Er du talblind?

Eller har du bare meget svært ved at regne den ud? Så er du ikke alene. Men egentlig talblindhed er mere sjældent, end man hidtil har troet, mener dansk ekspert.

Matematik er det fag, som flest elever i både folkeskole og gymnasium har svært ved. Fold sammen
Læs mere
Foto: Brian Bergmann

Hvis du skal købe en is i varmen, betaler du med en tusindkroneseddel, så du er sikker på, at der er penge nok til Kæmpe Eskimoen.

En busplan er det rene volapyk for dig, og du er er i tvivl, om 23 egentlig er større end 18. 

Hvis du kan nikke genkendende til ovenstående situationer, kan du være talblind. Et handicap der er langt mindre udforsket end ordblindhed, men det er formentlig også mindre udbredt. Vi ved det dog ikke. Bent Lindhardt, der er lektor i matematik og formand for Foreningen Dansk Special Matematik, mener, at det kun er omkring én procent af befolkningen, der kan betegnes som decideret talblinde, selv om cirka 15 procent har meget dårlige færdigheder i matematik.

»Internationalt regner man med, at godt fem procent er talblinde. Jeg tror, at det er for mange. I vores forening skønner vi, at det kun er en-to procent, der lider af egentlig dyskalkuli. Man bruger forskellige definitioner - også inden for landets grænser,« siger Bent Lindhardt.

Talblinde skal testes

Ministeriet for Børn og Undervisning har nu med midler fra satspuljen sat gang i udarbejdelsen af en test af talblindhed i Danmark. Alvorlige problemer med talforståelse kan nemlig ikke alene gøre det vanskeligt at handle, tjekke klokken og komme med den rigtige bus, men det giver også meget store udfordringer, når man senere i livet skal mestre familiens privatøkonomi, husleje og banklån.

»I udlandet måler man ofte talblindhed ved IQ-test og tjekker, om de har normal IQ for eksempel sprogligt, men er flere år bagud i matematik. Jeg mener, at den undersøgelse resulterer i for mange talblinde. Det kan være uheldigt, at de får prædikatet, for det kan bevirke, at de måske stagnerer i motivationen for at lære,« siger Bent Lindhardt. 

I første omgang skal forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) finde ud af, hvad man egentlig ved om talblindhed i Danmark og internationalt.

»Vi skal lave en forskningsoversigt de kommende fire måneder. For Undervisningsministeriet er det intentionen, at det skal være muligt at skelne mellem børn med matematikvanskeligheder og de egentligt talblinde, for kun ved at skelne kan man finde frem til den bedste hjælp,« siger Steen Bengtsson fra SFI.

Regner som elever i 4. klasse

Når det er vanskeligt at skelne mellem de forskellige grader af vanskeligheder, skyldes det også, at en forholdsvis stor del af befolkningen er ret dårlige til matematik. Hver tiende gymnasieelev får dumpekarakter i matematik, og i folkeskolen er matematisk problemløsning ligeledes det fag, hvor flest elever lander på 00 eller -3.  

En svensk undersøgelse af 9. klassesafgangsprøver viser, at 15 procent af eleverne klarer matematikprøverne så ringe, at de ligger på niveau med det, man forventer af en middelgod elev i 4. klasse.

Blandt elever med så ringe matematikfærdigheder finder vi - udover de talblinde - også elever, der har generelle indlæringsvanskeligheder i alle fag samt elever, der af forskellige årsager har meget vanskeligt ved lige netop matematik. Det sidste kan skyldes flere ting.

»Nogle elever oplever matematik som angstprovokerende. Hvis man ikke ved, hvordan man kommer videre i et matematikstykke, kan det være svært overhovedet at lave noget, hvorimod man næsten altid kan skrive et eller andet i en dansk stil,« siger Bent Lindhardt.

I nogle familier påvirkes barnet endvidere negativt, hvis forældrene har den holdning, at barnet ikke behøver at kunne matematik, fordi de selv havde svært ved det. Udtalelser som, »i vores familie kan vi ikke regne«, gavner ikke matematikindlæringen.

Talblinde er ikke dumme

De rigtigt talblinde er formentlig født med en meget dårlig »startudrustning«, hvad angår den talsans, som langt de fleste af os er i besiddelse som helt spæde.

»De talblinde føler sig dumme, men det er de ikke. Neurologer mener, at vi er født med to evner, som kan være svagere hos talblinde. Den ene er evnen til at registrere et antal på tre-fire uden at være nødt til at tælle dem. Små babyer på tre uger kan registrere dette antal, selv om de ikke har lært at tælle, og det kan nogle dyr også. Den anden er evnen til at skønne mængder. Hvis vi har to skåle med kirsebær, og der er 15 i den ene og  27 i den anden, så behøver vi ikke at tælle for at vide, hvilken skål der har flest bær,« forklarer Bent Lindhardt.

Selv om man kan registrere talsans hos helt små babyer, mener han dog, at man skal være tilbageholdende med at teste de yngste skolebørn for talblindhed. Forventningen er, at en dansk test først skal teste talblindhed på mellemtrinnet, der går fra 3. til 6. klasse.
      
»Vi er meget betænkelige ved at definere talblindhed tidligt, for man skal passe på med at stigmatisere børn. Det skal være brudt ud i lys lue, så der er tydelig forskel på, hvordan de matematiske evner burde være, og hvordan de faktisk er,« siger Bent Lindhardt.

Samtidig med udviklingen af testen skal der også udarbejdes elektroniske vejledninger til indsatsen for talblinde elever i hele skoleforløbet.   
  
»Matematik er et helt grundlæggende fag. Desværre kan vi se, at mange unge har problemer med matematik og talforståelse, og det er et problem for dem, når de for eksempel skal styre deres privatøkonomi,« mener undervisningsminister Christine Antorini (S).