Esbjergbørn sætter ild til bygninger for sjov

De 10 Esbjerg-børn, der er mistænkt for brandstiftelse, er ikke klar over de konsekvenser, det kan have at sætte ild til et boligkompleks.

Esbjerg Politi mistænker ti børn og unge mellem syv og sytten år for at stå bag en lang række ildspåsættelser i Esbjerg, som har været skyld i, at 12 personer har været indlagt med røgforgiftninger. Og i Esbjerg spørger de nu sig selv, hvad der kan få så unge mennesker til at sætte ild til beboelser og sågar til deres eget hjem.

Britta Kyvsgaard chef for justitsministeriets forskningskontor peger på, at det er spændingen, som de unge jagter i kriminaliteten uden at have øje for, hvad konsekvenserne er.

- For børn er det oftest spændingen, de søger. Det er et vigtigt element for børn. De er ikke så produktorienteret, men mere procesorienteret – og så går det over genvind, siger Britta Kyvsgaard.

Og ifølge Esbjerg Politi er alle brandstiftelserne foregået i grupper på tre eller fire stykker, og det kan være den gruppeeffekt, der har drevet børnene så langt som til at tænde ild bygninger med mennesker i.

- Der forgår en gruppedynamik imellem børnene. Det er ikke noget, de hver især ville gøre, hvis ikke de var i en gruppe, siger Britta Kyvsgaard.

Gruppe-effekten gør dem blinde for konsekvenserne

Og ifølge Esbjerg Politi er ildspåsættelserne også alle sket i grupper.

- De handler alle sammen i gruppe af tre-fire stykker, siger Lorenz Matzen leder af lokalpolitiet i Esbjerg. Han slår samtidigt fast, at der ikke er nogen tegn på, at de mange ildspåsættelser er relateret eller organiseret på nogen måde. Det er umiddelbart også de lidt ældre børn, der har påsat brandende med de andre ældre og de lidt yngre sammen med børn omkring deres egen alder.

På trods af flere afhøringer har Esbjerg Politi ikke fundet nogen særlige motiver for ildspåsættelserne, men Lorenz Matzen fra Esbjerg Politi er enig med Britta Kyvsgaard chef for justitsministeriets forskningskontor. Børnene tænker ikke over, hvor alvorlige konsekvenser en ildebrand i et boligkompleks kan have.

- Jeg kan ikke finde nogen god forklaring. De fortæller ikke noget selv, og vi har ikke noget konkret. Men de tænker ikke over de konsekvenser, det har, siger Lorenz Matzen.

Esbjerg kommune sætter ind over for de unge

Børnene under den kriminelle lavalder er blevet afhørt flere gange af Esbjergs Politi, men deres sager er overgivet til de sociale myndigheder, der i dag har holdt de første møder om sagen. Familiechef i Esbjerg Kommune, Kirsten Eriksen, vil nu se på, hvad Esbjerg Kommune kan gøre yderligere for at sikre, at der ikke sker flere af de farlige ildspåsættelser.

- Der har allerede været opmærksomhed omkring alle de her børn og unge. Men når det så alligevel sker det, der ikke må ske, kommer min afdeling ind og skal give en ekstra indsats og ekstra opmærksomhed, og det gør vi så nu, så hurtig som det overhovedet kan lade sig gøre, siger Kirsten Eriksen.

Nogle af brandene er påsat i eftermiddagstimerne. Derfor vil kommunen sammen med skolen, politiet og familierådgivningen i Esbjerg se på, om der kan gøres noget for de unge særligt i de timer. Men kommunen vil også gennemgå hvert enkelte barns sag.

- Det her er jo ikke en samlet gruppe af trettenårige, hvor vi kan identificere, at der mangler et klubtilbud. Det her strækker sig mellem børn fra syv til sytten år. Derfor tager vi en meget konkret vurdering af, om der er brug for støtte på alle ti navngivne børn, siger Kirsten Eriksen fra Esbjerg Kommune.

Ifølge Esbjerg Politi kan der sagtens komme flere mistænkte og sigtede i forbindelse med ildspåsættelserne.