Er mere kød så mere godt?

Noget tyder på, at kød ikke er skadeligt. Måske kan det ligefremt være gavnligt.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Et nyt og banebrydende dansk kostforsøg viser, at et øget proteinindtag forbedrer reaktionsevnen.

Forsøget er udført med helt almindelige raske, unge mænd. Halvdelen spiste som hidtil, dvs. relativt usundt, halvdelen fik dobbelt så meget protein som før, primært kød (som blev betalt af Danske Slagterier).

Over tid viste der sig ingen ændring i muskelfunktionen hos de to grupper, og det er samme resultat som en meget større undersøgelse, der nylig skød benene væk under myten om, at man skal indtage proteinpulver for at få noget ud af styrketræning.

Til gengæld fik de unge mænd i kødspisergruppen forbedret deres reaktionstid, målt ved at løse opgaver på en computer. Når forsøget er banebrydende, er det fordi det søger at finde en optimal kost baseret på funktioner, enten fysiske eller mentale, og fordi det er udført på unge, raske mennesker. Undersøgelsen sendes snart til offentliggørelse i et videnskabeligt tidssktift, hvor den sandsynligvis bliver blåstemplet.

Kostrådene vedrørende vitaminer og mineraler i dag er minimumsråd. De er baseret på undersøgelser, der primært leder efter sammenhænge mellem mangelsygdomme og fødevareindtag.

»Anbefalinger af vitaminer og mineraler går ud på at undgå mangel. Anbefalingerne af protein, fedt og kulhydrater går ud på at undgå fedme og hjertesygdomme. Men hvad med de unge og stærke, som hverken er fede eller har hjertesygdomme. Hvorfor skal de spise en kost, der passer til midaldrende mænd«, spørger Jens Kondrup, overlæge på Rigshospitalets ernæringsenhed og professor ved Københavns Universitet LIFE, hvor forsøget er udført af kandidat i klinisk ernæring Lene Holm Jakobsen som en del af hendes Ph.d.-arbejde.