Erhvervsskoler vil vælge dovenhovederne fra

Erhvervsskolerne vil have ret til at indføre adgangskrav for at holde de ringeste og mindst motiverede elever væk. På handelsskolen Niels Brock har direktør Anya Eskildsen allerede afvist de første 41 elever i år.

Charlotte Prüsse, Josephine Larsen og Louise Rasmussen, der går på Niels Brocks HG-uddannelse, synes alle, det er rimeligt, at skolen har indført en optagelsesprøve, der skal holde de dårligste og mindst motiverede elever væk. Så længe det mest er dovenhovederne, der falder for prøven, og ikke dem der bare har det lidt svært i skolen. Foto: Thomas Lekfeldt Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Direktør Anya Eskildsen var selv overrasket, da hun så, hvor ringe det egentlig stod til.

Ud af de første 315 håbefulde ansøgere til næste års skolestart på erhvervsuddannelserne på Niels Brock havde 112 elever så elendige fagkundskaber med fra folkeskolen, at ledelsen besluttede sig for at indkalde dem til en optagelsesprøve.

Indtil videre er de første 41 dumpet – med et brag.

Frem for et optagelsesbrev har de fået et venligt afslag: Bedre held næste år.

»Mange af elevernes færdigheder er så ringe, at vi skal begynde på 3-4. klassesniveau, hvis vi skal undervise dem. Det er hverken skolerne eller de dygtige elever tjent med. Vores erfaring er faktisk, at man gør de svage unge en bjørnetjeneste ved overhovedet at lukke dem ind,« siger Anya Eskildsen.

I princippet er det ellers ikke tilladt at afvise elever på landets ungdomsuddannelser, hvis de først er erklæret parate fra folkeskolen. Men på Niels Brock nægter man at være parkeringsplads for, at regeringen kan nå sin målsætning om, at 95 pct. af alle unge skal have en ungdomsuddannelse.

Siden Niels Brock indførte screeningen, er frafaldet dalet, siger direktøren. Og på landets øvrige handels-, SOSU-, og tekniske skoler ser lederne misundeligt til.

For mange slipper igennem

Flere end fire ud af fem erhvervsskoleledere, som Berlingske Research har adspurgt, mener, at erhvervsskolerne selv skal have ret til at vurdere, hvilke elever der skal optages.

To ud af tre angiver samtidig, at der er akut behov for at indføre adgangskrav for at højne niveauet på erhvervsskolerne, der, som Berlingske beskrev i går, kæmper med et ry som skraldespand for folkeskolens svageste elever.

»Det, Niels Brock gør, er at gribe til nødværge, og det forstår jeg udmærket, at de gør,« siger Peter Amstrup, der er direktør på EUC Vest og formand for de danske erhvervsskoler.

»I dag kommer alt for mange ind på erhvervsskolerne, uden de reelt er parate eller har evnerne til det. Det er utåleligt, ikke mindst for de elever der ender med at knække nakken. Lad os få nogle konkrete adgangskrav, og lad skolerne vurdere selv,« siger Peter Amstrup og opfordrer til handling meget snart.

Det er nu ikke, fordi landets 110 erhvervsuddannelser får for mange ansøgere. I 2001 var søgningen blandt dem, der afslutter folkeskolen, 31,7 pct. I år var den nede på 18,8 pct. I København så lav som 14. Problemet er, at det er de forkerte ansøgere.

Ifølge lederne, der har svaret på Berlingskes rundspørge, har hver sjette elev ikke evnerne til at gennemføre uddannelsen. Endnu flere igen, svarer lederne, har ikke motivationen, der skal til. På landsplan er frafaldet ifølge Undervisningsministeriets egne tal helt oppe på 46 pct., hvilket koster staten op mod 750 mio. kroner om året i spildt taxametertilskud.

Karakterkrav ikke løsningen

Politisk er problemstillingen en varm kartoffel.

På den ene side vil regeringen nemlig gerne have så mange svage unge som muligt til at gennemføre en uddannelse frem for at være på for eksempel kontanthjælp. På den anden side kommer Danmark i fremtiden til at mangle højt kvalificerede faglærte, hvis vores velstandsniveau skal opretholdes. Skal det lykkes, er det nødvendigt at hæve niveauet på skolerne og tiltrække flere stærke unge. De to målsætninger trækker i hver sin retning.

