Enhedslisten vil have et forsvar, der ikke kan angribe

Enhedslisten er alene i Folketinget om at afvise køb af nye kampfly til forsvaret, men partiet vil gerne beholde de gamle F-16-fly – for de er gode nok til at forsvare landet, mener partiet.

Enhedslistens forsvarsordfører, Nikolaj Villumsen, støtter ikke tanken om, at Danmark køber nye kampfly. Fold sammen
Læs mere
Foto: Keld Navntoft
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Ja til kampfly. Men ikke til at købe nye.

Sådan lyder en central del af Enhedslistens forsvarspolitik. Partiet er alene i Folketinget om at modsætte sig det forestående køb af nye kampfly, men den primære årsag er ikke, at Danmark kan undvære kampfly.

Årsagen er hovedsagelig prisen på nye fly, som afhængig af antallet af fly kan nå op i nærheden af 30 mia. kroner.

Enhedslisten er grundlæggende antimilitaristisk, fremgår det af partiets program.

»Vi tror ikke på, at mere militær fører til en fredeligere verden. Derfor vender vi os også mod at bruge 30 mia. kroner på nye kampfly,« siger forsvarsordfører Nikolaj Villumsen.

Skal Danmark så undvære kampfly, når F-16-flyene er helt udslidte?

»Hvis ikke F16-flyene skal ud for at bombe i angrebskrige, kan man klare sig med langt færre fly, og så kan de holde mange år endnu. Holder vi op med at deltage i forfejlede angrebskrige, kan vi løbende vedligeholde dem med reservedele fra fly, der udgår.«

De tilbageværende F-16-fly skal kun benyttes til territorialforsvaret. Men helt og aldeles at afskrive behovet for militær indgriben ude i verden vil Enhedslisten alligevel ikke. Danmark skal afrustes og ikke deltage med fly i kampen mod Islamisk Stat i Irak, mener partiet. Men alligevel skal Danmark være klar til at transportere tungere våben til kurdernes kamp mod Islamisk Stat. Og specielt kurdernes kamp ved Kobane i det nordlige Syrien har Enhedslistens opmærksomhed.

»Vi har sagt nej til at gå ind i en ny Irak-krig, fordi der er et politisk problem i Bagdad. Er Danmark med til at bombe for shiamuslimske militser, der begår grove krigsforbrydelser i Irak? Det kan vi ikke få et klart svar på fra forsvarsministeren,« siger Nikolaj Villumsen.

Ville I have sagt ja, hvis Danmark havde tilbudt at bombe for kurderne ved Kobane?

»Jeg så langt hellere, at man gav kurderne panserværnsvåben, for at stoppe de tanks Islamisk Stat bruger. Danmark skal ikke engagere sig militært i Syrien.«Men er du alligevel ikke en smule taknemmelig på kurdernes vegne, fordi der kom nogle fly, som bombede Islamisk Stat?

»Der er ingen tvivl om, at bombardementerne har hjulpet. Jeg har heller ikke taget afstand fra luftbombardementer. Jeg har ment, at Danmark kunne gøre en afgørende forskel, hvis vi hjalp med at transportere våben. Det er tankevækkende, at man hellere vil bombe end give våben til dem, der er på jorden.«

Oplever du aldrig, at der er en konflikt mellem virkeligheden og den ideale verden, du ønsker?

»Det er klart, at når man beskæftiger sig med noget så voldsomt som krig, død og ødelæggelse, sidder man tit i svære valg. I kurdernes tilfælde har vi styrker, vi bør støtte. Der er tale om fast forankrede demokratiske grupper. Jeg er så uenig i måden, vi gør det på, men der er løbende svære dilemmaer.«

Våbenhjælp til Ukraine er »en farlig vej«

I Ukraine-krisen har Enhedslisten først krævet sanktioner mod det gamle styre i Kiev, derpå afvist sanktioner mod Rusland og endelig krævet sanktioner og våbenembargo mod Rusland.

Hvorfor slingrekursen om sanktioner?

»Vi var først skeptiske over for EUs sanktioner, men har siden bakket fuldstændig op. Ruslands optræden er fuldstændig uacceptabel. De bryder alle internationale regler. Jeg har selv været observatør ved præsidentvalget. Der er ingen tvivl om, at Ukraine har en demokratisk valgt regering, selv om man skal være opmærksom på, både før og nu, at man i høj grad har at gøre med et land, der mere er et oligarki end et demokrati.«

Ukraine er jo militært presset. Skal de have våbenhjælp ligesom kurderne?

»Nej. Det er en farlig vej for Danmark.«Hvorfor er det i orden at hjælpe kurderne, men ikke Ukraine?»Det er for farligt for Danmark at engagere sig i en militær konflikt med Rusland, og jeg mener, at løsningen er en forhandlingsløsning med decentralisering og demokratisering af landet. Der er stor forskel på oprørerne i Østukraine og Rusland og så Islamisk Stat, som jeg i høj grad ser som værktøj for regionale stormagter, der finansieres fra Saudi-Arabien og Qatar og indirekte Tyrkiet.«

Skal Ruslands fremfærd have nogen betydning for indretningen af dansk forsvar?

»Jeg synes, der er rum for rigtig store besparelser på forsvaret. Jeg er imod de forfejlede krige, som der er brugt rigtig mange milliarder på, som i stedet kan bruges til velfærd. Men jeg mener, der skal være et territorialforsvar, selv om oprustning ikke løser problemerne med Rusland.«

Hvor kan der spares på forsvaret, bortset fra kampflykøbet?

»Forsvaret er indrettet på offensive indsatser som i Afghanistan og Irak. Den indretning er vi grundlæggende imod. Der er ingen tvivl om, at hvis man ikke har et forsvar, der generelt er indrettet til offensive missioner, kan man nedskalere det.«

Men hvilke kapaciteter skal væk?

»Vi sidder ikke med i forsvarsforligskredsen og kan ikke sige præcis, hvilken type panservogn der skal væk, men vi har nogle principper for det.«

Mens Hæren efter Enhedslistens mening primært skal bruges til territorialforsvar og til at levere bidrag til FNs fredsbevarende missioner, skal Søværnets to store støtteskibe eksempelvis bruges som hospitalsskibe. Antipirateriopgaver og bevæbnede vagter på civile skibe siger partiet nej til.

»Vi har haft andre forslag til, hvordan Danmark kunne bidrage. Sådan er det ofte med Enhedslistens politik. Vi har en anden tilgang til, hvordan Danmark kan gøre en forskel. Vi mener, at en hjælpende hånd er mere værd end et ladt gevær,« siger Nikolaj Villumsen.