Erhvervslivet har tag i de nye studerende

Mens humanistiske uddannelser må kigge længere efter nye studerende, strømmer de over i erhvervsrettede fag som IT- og ingeniøruddannelserne. Tegn på lydhørhed hos de studiesøgende.

91.231 har søgt optagelse på en videregående uddannelse i 2014. Det er det højeste antal ansøgere nogensinde. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nikolai Linares
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Et rekordstort antal studerende – 64.000 – er igen i år blevet optaget på en videregående uddannelse. Og noget tyder på, at de studiesøgende har lyttet til den uddannelses­politiske debat, hvor både politikere og erhvervsliv har ønsket, at flere studerende kom ind på uddannelser, der henvender sig til den private sektor. I år vinder de erhvervsrettede uddannelser nemlig frem.

Det IT-faglige område på landets pro­fessions­bacheloruddannelser og er­hvervs­akademier har en fremgang i antal optagne på 14 procent i forhold til i 2013. Samtidig har det pædagogiske område et fald på otte procent. Her går det værst ud over lærer­uddannelsen med et fald i optaget på 14 procent. På universitetsfronten er der fem procent færre, der skal starte på humaniora efter sommerferien end sidste år. Men otte procent flere skal starte på en ingeniøruddannelse. Generelt set skal ti procent flere starte på et erhvervsakademi, mens antallet af studerende, der skal starte på en bacheloruddannelse stagnerer.

Ifølge Ralf Hemmingsen, rektor på Københavns Universitet og formand for rektorkollegiet ved Danske Universiteter, har universiteterne ikke tidsmæssigt haft mulighed for at ændre proceduren i forhold til at optage studerende. Universiteterne planlægger dog fra 2015 at justere studiernes størrelse efter efterspørgslen på arbejds­markedet. Den erhvervsrettede udvikling skyldes ifølge ham, at de studerende har lyttet til den offentlige debat.

»De unge mennesker har ørene åbne og forholder sig til de signaler, samfundet sender. Der har de senere år været klare signaler om behov for arbejdskraft i tekniske erhverv og signaler om dimittendledighed blandt humanister,« siger Ralf Hemmingsen.

Fra politisk hold har man længe ønsket, at flere unge fik øjnene op for de erhvervs­rettede uddannelser. Derfor glæder det også uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R), at en så stor andel af de unge i år søger i den retning.

»Søgningen og optaget i år har været bredere end hidtil. Jeg tror, vi er blevet bedre til at tale om, at der findes en bredere masse af uddannelser end blot universiteterne. Det er glædelig,t at stigningen sker på de områder, som erhvervslivet efterspørger,« siger ministeren.

Charlotte Rønhof, forskningspolitisk chef i Dansk Industri, er naturligt nok også tilfreds med trenden. DI har længe udtrykt et ønske om, at flere studerende har job­mulighederne i baghovedet, når de vælger uddannelse.

»Vi synes, at udviklingen er rigtig glædelig. Det er positivt, at de unge er blevet mere opmærksomme på at vælge uddannelser, som også modsvarer, hvad arbejdsmarkedet har brug for. Det gør de, fordi de selv har interesse i at vælge en uddannelse, hvor de kan få et job bagefter,« siger Charlotte Rønhof.

Hun vil dog endnu ikke se det som en klar tendens, for ifølge Charlotte Rønhof er der stadig et stykke vej, før målet er nået.

»Vi er stadig meget opmærksomme på, hvordan vi kan få tiltrukket flere både danske og udenlandske studerende til ingeniør­fagene. Men det er rigtig glædeligt, at de i år søger den vej. Man kan ikke sige, at vi har knækket kurven endnu. Der har været mange år, hvor de unge har fravalgt ingeniør­uddannelserne, men behovet på arbejdsmarkedet har stadig været der,« siger hun.

I den politisk uafhængige tænketank DEA er politisk chef Jannik Schack klart optimistisk. Han ser, at de uddannelsessøgende i højere grad overvejer jobmulighederne efter endt uddannelse.

»Det er en tendens i ungdomskulturen, at man lytter til den offentlige debat og de uddannelsespolitiske signaler. Det er jo kun godt. DEAs beskæftigelsesbarometer viser, at erhvervsakademier og ingeniør­uddannelserne er sikre kort i forhold til beskæftigelse. Hvis man både vil være sikker på et job og en god løn, er det den vej, man skal gå,« siger Jannik Schack.

Han ser det som et udtryk for en sund form for realisme, at færre vælger humaniora. Humanioradimittenderne har ifølge Jannik Schack for længe kæmpet med over­ledighed.

»Hvor man før valgte uddannelse alene med hjertet, er de unge begyndt også at bruge hjernen mere. For hvad er pointen i at vælge verdens fedeste uddannelse, hvis du ikke kan få et job bagefter? Så har du fem sjove studieår, men bagefter falder hammeren,« siger Jannik Schack.

Han understreger dog, at man samtidig skal huske på, at der også er mange humanister ansat i virksomheder.

Universiteternes fremstormen stopper

Mens erhvervsakademierne stormer frem, er de danske universiteters optag af studerende for første gang i mange år stagneret, efter at universiteterne de seneste år ellers har haft en vækst i optaget på omkring fire procent årligt.

Resultatet af dette års studieoptag ærgrer dog ikke rektorernes formand, Ralf Hemmingsen, som mener, at en spredning i de unges uddannelsesvalg er fornuftig.

»Optaget på universiteterne er højt, og vi har nået vores målsætning om, at 25 procent af en ungdomsårgang skal tage en lang videregående uddannelse. Derfor er det fornuftigt ikke blot at fortsætte ud ad den tangent,« fortæller Ralf Hemmingsen.

Denne holdning vækker genklang hos tænketanken DEA.

»Universitetsuddannelserne er alt for populære. Det er første gang i mange år, vi ser, at der nærmest er nulvækst på universitets­området. Det er i sig selv positivt, for vi er ved at uddanne alt for mange med en lang videregående uddannelse i forhold til, hvad arbejdsmarkedet efterspørger,« fortæller DEAs politiske chef, Jannik Schack.