Enigt folketing: Sådan betaler vi for uddannelser fremover

Folketingets partier er blevet enig om, hvordan de fremover vil finansiere de videregående uddannelser. Bl.a. bliver der ekstra penge til regional uddannelse.

Foto: Martin Dam Kristensen. Regeringen har med alle øvrige partier på Christiansborg reformeret fordelingen af midler til videregående uddannelse.
Læs mere
Fold sammen

Der er godt nyt til ikke mindst de regionale uddannelser og dermed professionshøjskolerne i den nye aftale om finansiering af de videregående uddannelser, som regeringen og et samlet folketing har indgået fredag aften.

Aftalen om at justere det, der er kendt som taxametersystemet, indebærer nemlig, at der bliver sat ekstra penge af til regionale uddannelser uden for Storkøbenhavn, Aarhus, Odense og Aalborg.

Det er i særdeleshed professionshøjskolerne og erhvervsakademierne, der udbyder uddannelser uden for storbyerne.

Af aftaleteksten om udmøntningen af de omkring 13 milliarder kroner, der årligt bruges på korte, mellemlange og lange uddannelser, fremgår det, at der årligt »indføres et grundtilskud til decentrale uddannelsesudbud«

»Det decentrale tilskud udgør to millioner kroner til uddannelsesudbud udover hovedcampus uden for Storkøbenhavn, Aarhus, Odense og Aalborg. Tilskuddet kan højst udgøre 12 millioner kroner pr. institution,« hedder det.

Det glæder rektor på professionshøjskolen Absalon, Camilla Wang.

Med forbehold for, at hun endnu ikke har set de endelige beregninger, ser hun det som udtryk for, at politikerne anerkender, at »uddannelse er afgørende i hele landet«.


»Unge er mindre mobile, end vi bilder os ind, derfor er det vigtigt, at de kan uddanne sig der, hvor de vokser op, bor, og hvor arbejdspladserne er,« siger hun.

Men den nye aftale indfører aftaleparterne et system, der sikrer »fagligt stærke uddannelser, der fremmer ånd, viden og kritisk sans, og giver den enkelte det bedst mulige fundament for et virksomt liv«, som de formulerer det

Aftalen indebærer, at uddannelserne fra 1. januar 2019 fremover bliver finansieret med et grundtilskud på 25 procent, et aktivitetstilskud på 67,5 procent og et resultattilskud på 7,5 procent.

Resultattilskuddet indebærer, at pengene bliver fordelt alt efter, hvor gode uddannelser er til at få de studerende færdige til tiden, og i hvilken grad de nyuddannede dimittender får job.

»Med denne reform er der mere fokus på kvalitet i uddannelserne, og på om de unge får et arbejde efter studiet... og vi sikrer rammer for øget optag på de naturvidenskabelige og tekniske uddannelser fremover,« siger uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V).

Dermed henviser ministeren til, at der ifølge aftalen forventes at være 75 millioner kroner ekstra til »kapacitetsopbygning og understøttelse af øget optag på videregående STEM-uddannelser« fra 2019-2022. Atså de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser.

Uddannelses- og forskningsordfører Mette Reissmann (S) taler også om øget kvalitet.

»Med aftalen sikrer vi et fornuftigt fokus på kvalitet og beskæftigelse, ligesom at uddannelsesinstitutionerne får mere fleksibilitet i forhold til fremdrift. Grundtilskuddet skal give stabilitet, så institutionerne kan koncentrere sig om deres kerneopgave, nemlig at lave uddannelse af høj kvalitet, der fører til job,« forklarer hun.

Enhedslistens uddannelses- og forskningsordfører, Eva Flyvholm, er ifølge ikke glad for resultattilskuddet, men hun glæder sig dog over, at det er endt på 7,5 procent og ikke de ti procent, som regeringen spillede ud med.

»Det er heldigvis blevet en meget mindre andel af den samlede aftale, og det er noget, vi fra Enhedslisten vil arbejde på at få fjernet helt igen«, siger hun.