Erdogans Gülen-angreb kan blive diplomatisk dilemma i Danmark

Det mislykkede militærkup har pustet nyt liv i striden mellem den tyrkiske præsident og Fethullah Gülen. Det har også sat gang i en debat herhjemme.

Foto: OZAN KOSE

Efterdønninger efter militærkupforsøget i Tyrkiet den 15. juli har sendt ringe i vandet hele vejen op i den danske andedam. Under kupforsøget blev flere hundrede mennesker dræbt og mange flere såret.

Nu er der på Facebook blevet lavet en liste med 14 muslimske privatskoler herhjemme, der angiveligt har forbindelse til Recep Tayyip Erdogans ærkefjende, Fethullah Gülen, der af præsidenten beskyldes for at stå bag kupforsøget i Tyrkiet.

Ifølge TV 2 er 366 børn indtil videre blevet taget ud af privatskolerne. Det svarer på nogle skoler til 30-40 pct. af det samlede antal elever.

Tirsdag omtaler Sjællandske eksempelvis Slagelse Privatskole, hvor 22 ud af 85 elever er blevet taget ud af skolen. Skolen er samtidig blevet udsat for hærværk, mens både elever og personale ifølge skoleleder Karabey Kara har modtaget trusler.

De mange forældre, der har trukket deres børn ud af skolerne, frygter de konsekvenser, det kan få, hvis de sættes i forbindelse med Fethullah Gülen, fortæller Ünsal Turan, der er dansk-tyrkisk freelancejournalist for tyrkisk stats-radio og -tv.

»Nu står de frem, og så siger de, at de har opdaget, at Gülen-bevægelsen er farlig. Men det er ikke derfor, de tager deres børn ud af skolerne. De gør det, fordi de er bange for at risikere anholdelser, hvis de rejser til Tyrkiet,« siger Ünsal Turan til Berlingske.

Han forklarer videre, at han selv frygter konsekvenserne, hvis han rejser til Tyrkiet, da han ikke tror på, at retssystemet fungerer.

»En slags spionage«

Incitamentet til at lave listen over skoler, der støtter Fethullah Gülen, kommer ifølge Ünsal Turan fra den tyrkiske præsident selv.

»Erdogan har stået på tv og opfordret sine tilhængere i Danmark og andre europæiske lande til at registrere og lave lister over AKP-kritikere og Gülen-tilhængere,« siger Ünsal Turan og fortsætter:

»De mennesker, der laver de her lister, eller anmelder folk, de udfører en slags spionage.«

Professor i strafferet ved Københavns Universitet Jørn Vestergaard vil ikke vurdere, om der er tale om spionage, men siger, at loven på området er klar.

»Det er strafbart at hjælpe et fremmed efterretningsvæsen til at virke i Danmark,« siger Jørn Vestergaard og henviser til straffelovens § 108 om ulovlig efterretningsvirksomhed.

Af straffeloven fremgår det, at:

»Den, som [...] foretager noget, hvorved fremmed efterretningsvæsen sættes i stand til eller hjælpes til umiddelbart eller middelbart at virke inden for den danske stats område, straffes med fængsel indtil 6 år.«

Jørn Vestergaard fortæller videre, at videregivne oplysninger ikke skal være særligt personfølsomme, førend de er i strid med loven. Problemet er, at det kan være svært at bevise, og at det meget hurtigt bliver en stor-politisk sag.

»Regeringen har næppe noget stort behov for at skærpe det i forvejen anspændte forhold til en Nato-allieret og EU-samarbejdspartner som præsident Erdogan. Omvendt kan ingen regering acceptere, at en udenlandsk magt driver klapjagt på danskere eller herboende udlændinge, som man selvsagt har en forpligtelse til at beskytte. Og regeringen må selvsagt også værne om dansk suverænitet. Så regeringen står overfor et dilemma, der måske bedst kan løses gennem diplomatiske skridt,« siger Jørn Vestergaard.

En gammel kappestrid

Luften mellem Fethullah Gülen og Recep Tayyip Erdogan kan skæres med kniv, men forholdet har faktisk ikke altid været så dårligt igen.

Fethullah Gülen var imam i Tyrkiet, men har siden 1999 boet i selvvalgt eksil i USA. Hizmet, som imamens bevægelse hedder, er en konservativ bevægelse, der driver skoler, universiteter, tænketanke og medievirksomheder.

Indtil 2013 var Gülen-bevægelsen og den tyrkiske præsident allierede, men medier drevet af bevægelsen anklagede nogle af præsidentens nærmeste for korruption, og siden har der været rigtigt dårlig stemning i mellem de to.

Det kulminerede endeligt i juli, hvor Erdogan anklagede Gülen-bevægelsen for at stå bag militærkup-forsøget og efterfølgende kaldte den en virus, som skal renses ud.

Erdogan har ad flere omgange krævet Gülen udleveret fra USA, men de amerikanske myndigheder har nægtet uden konkrete beviser på en rolle i statskupsforsøget.