De dygtige elever på landets erhvervsskoler skal samles på to eliteskoler »Centres of Excellence«, der bliver placeret i Herning/Viborg og København/Frederiksberg og slår dørene op til efteråret.

Her skal ny undervisningsteknologi og førsteklasses undervisning gøre erhvervsskolerne mere attraktive for de unge og imødegå det store frafald, som erhvervsskolerne kæmper med – i dag er det sådan, at omkring halvdelen af de elever, der begynder på en erhvervsskole, falder fra igen.

»Erhvervsskolerne er en vigtig brik i vores uddannelsessystem, der ikke har tilstrækkelig høj status og politisk fokus. De dygtige elever bliver ikke udfordret nok, og når det efterhånden er blevet sådan, at SOSU-uddannelserne er der, man sender de piger hen, som man ikke ved, hvad man skal give af uddannelse, så er erhvervsskolerne blevet det samme for drengene. Det er med til at trække det faglige niveau ned,« siger adm. direktør Mads Lebech fra Industriens Fond.

Fonden har givet 14 mio. kroner til to »Centres of Excellence«, og sammen med Dansk Industri (DI) og erhvervsskolerne udviklet formålet for de to eliteskoler. Her bliver der særligt lagt vægt på niveauet på uddannelserne indenfor produktion, fremstilling og cleantech – anvendelse af energi og ressourcer på en bæredygtig måde.

»Hvis vi ikke satsede på eliten, ville niveauet på erhvervsskolerne komme længere og længere ned. Det er svært at løfte noget som helst ved at hive i bunden. Toppen skal trække resten med op,« siger Mads Lebech.

Han mener ikke, at de to eliteuddannelser blot betyder, at resten af erhvervsskolerne trækkes endnu længere ned i niveau.

»Tværtimod. Vi sætter fokus på at samle folk på forskellige områder, hvor Danmark skal være stærk i fremtiden,« siger han.

Fagbevægelsen bakker op

I fagbevægelsen er der opbakning til eliteskolerne. LO-formand Harald Børsting sagde for nylig i Berlingske Tidende, at de stærke elever skal styrkes – de kan være med til at trække de svage med op.

Og Dansk Metals formand Thorkild E. Jensen er da også »meget positiv«.

»Vi er meget optaget af at kunne tiltrække en bred skare af unge til erhvervsuddannelserne. Det kan give erhvervsskolerne et imageløft, så de kan konkurrere med gymnasierne,« siger Metal-formanden.

»En del af de unge, der går i gymnasiet har slet ikke overvejelser om, hvad de skal bruge studentereksamen til. Her er det vældig godt med en positiv spiral for erhvervsskolerne, der kan byde på gode karrieremuligheder,« siger Thorkild E. Jensen.

Penge til fremtiden

De næste tre år er der afsat 400 mio. kr. til erhvervsuddannelsesområdet via globaliseringspuljen.

Og her vil DI have politikerne til at målrette en del af pengene til de stærke elever og ikke som nu hovedsageligt til de svageste elever. Eliteskolerne er slet ikke nok på sigt, lyder det.

»Det er fint med en indsats på alle fronter, men virksomhederne har behov for mere viden og flere kompetencer, og her skal erhvervskolerne op i gear. Det er afgørende for, at vi kan bidrage til vækst og udvikling,« siger erhvervsuddannelseschef Flemming Larsen.

Socialdemokraternes uddannelsesordfører, Christine Antorini, støtter ideen om en særlig indsats for de dygtigte elever – både for at dygtiggøre dem og for at styrke erhvervsskolernes image, men hun ser ingen mulighed for at bruge pengene fra globaliseringspuljen.

»De penge er prioriteret til de svageste elever, og det kan vi ikke lave om på. Vi synes, at ideen om at gøre noget for eliteelever er god, men det kræver, at der skaffes flere penge på finansloven. Alle pengene fra globaliseringspuljen er udmøntet. Hvis man vil lave et løft, så skal pengene findes andre steder, og det kræver, at regeringen går med,« siger Christine Antorini.

Fra Venstres uddannelsesordfører, Anne-Mette Winther Christiansen, lyder de samme toner. Heller ikke hun vil være med til at lave om på den aftale, der allerede er lavet om fordelingen af midlerne i globaliseringspuljen.

»Vi skal være glade, hvis vi får lov til at beholde de penge, vi har. Vi er enige i, at der skal gøres noget for de stærkeste elever, men det bør ske i forbindelse med en samlet indsats på erhvervsskoleområdet, der – lige som folkeskolen har fået det – godt kunne have brug for et 360 graders eftersyn,« siger Anne-Mette Winther Christiansen, som heller ikke ser mulighed for, at der lige nu kan afsættes ekstra midler på finansloven til den særlige indsats for de dygtigste elever.