I den nærmeste fremtid kan »ukrainerbyer« skyde op rundt om i landet.

De er en del af det opsigtsvækkende kursskifte, som regeringen har varslet i arbejdet med at modtage flygtninge fra det krigsramte Ukraine.

Og selvom det trækker opmærksomhed, vil det ikke være første gang, der bliver etableret lejre – eller byer – for flygtninge fra et bestemt land.

I 1990erne krydsede mange tusinde flygtninge fra Bosnien grænsen til Danmark under borgerkrigene i det tidligere Jugoslavien. En stor del af opholdt sig i lejre.

Det gav nogle udfordringer på lang sigt, og spørger man Jacob Nielsen Arendt, der er forskningsprofessor i Rockwool Fondens forskningsenhed med fokus på integration og arbejdsmarked, er han bekymret for, at dette risikerer at gentage sig.

»Der er svært at sige præcist, hvad de her lejre betød for bosnierne, men de kvalitative erfaringer er ikke specielt gode,« siger han.

Da de bosniske flygtninge ankom til Danmark, troede mange, at de senere ville rejse hjem, og derfor fik de ikke adgang til det samme integrationsprogram som andre på flugt. Mange bosniere endte dog med at blive, og det kan have fået betydning for deres vej ind i det danske samfund.

»Der er meget, vi endnu ikke ved om ukrainerbyer, men med det in mente, kan jeg godt være bekymret for, at det kan få konsekvenser, hvis de bliver tilbudt en integrationspakke light,« siger Jacob Nielsen Arendt.

Fremtiden er usikker

Tidligere hed det, at flygtningene fra Ukraine skulle integreres i velfærdssamfundet med det samme. Med regeringens nye tiltag bliver der nu lagt op til, at de skal indkvarteres med andre ukrainere uden for eksempel at have krav på at få anvist en bolig eller børnepasning.

Det er endnu for tidligt at sige, hvordan fremtiden for ukrainerne vil se ud, og derfor er det også svært at vurdere, om de udfordringer, bosnierne oplevede, vil gentage sig, mener Jacob Nielsen Arendt.

Han påpeger dog, at der er stor forskel på de forhold, bosnierne blev mødt med, og det, som ukrainerne oplever.

»Mange af bosnierne var her til at begynde med også på midlertidigt ophold og kunne ikke søge asyl, men de havde ikke lov til at arbejde,« forklarer Jacob Nielsen Arendt.

Problem på lang sigt

Ukrainerbyerne bliver oprettet for at lette presset på den flygtningestrøm, regeringen forventer, og det er muligt, at regeringens nye kurs med særlige lejre for ukrainske flygtninge løser et problem på kort sigt.

Men på den lange bane risikerer det at skabe et stort problem, hvis ukrainerne – ligesom flere af bosnierne – bliver her på lang sigt, vurderer Jens Nielsen Arendt:

»Det kan få konsekvenser for børn og voksnes læring og viden om det danske samfund, at de er isoleret.«

»Især i forhold til om de voksne lærer dansk, som er helt essentielt for beskæftigelsesmulighederne på sigt, hvis situationen udvikler sig sådan, at flygtningene har behov for at blive længere.«

Regeringens nye kurs afspejler ifølge Jens Nielsen Arendt, at intentionen, sigtet og håbet er, at det bliver et midlertidigt ophold.

»Men på lang sigt kan det vise sig at have en kæmpe slagside, hvis flygtningene skal være en mere fast del af samfundet,« siger Jacob Nielsen Arendt.

Det er endnu uvist, hvor mange der skal bo i byerne, og hvor disse skal ligge. Ifølge Jacob Nielsen Arendt er det dog vigtigt, at ukrainerne ikke bliver isolerede – for eksempel kan det være en god idé at placere byerne i områder, hvor offentlig transport er let tilgængelig.

Derudover kunne man også give jobcentrene base i byerne, så det er let at komme i kontakt, foreslår Jacon Nielsen Arendt.

Dansk Flygtningehjælp:

Også Dansk Flygtningehjælp oplever, at situationen i dag er anderledes, end det var med flygtningene fra Bosnien. »Heldigvis,« siger sektionschef Mette Blaunfeldt, da hun i P1 Morgen bliver spurgt til, om vi er »i gang med at gentage en fejl?«.

Hun svarede:

»Vi skal ikke gentage den fejl, men bosnierne fik ikke en opholdstilladelse – de fik et midlertidigt ophold uden adgang til arbejdsmarkedet, uden adgang overhovedet til de danske institutioner.«

»Det skal vi ikke gentage. Det er heller ikke det, jeg ser, at vi er på vej til. Jeg ser, at vi giver opholdstilladelse, vi giver arbejdstilladelse, og jeg synes også, at vi skal holde de ukrainske børn inde omkring de danske institutioner,« sagde Mette Blaunfeldt til P1 Morgen.