Undervisningsminister Christine Antorini (S) ønsker ikke at kommentere erhvervsskoleledernes ønske, før et udvalg nedsat af regeringen med repræsentanter fra blandt andre DA, KL og flere ministerier er kommet med deres anbefalinger på området. Efter planen skulle udvalget have rapporteret senest i går, men arbejdet er blevet forsinket, og ifølge Berlingskes oplysninger er netop adgangskrav et væsentligt stridspunkt i diskussionerne.

Stod det til Venstre, de Konservative og Dansk Folkeparti, skulle folkeskoleeleverne bestå de mundtlige og skriftlige afgangsprøver i dansk og matematik for at komme videre i uddannelsessystemet. Men Berlingske Researchs rundspørge viser, at kun en enkelt af de erhvervsskoleledere, der ønsker adgangskrav, opfatter karaktergennemsnit som den bedste måde at sikre sig mod forkerte ansøgere.

To tredjedele svarer derimod, at adgangskrav skal give den enkelte skole mulighed for at screene eleverne gennem test og samtaler, mens en tredjedel ønsker større krav til Ungdommens Uddannelsesvejledning, som har ansvaret for at vurdere, om eleverne er uddannelsesparate. I dag bliver færre end fem pct. erklæret ikkeparate, og det er alt for få, mener erhvervsskolernes formand, Peter Amstrup.

»I stedet får alle lov at læse, hvad de vil, og så kan systemet ellers slide dem op, hvis ikke de har evnerne. Det er direkte inhumant,« siger han.

OK at holde dovenhovederne ude

På tredje sal på Niels Brock på Frederiksberg har eleverne på HG-uddannelsen gruppearbejde. Læreren er i et andet rum, men alligevel er der arbejdsro. Sådan var det ikke tidligere. Men det seneste år er en hel del af de umotiverede elever faldet fra.

21-årige Louise Rasmussen, der læser til salgsassistent, kan derfor godt se ideen i at sortere de umotiverede ansøgere fra, allerede før de kommer ind på skolen, bare den ikke sorterer for mange væk.

»Jeg er selv ordblind, havde ikke særlig gode karakterer fra folkeskolen og har fået tudet ørerne fulde om, at jeg ikke er egnet. Det er der også mange af mine klassekammerater, der har. Men nu får vi 10- og 12-taller, fordi vi arbejder for det, så jeg synes helt sikkert, man skal give folk en chance.«

Klassekammeraten Josephine Larsson er enig. Men hvis uddannelsen skal vriste sig fri af det dårlige ry som en lappeløsning for dem, der ikke kan klare at komme i gymnasiet, duer det ikke, at der er for mange, som larmer og ikke gider møde op.

»Man skal jo kunne noget for at gå her, ligesom når man går på gymnasiet, så jeg synes, det er fint nok, at man sorterer dem fra, som bare er der for at få SU,« siger hun, »at man ligesom holder dovenhovederne væk.«

Disciplinér folkeskolen

Ud over at holde de ringeste og dovneste elever stangen handler adgangskravene ifølge lederne også om at disciplinere folkeskolen til at klæde de unge ordentligt på til opgaven.

Der er tekniske skoler, hvor håndbøgerne er skrevet på tysk. Der er elektrikeruddannelser, der kræver et højt niveau i matematik. Og der er handels- og kontoruddannelser som dem på Niels Brock, der kræver gode færdigheder i skriftlig dansk.

»Vi taler altså ikke om noget superelitært, men bare at vi vil have elever, der har kundskaber svarende til 8.-9. klassesniveau,« siger Anya Eskildsen fra Niels Brock.

Jo flere man afviser i døren, desto større vil restgruppen selvsagt blive. Og desto længere vil vi komme fra regeringens målsætning om, at mindst 95 pct. af en ungdomsårgang skal tage en ungdomsuddannelse i 2020. Men Anya Eskildsen mener ikke, at skolen lader de svageste i stikken ved at lukke døren for dem.

»Nej, for den restgruppe ville alligevel ikke kunne gennemføre uddannelsen med et ordentligt resultat. Se bare på de store frafald. Jeg mener ikke, det er nogen hjælp for hverken den enkelte eller det danske samfund, hvis vi lader nogen sidde og fede den af for at opfylde en statistisk målsætning,« siger hun.