Er barnet helt umuligt - så hopper læreren på stedet

Når en voksen skælder ud på et barn, kan det være lige så slemt som fysisk afstraffelse. Det mener initiativtagerne til en ny københavnsk friskole, der åbner til sommer. Her skal lærerne erstatte de verbale øretæver med det såkaldte »girafsprog«.

»Hvor mange gange skal jeg sige det?! Det er strengt forbudt! Og se mig så i øjnene, når jeg taler til dig!«

Der findes nok ikke mange forældre eller pædagoger, der ikke kender situationen. Et barn har gjort noget, som den voksne ikke kan lide, og for at forhindre at episoden skal gentage sig, begynder den voksne at skælde ud.

Men når forældre eller pædagoger skælder ud, kan det have store konsekvenser for barnets selvværd, indlæringsevne og personlige udfoldelse. Det mener initiativgruppen bag Den Københavnske Friskole, som til sommer indleder undervisningen af den første årgang af elever, der vil være de første i Danmark til at modtage en skældudfri skolegang.

»Vi lever i en kultur, hvor vi alt for ofte skælder børn ud. Men børn der bliver skældt ud får dårligt selvværd og svært ved at lære nye ting. Derfor vil vi i vores undervisning efterstræbe helt at undgå at skælde børnene ud. Hver gang voksne taler til børn på en måde, der kan opfattes som en kritik, et angreb, en vurdering eller en dom, vil barnet bruge al sin energi på at forsvare sig eller på at gå til modangreb. Derfor mener vi, at eleverne bliver mere harmoniske og får energi til at lære mere, hvis vi holder op med at skælde dem ud,« siger Rachel Roed, initiativtager til Den Københavnske Friskole.

Leg og musik
I stedet for at skælde børnene ud vil skolen stimulere lysten til at lære på andre måder. For eksempel ved at prioritere leg, musik og fysisk udfoldelse højt. Når der opstår en konflikt, skal lærerne i stedet for at skælde ud benytte sig af det såkaldte girafsprog. Girafsprog er baseret på principperne om »ikke-voldelig kommunikation« og udviklet af den amerikanske professor og psykolog Marshall B. Rosenberg. Han har i mere end 30 år undervist i, hvordan man kan skabe bedre relationer til andre ved at kommunikere med indføling i stedet for at bebrejde og dømme barnet og på en konstruktiv måde forklare barnet, hvordan dets handlinger virker på den voksne. Derefter skal barnet have at vide, hvad den voksne har behov for, at barnet gør og endelig komme med en anmodning om, hvad barnet kunne gøre i stedet.

Måden det bliver sagt på
»Det er ikke så meget, hvad der bliver sagt, men måden det bliver sagt på, der tæller. Hvis en voksen ofte råber ad et barn, lukker barnet sig med tiden inde i sig selv eller bliver aggressivt over for sine omgivelser,« siger Rachel Roed.

Hun mener, at det selv i en situation hvor barnet er kropumuligt og for eksempel slår et andet barn er vigtigt at bevare overblikket og finde andre måder at tackle situationen på.

»Jeg forsøger for eksempel at tælle til ti eller at hoppe hårdt på stedet for at komme af med den aggressive energi. Er det helt galt, kan det være nødvendigt at få en anden voksen til at overtage dialogen med barnet,« siger Rachel Roed.

Rachel Roed og forældrene bag Den Københavnske Friskole står bestemt ikke alene med deres synspunkter. Nyere forskning i pædagogik viser, at børn faktisk kan få psykiske mén af for meget skæld ud, og at det ofte virker stik imod hensigten.

»Skældud er, når nogen nogen slår med stemmen,« siger en børnehavedreng i den danske professor i psykologi Erik Sigsgaards bog »Skældud«. Ifølge hans undersøgelser bruger forældre, pædagoger og lærere i gennemsnit 25 pct. af den tid, de er sammen med børnene på at irettesætte dem eller skælde dem ud. Og det er ifølge Sigsgaard dybt problematisk, da en voldsom omgang skæld ud mens andre hører på det fører til, at barnet som voksen bliver voldeligt eller får en aggressiv indstilling til verden.

Den Københavnske Friskole er den første af sin slags i Danmark. Men i Israel har ikke færre end 80 skoler taget principperne om den ikke-voldelige kommunikation til sig i håbet om, at den kommende generation vil blive bedre til at løse konflikter mere konstruktivt, så begge parters behov i konflikten bliver opfyldt. Også i USA findes skoler med et lignende værdigrundlag, og på den svenske Skörpnes Friskola syd for Stockholm har lærerne i seks år praktiseret ikke-voldelig kommunikation.

»De første to år af etableringen var hårde, fordi eleverne skal lære grænserne at kende på en ny måde. Men derefter begyndte en positiv spiral, hvor de ældre elever holdt op med at råbe af de yngre elever og i stedet blev gode rollemodeller for de yngre elever,« fortæller Rachel Roed.

Kulturchok
For at børnene ikke skal få et kulturchok, når de første gang møder principperne om ikke at skælde ud, vil der i tilknytning til skolen blive oprettet en børnehave baseret på principperne om girafsprog. Desuden vil forældrene blive involveret i arbejdet, så de også bliver bedre til at kommunikere ved hjælp af girafsprog.

»Vi har en grundholdning om, at vi ikke vil skælde børnene ud. Men har endnu ikke en fast metode til helt at undgå det. Derfor håber vi, at vi via skolen kan få metoderne indarbejdet i vores samvær med børnene derhjemme,« siger Tine Bisgaard, som er pædagog og forælder til to børn, der er indskrevet til skolen.

For at være sikre på at leve op til sine egne standarder vil skolen samarbejde med »Center for ikkevoldelig kommunikation«, der flere gange om året vil sende en tilsynsførende ud på skolen og give feedback på, hvordan lærerne kan blive endnu bedre til at tackle konfliktsituationer mellem eleverne uden at gribe til skæld ud.