Er besparelser skyld i svigtet af Else og Niels?

Statsminister Mette Frederiksen og FOAs formand mener, sagerne med plejehjemsbeboerne Else og Niels er udtryk for manglende ressourcer i ældreplejen, men er det besparelser, der førte til svigtet? Hos den liberale tænketank Cepos er man ikke sikker, men siger, at det kommunale budget og regnskabssystem er under al kritik.

Gennem de seneste uger har sagen om svigtet af 90-årige Else rystet hele Danmark.Billeder her fra Plejecenter Sølund i København. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Er besparelser på ældreområdet årsagen til, at plejehjemsbeboere behandles dårligt?

Spørgsmålet har rejst sig efter skjulte videooptagelser fra plejehjemmene Kongsgården i Aarhus og Huset Nyvang i Randers afslørede, hvordan to demente ældre borgere på henholdsvis 90 og 91 år blev udsat for omsorgssvigt af de plejehjemsansatte, som ellers skulle tage sig af dem.

Statsminister Mette Frederiksen (S) tilkendegav tidligere på sommeren, at videooptagelserne afslørede, at ældreplejen mangler ressourcer. »Hænder og hoveder. Tid og overskud«, som statsministeren skrev.

»Jeg oplever mange steder en ældrepleje, der er god. Hvor der er hjerterum, faglighed, gode relationer og godt humør. Jeg kender også eksempler på det modsatte. Distance, mangel på respekt og trøstesløshed,« skrev statsministeren blandt andet.

Forbundsformand i FOA Mona Striib deler Mette Frederiksens holdning om, at svigtet, de to ældre demente borgere – Else og Niels – blev udsat for af de plejehjemsansatte på Kongsgården i Aarhus og Huset Nyvang i Randers, udsprang af de besparelser, som kommunerne i årevis har pålagt ældreområdet.

Ifølge Mona Striib er der nemlig ingen plejehjemsansatte, der ønsker at svigte borgerne eller tale grimt til dem, som det ellers fremgår af videooptagelserne.

»VI bliver nødt til at se på de bagvedliggende årsager til svigtet. For i Aarhus har man, som i mange andre kommuner, år efter år sparet på ældreplejen, og det påvirker medarbejdernes arbejdsmiljø og i værste fald den pleje og omsorg, de ældre får,« sagde Mona Striib tidligere på måneden.

Men har Mette Frederiksen ret, når hun siger, at behandlingen af Else og Niels er udtryk for, at ældreplejen mangler ressourcer, og har Mona Strib ret i, at ældreplejen gennem flere år har været underlagt den ene besparelse efter den anden?

Store besparelser i Aarhus

Randers Kommune kan grundet ferie i kommunens økonomiafdeling ikke nå at bidrage med data, der viser kommunens udgifter i forbindelse med plejehjemsbeboere, i denne uge.

I stedet henviser Randers Kommune blandt andet til Social- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal, men de tal kan man midlertidigt heller ikke bruge, da de dækker ældreudgifter pr. 65-årige indbygger i kommunen, og dermed kommer der en lang række faktorer med, som ikke vedrører plejehjemsbeboere.

Randers Kommune henviser derudover også til undersøgelse fra Cevea, hvor man kan se kommunernes udgifter fra 2007-2017 samt til en rapport fra 2019 fra Kommunernes Landsforening, KL, men dataene her giver heller ikke et konkret billede af, hvordan kommunens udgifter angående plejehjemsbeboere ser ud i dag, og hvordan udviklingen har været de seneste år.

Hos Aarhus Kommune har man heller ikke mulighed for at give konkrete tal klar indenfor deadline, men det lyder fra kommunen, at der har været besparelser på knap 300 millioner kroner siden 2007, mens man også skal spare yderligere 100 millioner frem til 2030 »ved at holde de ældre væk længere og samtidigt sørge for, at de ikke får mere hjælp, når de først er inde i systemet«.

Det lyder fra kommunen, at man med et budget på ældreområdet, der var 300 millioner højere end det er tilfældet i dag, ville have 12 pct. mere at gøre godt med, svarende til 600-700 medarbejdere.

Normeringer har ændret sig

En anden måde at undersøge, om ældreplejen har været underlagt besparelser, kan være at se på normeringen på landets plejecentre.

Der findes imidlertid ingen opgørelser over dette, så FOA og Ældre Sagen har ad to omgange bedt Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (VIVE) undersøge området. Første gang i 2017 og igen i 2019.

Det fremgår af undersøgelsen, at normeringerne på de danske plejecentre har ændret sig siden 2017.

Landsgennemsnittet lyder på 2,6 beboere pr. medarbejder i løbet af dagtimerne på en hverdag. Det er et fald i antallet af beboere, som den enkelte medarbejder skal tage sig af, sammenlignet med 2017, hvor det var 2,9 beboere.

