Erhvervslivet efterlyser opgør med gratis SU: »Ingen evidens« for, at færre vil tage en uddannelse

Dansk Erhverv vil løfte kvaliteten i uddannelsessystemet for flere milliarder kroner årligt. Mange af pengene skal komme fra omlægning af SU fra stipendier til lån for en bestemt gruppe af universitetsstuderende.

Et af argumenterne for gratis SU har historisk set været, at den bidrager til social mobilitet. Billedet er fra immatrikulation på Københavns Universitet på Frue Plads i København. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Tag uddannelsesstøtten fra kandidatstuderende og brug i stedet pengene på mere og bedre undervisning lige fra folkeskolen til universitetet.

Sådan lyder det fra Dansk Erhverv i et nyt udspil til »et fremtidssikret uddannelsessystem, der løfter alle«.

Udspillet skal blandt andet bidrage til, at flere unge får en uddannelse, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse, at studerende på de videregående uddannelser får flere undervisningstimer, og at »den helt nødvendige digitale omstilling af vores samlede uddannelsessystem« bliver gennemført.

Dansk Erhverv lægger med udspillet op til, at der årligt bliver tilført ekstra 3,5 milliarder kroner til uddannelsessystemet.

De 2,3 milliarder kroner vil Dansk Erhverv finde ved at omlægge SUen for kandidatstuderende på universiteterne til rentefrie lån.

Akkurat som uddannelsesstøtte i lande som Sverige og ikke mindst Norge i langt højere grad er lånebaseret end stipendium.

Andre før Dansk Erhverv har tidligere – men forgæves – foreslået, at SU bliver omlagt til lån.

Tilbage i 2016 lagde den daværende V-regering i forbindelse en helhedsplan for dansk økonomi frem mod 2030 op til, at uddannelsesstøtten i højere grad blev lånebaseret.

Det samme har erhvervslivets tænketank, Axcelfuture, ligesom Det Økonomiske Råd i 2018 med daværende overvismand Michael Svarrers ord vurderede, at »studiestøtten på lange videregående uddannelser er for høj, og at en delvis omlægning fra stipendie til lån vil være hensigtsmæssig«.

Tiden er »meget mere moden«

Ifølge direktøren i Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen, er »tiden nu meget mere moden til den her diskussion«.

»Vi flytter penge fra passiv ydelse til aktiv uddannelse,« siger han:

»Jeg er ikke i tvivl om, at vi med vores udspil vil få flere til at tage en uddannelse, og at vi vil få bedre uddannelser.«

Brian Mikkelsen fortæller, at SUen allerede i hans egen tid som konservativ folketingspolitiker og minister var genstand for politisk opmærksomhed.

Et af argumenterne for gratis SU er, at den bidrager til social mobilitet.

Dansk Erhverv henviser dog til en nylig undersøgelse fra blandt andet Rockwool Fondens Forskningsenhed. Den når, som beskrevet i Berlingske, frem til, at Danmark trods gratis uddannelse og SU ikke er bedre til at skabe større social mobilitet gennem uddannelse, end et land som USA er.

Ifølge Brian Mikkelsen er der »ingen evidens for«, at færre danske unge ville tage en uddannelse, hvis de på kandidatdelen ikke kunne få SU, men kun et rentefrit SU-lån.

Han henviser til, at »næsten en femtedel af dem, der forlader folkeskolen, ikke får en uddannelse med erhvervskompetence«.

»Vi skal have flere til at tage en ungdomsuddannelse,« understreger han.

De sidste 1,3 milliarder i den årlige »saltvandsindsprøjtning til uddannelsessystemet« vil Dansk Erhverv ifølge Brian Mikkelsen finde ved at afskaffe den grønne check, seniorjobordningen og andre støtteordninger.

Meldingen fra CBS

På CBS bliver udspillet positivt modtaget af rektor Nikolaj Malchow-Møller.

Han er »enig i, at vi skal kigge på, om vi investerer pengene i uddannelse rigtigt«.

Han er også enig i, at »vi både må og skal gøre noget ved problemer som manglende social mobilitet og de mange unge, der ikke får en uddannelse eller ender i en blindgyde i uddannelsessystemet«.

»SU til kandidatstuderende må ikke blive en hellig ko, der blokerer for lysten til at diskutere, hvordan vi løfter kvaliteten i vores uddannelsessystem,« siger Nikolaj Malchow-Møller.

CBS-rektoren tilføjer, at »det er alene SU på kandidaten, vi taler om her«.

»Det er kun en lille del af hele SU-systemet. Men det er klart, at bliver SUen taget fra dem, skal vi tilbyde dem noget andet i stedet. For eksempel rentefri studielån,« siger han.

»En vigtig spiller«

I Venstre kalder uddannelsesordfører Ulla Tørnæs udspillet for »et interessant oplæg fra en vigtig spiller«.

Hun fremhæver, hvordan der i Danmark bliver brugt flere penge på at understøtte studerende, end der bliver brugt på deres uddannelser.

Alligevel er Venstre forsigtig med på ny at foreslå et opgør med det nuværende SU-system, og Venstre har »ingen aktuelle planer om at ændre på SU«, lyder det fra Ulla Tørnæs, som også er partiets SU-ordfører.

»I 2016 forsøgte vi med en SU-reform inspireret af Norge med en mere ligelig fordeling af stipendier og lån,« siger hun:

»Det var ikke andre end os, der var optagede af det, så det blev ikke til noget. Det havde ingen gang på jord, og derfor er det droppet for Venstre. Der er simpelthen ikke stemning for det i Folketinget.«

Hun noterer sig dog også, at »presset på SU-systemet bare er vokset siden 2016«. Ikke mindst på grund af de mange studerende fra andre EU-lande, der som vandrende arbejdskraft har krav på SU, såfremt de læser i Danmark.

Alene i 2019 modtog studerende fra andre EU-lande og EØS-lande som Norge på den måde cirka 528 millioner kroner i SU.

Ringe effekt på frafald

Ifølge Dansk Erhverv vil en omlægning af SU til kandidatstuderende umiddelbart ikke betyde, at færre universitetsstuderende vil gennemføre de sidste to år af uddannelsen.

»Ifølge Det Økonomiske Råd tyder forskning generelt på, at det ikke er af stor betydning for studieomfanget, om uddannelsesstøtten ydes som stipendier eller lån på kandidatuddannelserne,« hedder det i udspillet

Socialdemokratiets uddannelsesordfører, Bjørn Brandenborg, mener, at der er »rigtig mange gode tanker« i udspillet fra Dansk Erhverv.

Han har dog svært ved at forestille sig, at hans parti lige nu vil foreslå, at SU for kandidatstuderende bliver omlagt til lån.

»Men noget af det, der mangler i dansk politik, er et bud på en uddannelsespolitik, der går på tværs af sektorer,« siger han:

»Der er brug for en mere åben diskussion om, hvordan vi tilrettelægger vores uddannelsessystem.«

Bjørn Brandenborg understreger, at »det ikke må være sådan, at vi ikke kan diskutere brugen af SU«.

»Når man tænker på, hvor mange milliarder vi hvert år bruger på SU, skal vi også sikre os, at vi bruger dem rigtigt,« mener han.

Ordføreren henviser i den forbindelse til den seneste undersøgelse af social mobilitet og uddannelse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed.

»Det er foruroligende, at det ikke er sikkert, at SU er med til at bryde den sociale arv,« siger han.