Er vuggestuen det vigtigste led i uddannelsessystemet?

Eksperter uenige om "hippiepædagogik".

Krausegade Vuggestue. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Vuggestuen er det vigtigste led i hele uddannelsessystemet. Hvis vi ikke gør det ordentligt i vuggestuen, vil det give børnene problemer senere i livet. Børn, der har gået i gode vuggestuer, klarer sig bedre gennem både skolesystemet og uddannelsessystemet - de bliver sågar bedre ægtefæller.

Det siger Ole Henrik Hansen, ph.d. stipendiat på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole og medlem den såkaldte ”task force”, som socialminister Benedikte Kiær (K) har nedsat for at undersøge, hvordan børn lærer og uddanner sig bedst i daginstitutioner og dagpleje.

Han har været på feltarbejde i otte danske vuggestuer og bl.a. konstateret, at i de vuggestuer, hvor dagens aktiviteter overvejende er organiseret af pædagogerne, er der langt større voksenkontakt end i vuggestuer, hvor dagen forløber mere tilfældigt og uorganiseret.

I undersøgelsen tilhører syv ud af de otte vuggestuer til den ”uorganiserede” type, hvor fri leg udfylder størstedelen af dagen, og det har fået socialministeren til at blæse til kamp mod, hvad hun kalder en ”dybt forældet pædagogik fra hippietiden”. Socialministeren ønsker en mere projektorienteret hverdag i vuggestuen, hvor børnene får mulighed for at dykke ned i projekter og stimuleres til ”at forstå sammenhæng og til at kunne fordybe sig”.

Nødvendig voksenkontakt

Men det handler ikke om at afskaffe den frie leg i vuggestuen, understreger Ole Henrik Hansen:

- Børn skal også lære at lege, siger han. Problemet er, at i størstedelen af vuggestuerne foregår der ikke så forfærdelig meget andet – ud over måske en eller anden aktivitet fra 10-11 om formiddagen. Men børn i den alder har brug for at blive guidet, de har brug for voksenopmærksomhed - bl.a. for at udvikle deres sprog - de har brug for at blive set, og de har brug for kærlighed, også i vuggestuen. Og det får de ikke særlig meget af, medmindre man organiserer hverdagen for børnene.

Den neurologiske udvikling er en anden vigtig grund til, at voksenkontakt er så vigtig for vuggestuebørn, mener Ole Henrik Hansen:

- De tre første leveår udvikler hjernen sig voldsomt, men det er kun de færdigheder, der stimuleres, der bevares i hjernen, mens de færdigheder, man ikke stimulerer, falder væk, siger han.

- Derfor risikerer børnene at få problemer senere i livet, hvis vi ikke gør vores arbejde ordentligt og får skabt de færdigheder, der gør dem klar til livet – og de, der taber, vil især være de børn, der kommer fra hjem, hvor der heller ikke er tilstrækkelig tid til voksenkontakt.

- Hvis børnene er i en social sammenhæng, hvor de føler sig anerkendt, så bliver de også bedre sociale individer. Børn i den alder er fantastisk gode til at læse mimik og afkode stemmen og øjnene. Og hvis de aflæser hos de voksne, at der ikke er tid til mig, vil det gå ud over de sociale og emotionelle færdigheder.

Besættelse af barndommen

Professor Jan Kampmann fra Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning på RUC, der bl.a. forsker i barndom, pædagogik og læring, er enig med Ole Henrik Hansen i, at der generelt er ” for lidt og for skrøbelig” voksenkontakt i vuggestuer i dag.

Men han er stærkt kritisk over for socialminster Benedikte Kiærs idéer om allerede i vuggestuen at begynde at ruste børnene til skolelivet. Og han oplever socialministerens bemærkninger om ”forældet hippiepædagogik” som en nedladende holdning og manglende fornemmelse for, hvad der sker på området.

Berlingske Forum: Skal det være slut med hippiepædagogikken?

- Jeg synes, det er udtryk for en yderligere beskoling af børns liv, det er en voldsom besættelse af barndommen og en meget voldsom læringsfokusering med henblik på, at børnene skal lære, udvikle sig og tilegne sig ting, som vi overlever til dem, så de bedre kan fungere fremover. Man fjerner fokus fra, hvad der er et godt børneliv her og nu til noget ud i fremtiden. I princippet en genindføring af den gammeldags sorte skole: ”Det kan godt være, at det gør ondt nu, men om 10 år vil I takke os.”

Den organiserede hverdag

Jan Kampmann er enig i, at det er vigtigt at fokusere på øget voksenkontakt – men det er også vigtigt at se institutionslivet i en bredere sammenhæng, understreger han:

- Det er jo også her, de får de første erfaringer med at blive venner med de andre børn. Det kan vi altså ikke gøre for dem. Vi skal være der, bakke op og hjælpe dem, når de geråder sig ud i problemer o.s.v. Men det er jo også noget, børnene skal afprøve selv og gøre sig erfaringer med, siger han.

- Vi skal passe på med lige pludselig at sige, at når børnene er sammen med selv, er det spildtid og hippiepædagogik, at så sker der ingen stimulation af deres hjerne. Når børnene er sammen med hinanden sker der tværtimod en voldsom stimulation, og de er voldsomt optaget af det helt nede fra vuggestuealderen. Selvfølgelig skal vuggestuen skal også forberede børnene på børnehaven, ligesom børnehaven skal forberede dem på børnehaveklasse og skole o.s.v..

- Men der er mange andre vigtige funktioner. I vore dage er vuggestuen jo det sted, hvor børnenes almindelige hverdagsliv foregår i mange timer. Man skal være varsom med at være så forhippet på indlæring og stimulering, at man forarmer børnenes hverdagsliv. vi skal også skabe tryghed i børns liv, sørge for at de får gode venner og hjælpe dem med at gøre deres egne erfaringer. Hvis det hele allerede i to-års alderen organiseres af de voksne, så fratager vi jo børnene nogle helt grundlæggende erfaringsmuligheder, siger Jan Kampmann.