Enhedslisten vil afskaffe CPR-nummeret

Det vil være et »væsentligt krav« ved de kommende finanslovsforhandlinger, at Enhedslisten får gennemført gennemgribende ændringer på dataområdet. De vil bl.a. afskaffe CPR-nummeret. Regeringen takker for idékataloget.

Politisk ordfører Johanne Schmidt-Nielsen taler på årsmødet i Øksnehallen. Foto: Liselotte Sabroe Fold sammen
Læs mere

Der er en lemfældig omgang med personlige data i Danmark. Derfor skal vi have en særlig minister, der udelukkende koncentrerer sig om IT og data. Det mener Enhedslisten, der nu stiller en række »væsentlige krav« om datasikkerhed i god tid før efterårets finanslovsforhandlinger.

»Digital kommunikation er en lige så stor del af vores samfund som veje og broer, men det tages langtfra alvorligt nok. Det er farligt at lade det være underlagt en stedmoderlig behandling af forskellige ministerier og forvaltninger, hvoraf ingen er specialiserede. Vi skal have samlet ekspertisen og have udpeget et ansvar,« siger Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper.

Rækken af forslag lanceres i dag, lørdag, på talerstolen på dag to af Enhedslistens årsmøde. Partiets udspil indeholder desuden en afskaffelse af CPR-nummeret, som vi kender det i dag.

»Det er hamrende usikkert og fungerer i praksis ikke som et hemmeligt nummer,« siger Pernille Skipper.

Partiet vil også have en stor pose penge, som skal gå til, at Datatilsynet kan begynde at foretage anmeldte og uanmeldte besøg hos virksomheder og myndigheder, der opbevarer danskernes data. Desuden skal der oprettes en egentlig IT-havarikommission, der ligesom ved flystyrt eller skibsforlis skal undersøge årsagerne, når større offentlige IT-projekter kuldsejler. Det skal ikke mindst kortlægges, hvor meget danskerne er registreret både offentligt og privat, og så skal den meget omdiskuterede registrering af teledata med afsæt i logningsbekendtgørelsen afskaffes med det samme.

Tak for ideen

Udspillet kommer efter skandalen, der viste, hvor let ugebladet Se og Hør har fået adgang til kendte og kongeliges private data om blandt andet kreditkortkøb og flyrejser. Også Berlingske har med serien #Sporet vist, hvor mange data der eksisterer på hvert enkelt menneske ved kortlægningen af minister Sofie Carsten Nielsen (R) og folketingsmedlem Jens Joel (S).

De Radikales retsordfører, Jeppe Mikkelsen, takker Enhedslisten for idékataloget.

»Jeg synes, det er et udspil med interessante perspektiver. Vi er helt enige med Enhedslisten i, at vi skal have en bedre beskyttelse af data, både dem der er indsamlet privat og offentligt. Så jeg tager imod det med åbne arme og vil ikke feje noget af bordet nu,« siger han.

Retsordfører for Liberal Alliance Simon Emil Ammitzbøll istemmer:»Men datasikkerhed er en bekymring, som vores partier – de enorme forskelligheder til trods – deler. Jeg håber, vi kan presse Karen Hækkerup endnu mere, inden Folketinget går på sommerferie. Men vi skal udnytte det vindue, der er nu. Når vi når frem til finanslovsforhandlingerne, snakker folk sikkert om noget andet,« siger han.

De Konservatives retsordfører, Tom Behnke, er med noget ad vejen.

»Det er lige voldsomt nok at oprette et helt ministerium. Men det kunne være fint at samle det et centralt sted, det kunne for eksempel være under Videnskabsministeriet,« siger han.

Forslagene fra Enhedslisten kommer oven i en række mere generelle forslag, som allerede er på ønskelisten fra alle partier rundt om regeringen. Der er en generel enighed om, at man i langt højere grad skal kunne anonymisere data, og at færre personer skal have adgang til personfølsomme oplysninger. De borgerlige partier har desuden luftet ideen om strengere straffe for datamisbrug.

Det behøver ikke at være så farligt

Justitsminister Karen Hækkerup (S) har indtil nu holdt sig til at bebude en undersøgelse af »borgernes elektroniske betalinger med videre« i kølvandet på skandalen om Se og Hør. Det er fortsat uklart, hvad denne undersøgelse præcis ser nærmere på. Dagbladet Politiken kunne i denne uge skrive, at der ikke eksisterer et skriftligt oplæg til, hvad undersøgelsen skal omfatte, efter at bladet havde søgt aktindsigt i det. Karen Hækkerup har ikke ønsket at stille op til interview med Berlingske, men i en e-mail skriver hun, at »det er for tidligt at finde på løsninger i Se og Hør-sagen, når sagen udvikler sig dag for dag«. Hun forholder sig ikke til Enhedslistens forslag.

Politikerne skal dog i deres iver for at være handlekraftige passe på ikke at blive for protektionistiske omkring vores data, siger overvågningsekspert og lektor ved Aarhus Universitet Peter Lauritsen. Han minder om, at vi også skal huske at stoppe op og anskue vores informationsteknologi som et gode. »Privatliv bliver nogle gang en badering, vi tager på, så ingen kan støde ind i en. Men nogle gange er det ikke så farligt, at der sker en logning eller en registrering. Vi skal ikke automatisk gå i baglås, når det er personfølsomt. Så vi skal passe på, hvor bøvlet vi gør det for os selv,« siger han og tilføjer, at han som udgangspunkt er positiv over for en række af Enhedslistens forslag.

Enhedslisten skal huske ikke at stå for stejlt på krav til finanslovsforhandlingerne med regeringen, siger politisk kommentator og tidligere konservative minister Hans Engell med påmindelsen om sidste års strandede forhandlinger. