essay om efterdønningerne af 9/11 og Kabuls fald.

Læs det her.

Partier og eksperter efterlyser svar på, om Forsvarets ekspertise blev inddraget

I Jyllands-Posten retter militære eksperter og partier skarp kritik mod regeringens håndtering af evakueringen af danske diplomater og afghanere, efter at Taleban overtog Afghanistan.

Kabuls lufthavn var hele tiden planlagt som centrum for evakueringen. Imidlertid blev lufthavnen kort tid efter Kabuls fald kontrolleret af Taleban. Evakueringsfly kunne ikke lande som planlagt, og lufthavnen endte i kaos.

»Det står på side et i 'Grønspættebogen', at lufthavnen er det værste sted at være, for der tager alle hen. Når noget går galt, skal man tænke modsat. Forsvaret har ekspertisen til at tænke i scenarier og stille spørgsmålet: Hvad nu, hvis alt bryder sammen?,« siger medejer af sikkerhedsfirmaet Guardian Jens Serup til avisen. Han har samtidig været 19 år i hæren.

Derfor bliver regeringen nu spurgt, om Forsvarets ekspertise blev inkluderet i evakueringen, og om der forelå en nødplan.

Læs historien her.

14 bandemedlemmer i København har mistet kontanthjælp det sidste halve år – 57 får det stadig. Men de får lov at arbejde for pengene, understreger Københavns beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V). Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen.

Kriminelle modtager kontanthjælp

De laver kriminalitet og skaber utryghed får borgerne – og samtidig får de penge fra det offentlige.

57 borgere med rocker- eller banderelationer modtager på nuværende tidspunkt kontanthjælp i Københavns Kommune. 14 har mistet den offentlige ydelse.

Berlingske har spurgt beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune Cecilia Lonning-Skovgaard (V), hvordan det kan være.

I interviewet understreger hun, at kommunen har sat særlige aktiviteter i gang for at presse dem.

Læs historie her.

Du kan også indlede dagen med at lytte til Berlingskes nyhedsoverblik her.

Nyt studie dræber myten om, at alder er skyld i vægtøgningen

I takt med vi bliver ældre, stiger vægten også for mange af os. Men nyt studie gør op med ideen om, at alder er skyld i kiloene på kroppen.

Læs historien her.

Dagens (modige) video:

I den amerikanske by storby New Yorks subway udspillede der sig noget af et drama, da en besvimet passager faldt ned på togskinnerne. En politibetjent og en civil hoppede ned for at redde ham, mens et tog var få minutter fra at ankomme på stationen. Se videoen her:

Det sker i dag:

  • WorldPride i København afslutter fejringen af lgbt+-personer, menneskerettigheder og lighed i dag i både København og Malmø.
  • To demonstrationer vil i dag finde sted i København, som retter sig mod Pakistan og USAs rolle i Afghanistan under overskriften »Stop Proxy War in Afghanistan«. Den ene starter ved Pakistans ambassade klokken 14.00. Den anden vil foregå klokken 16.00 foran USAs ambassade.
  • Ironman Copenhagen løber i dag af stablen i København. Her skal deltagerne både svømme 3,8 kilometer, cykle 180 kilometer og til sidst løbe 42,2 kilometer.