Er dit sygehus truet af strejke? Her vil en storkonflikt ramme først

Fagbevægelsen gør sig klar til konflikt. Nu har FOA sat navne på de daginstitutioner, plejehjem og sygehuse over hele landet, hvor strejken rammer først, hvis konflikten bryder ud.

FOA medlemmer til en tidligere strejke. Nu er stregerne kridtet op frem mod endnu en eventuel storkonflikt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Brian Bergmann

Overenskomstforhandlingerne er brudt sammen. Parterne har nu til 4. april til at finde en løsning om en ny overenskomst, ellers bliver arbejdet nedlagt.

I torsdags meldte de offentlige fagforbund ud, at 80.000 ansatte på både det kommunale, regionale og statslige område vil blive omfattet af konflikten.

I går valgte FOA at sætte navn på de institutioner, plejehjem og sygehuse, som strejken vil ramme i første bølge af en eventuel konflikt. I alt vil 16.000 af deres medlemmer være en del af strejken.

I en pressemeddelelse skriver formand for FOA, Dennis Kristensen, bl.a.:

»Der er både tale om arbejdspladser, som i kraft af vores og andre forbunds strejkevarsler, lukker helt - eksempelvis daginstitutioner, og arbejdspladser, hvor forskellige afdelinger lukkes helt eller delvist - eksempelvis sygehuse.«

Se listen over de kommunale arbejderspladser, strejken rammer i første bølge her.

Se listen over de regionale arbejdspladser, strejken rammer i første bølge

Region Hovedstaden:

  • Glostrup Hospital; husassistenter, erhvervsuddannede serviceassistenter og sterilassistenter
  • Nordsjællands Hospital; Facility Management, Rengøring, Patienttransport, Intern Forsyning og Logistik
  • Rigshospitalet/Glostrup Hospital; sygehusportører
  • Bispebjerg/Frederiksberg Hospital, Afd. N 11, Q 31, Sterilcentralen afd. Z; social- og sundhedspersonale
  • Rigshospitalet/Glostrup, Sterilcentralen, neurofysiologisk klinik; social- og sundhedspersonale
  • Center for Ejendomme; sygehusportører
  • Bornholms Hospital; Kirugisk ambulatorium, Operationsgangen, social- og sunhedspersonale og sygehusportøret

Region Sjælland:

  • Nykøbing Falster Sygehus; erhvervsuddannede serviceassistenter
  • Køge Sygehus; social- og sundhedspersonale
  • Region Sjælland, Psykiatrien; Regions- og skolebetjente m.fl.

Region Midtjylland:

  • Regionshospitalet Horsens; servicemedarbejdere/-assistenter ved sygehuse og erhvervsuddannede serviceassistenter
  • AUH Skejby, AUH Midtbyen (undtagen Psyk. Hospital); servicemedarbejdere/-assistenter ved sygehuse, erhvervsuddannede serviceassistenter, husassistenter, neurofysiologiassistenter, social- og sundhedspersonale og sygehusportører
  • Viborg Sygehus, sterilcentralen; social- og sundhedspersonale

Region Nordjylland:

  • Sødisbakke; omsorgs- og pædagogmedhjælpere, social- og sundhedspersonale
  • Regionshospitalet Nordjylland; sygehusportører
  • Hobro Sygehus; social- og sundhedspersonale
  • AUH, Sterilcentralen; social- og sundhedspersonale og sygehusportører
  • AUH-Farsø; sygehusportører
  • AUH Portørcentralen; sygehusportører
  • Ålborg psykiatriske Sygehus; sygehusportører
  • Regionshospitalet Nordjylland Thisted; sygehusportører
  • Hjørring Sygehus; sygehusportører

Region Syddanmark:

  • OUH, matriklen Odense C og sygehusenheden Nyborg; neurofysiologiassistenter, social- og sundhedspersonale og sygehusportører
  • Odense Universitetshospital, Svendborg Sygehus, afdeling O1, O2, A4, A5, NR; social- og sundhedspersonale
  • Sygehus Sønderjylland, sterilcentralen Sønderborg Sygehus; social- og sundhedspersonale