Esbjergmanden kan være ude om 3½ år

Den 41-årige mand fra Esbjerg, der netop er idømt syv års fængsel for sexmisbrug, vold og trusler mod børn, kan være ude længe før.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Syv års fængsel og over en halv million kroner i erstatning til otte ofre. Sådan lød dommen i Esbjerg Byret over den såkaldte 41-årige Esbjergmand kendt skyldig i omfattende sexmisbrug, vold og trusler mod de otte børn gennem 23 år.

Men hvis den dømte vælger at sige ja til en eventuel prøveløsladelse med tilsyn, kan han allerede være ude i friheden efter ca. 3,5 år. Dette skyldes loven om prøveløsladelse i straffeloven, der som udgangspunkt giver mulighed for, at en dømt kan slippe ud af fængslet, når vedkommende har afsonet to tredjedele af sin straf.

Når man trækker den periode på mere end et år fra, hvor Esbjergmanden allerede har været varetægtsfængslet, giver det et mulig løsladelsestidspunkt medio 2015.

"Prøveløsladelse giver god mening"

En strafrabat der måske kan virke provokerende på nogen. Men ifølge Kriminalforsorgsforeningens formand, John Hatting, er prøveløsladelse i høj grad også i samfundets interesse. Det giver nemlig systemet en mulighed for at holde den prøveløsladte i en kort snor, selv flere år efter hans oprindelige domsperiode er udløbet.

- Det danske strafsystem er indrettet sådan, at alle på et tidspunkt skal tilbage til friheden. Med tilsyn under prøveløsladelse vil man kunne følge den dømte igennem møder og overvågning for at sikre, at han ikke falder tilbage i ny kriminalitet. Så selv om følelserne måske siger, at han burde side længere, ligger der fornuft bag en prøveløsladelse, forklarer John Hatting.

Hvis en dømt takker nej til prøveløsladelse, kan Kriminalforsorgen ikke overvåge og gå i dialog med den løsladte, efter dommen er afsonet.

Det er dog kun cirka halvdelen af dømte kriminelle med en straf på mere end tre måneder, som får tilbud om prøveløsladelse. Der finder nemlig en konkret vurdering sted om, hvorvidt personen er i fare for at falde tilbage i ny kriminalitet. Hvis en person har været straffet flere gange for den samme kriminalitet, falder chancen derfor for en prøveløsladelse.

Men ifølge John Hatting er der er en meget lav tilbagefaldsrate for sædelighedsforbrydere i forhold til andre typer kriminalitet. Derfor er der gode muligheder for, at Esbjergmanden tilbydes prøveløsladelse, hvis han viser tegn på at kunne fungere i samfundet og en række praktiske krav til f.eks. boligforhold er opfyldt.

Manden har endnu ikke besluttet, hvorvidt han vil anke dommen til Landsretten. Anklageren havde krævet otte år fængsel i sagen.