Anderledes forholder det sig om natten i løbet af ugens fem hverdage. Her er antallet af beboere, som den enkelte medarbejder skal tage sig af, steget siden 2017. I 2019 skulle medarbejderne i gennemsnit tage sig af 21,5 beboere, mens det var 20,4 i 2017.

Om aftenen er der 6,4 beboere pr. medarbejder i hverdagene, og i weekenderne er normeringerne 4,5 beboere pr. medarbejder om dagen, 6,8 beboere om aftenen og 22,1 beboere om natten.

Høj normering ikke lig med kvalitet

Kaster man et blik på Aarhus og Randers kommuner, hvor de skjulte optagelser af Else og Niels stammer fra, fremgår det af besvarelserne fra de deltagende plejecentre, at normeringerne i Aarhus er bedre end landsgennemsnittet i løbet af dagtimerne på både hverdage og i weekenden, mens normeringerne er dårligere resten af tiden.

I Randers melder man derimod om dårligere normeringer i samtlige af døgnets timer, end man gennemsnitligt finder i resten af landet.

I forbindelse med VIVEs gennemgang af normeringerne er det væsentligt at understrege, at man ikke har undersøgt sammenhængen mellem personalenormeringer og kvalitet i ældreplejen.

Flere beboere pr. medarbejder er dermed ikke lig med en ringere kvalitet af pasningen i ældreplejen, mens en højere normering heller ikke nødvendigvis højner kvaliteten. Det fremgår også, at der kan være flere årsager til lavere normering, og at det ikke nødvendigvis skyldes besparelser, men måske ny teknologi.

Under al kritik

Berlingske har bedt Karsten Bo Larsen, forskningschef ved Cepos, om at komme med sin vurdering af, hvorvidt Mona Striib fra FOA har ret i, at ældreplejen har været pålagt besparelser gennem det seneste år.

Svaret fra Karsten Bo Larsen er dog en smule nedslående, hvis man havde håbet, at få et klart »ja« eller »nej«.

Ifølge forskningschefen er området stadig »meget uigennemskueligt«, og det viser sig tydeligt ved, at FOA og Ældre Sagen selv har været nødt til at bede VIVE om at undersøge landets normeringer på plejehjemmene, fordi der ganske enkelt ellers ikke var tal på området.

Han siger, at datagrundlaget er blevet bedre gennem de seneste år, men det er ifølge ham stadig meget svært at finde ud af, hvor mange penge, der bliver brugt på plejehjemmene.

»Det kommunale budget og regnskabssystem er under al kritik. Der er for store forskelle på regnskabspraksis på tværs af kommunerne, og det er utroligt svært at lave valide sammenligner af udgifterne mellem kommuner, men også i den enkelte kommune over flere år,« siger Karsten Bo Larsen.

Han støtter sig derfor i stedet til ovennævnte rapport fra VIVE, og hans vurdering er her, at det ikke nødvendigvis er ressourceproblemer, der er årsagen til problemerne på plejehjemmene i Aarhus og Randers.

Der er nemlig flere kommuner, der på papiret ser mere udfordrede ud end Randers og Aarhus, men hvor man ikke har hørt om lignende sager.

Midler bevilges måske ikke

Karsten Bo Larsen skrev tidligere på måneden i en kronik i Jyllands-Posten, at de skjulte optagelser fra Kongsgaarden i Aarhus efter hans opfattelse i højere grad vidner om en dårlig kultur end om reelle økonomiske aspekter.

Den analyse købte Bjarne Hastrup, direktør i Ældre Sagen, dog ikke. Ifølge organisationen er der nemlig behov for en  »massiv tilførsel af midler til både plejehjem og hjemmepleje, hvis ældre skal opnå en værdig behandling«.

Bjarne Hastrup skriver selv i Jyllands-Posten, at selvom alle kommuner har fået tilført ekstra økonomi til ældreområdet de seneste fire år, så har det ikke ført til bedre normeringer, mens det heller ikke har udlignet markante forskelle på landsplan.

Karsten Bo Larsen peger på, at billedet nok er lidt mere nuancert, da analysen fra VIVE viser en lille forbedring af normeringerne i dagtimerne og en lille forværring om natten. Karsten Bo Larsen tror dog, at Bjarne Hastrup meget vel kan have en pointe, når han siger, at der ikke er blevet tilført den ekstra mængde penge, som der rent faktisk var blevet bevilliget.

»Jeg ved det ikke, men min errfaring siger mig, at når der i finansloven afsættes midler til bestemte kommunale velfærdsområder, så vælger kommunerne ofte, at prioritere en del af pengene anderledes. Det er de i deres fulde ret til som følge af det kommunale selvstyre, men man kunne jo diskutere, om man i højere grad skulle øremærke de her midler. Det kræver dog, at man har et kommunalt regnskabssystem, hvor man langt bedre kan følge ressourceanvendelsen, ellers giver en øremærkning ikke mening«,« siger Karsten Bo Larsen.