Stativerne står tomme tilbage som et minde om et fejlslagent cykeleventyr.

Det er knap et år siden, at firmaet bag de eldrevne bycykler – som har kostet skatteborgerne næsten 100 millioner kroner gennem årene – gik konkurs.

Tilbage står cykelstativerne og optager kostbar plads i det københavnske bybillede. Men ikke meget længere, fremgår det af en mail fra Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune.

Planen er nu, at stativerne skal fjernes inden årets udgang.

Forvaltningen vil også undersøge, hvad der nu skal ske med de steder, stativerne har stået – og om der overhovedet skal ske noget. 

»Arealerne er forholdsvis små, og de fremtidige funktioner kunne være bænke, cykelstativer, affaldsbeholdere, el-løbehjul, begrønning m.m.«

Herefter vil forvaltningen sidst på året komme med en indstilling til Teknik- og Miljøforvaltningen med et forslag.

Indre Bys lokaludvalg, som er blevet bedt om input, har sine egen ideer om, hvad pladsen kan bruges til.

Det vil lokaludvalget

I alt rummer Indre By 18 ud af de samlet set 132 stativer i og omkring København.

Københavns Kommune

Lokaludvalgets forperson, Bent Lohmann, foreslår, at arealerne fremover skal omdannes til parkering for ladcykler, som der ifølge udvalget er særlig stor mangel på i byen.

Som Berlingske tidligere har beskrevet, er antallet i ladcykler vokset eksplosivt de seneste par år. Nærmere bestemt er der fra 2018 til i dag sket en stigning på 66 procent, og der findes i dag i alt 40.000 ladcykler og cykelanhængere i kommune.

Altså er der flere ladcykler end små børn i København – og alligevel er der forsvindende få pladser til dem. I september var tallet 152.

Andre medlemmer foreslår, at der skal etableres parkering til cykeltaxier, pakkepostcentraler eller affaldssorteringspunkter.

Stræderne og Strøgets Beboerforening gør opmærksom på, at der er indlagt el i stativerne. 

Foreningen anbefaler derfor, at »det nøje overvejes, hvorledes denne investering i elforsyning kan videreføres til et fornuftigt forhold« – eksempelvis opladning af eldrevne ladcykler.

Udvalget er åbent for input indtil 14. november.

Det var primært turister, der benyttede sig af bycyklerne i København.
Det var primært turister, der benyttede sig af bycyklerne i København. Joachim Adrian/Ritzau Scanpix (arkiv)

Cykler for 98,5 millioner

Det var i december sidste år, at driftsselskabet bag Bycyklen, Bikeshare Danmark A/S, indgav konkursbegæring til Sø- og Handelsretten.

Bikeshare var ejet af By- og Pendlercykel Fonden, der var etableret af Frederiksberg og Københavns Kommune – og som gik konkurs i januar.

Konkurserne markerede enden på de sorte og hvide el-bycykler, som siden 2014 har kostet København, Frederiksberg, DSB og senere også Rødovre Kommune 98,5 millioner kroner i driftstilskud.

Et driftstilskud, som udløb, og som hverken de involverede kommuner eller DSB ønskede at forlænge.

Bikeshare konstaterede, at Bycyklen har været ramt af »forskellige udfordringer som følge af eksempelvis covid-19, hærværk, hacking med mere«.

Ifølge Københavns teknik- og miljøborgmester, Line Barfod (EL), var det »rigtig ærgerligt, at Bycyklen nu må dreje nøglen om før tid« – men det er samtidig »det mest ansvarlige at trække en streg i sandet.«

Tilbage stod københavnerne med et stort antal cykler – i flere tilfælde defekte og hylende – som Københavns Kommune siden har stået for at fjerne.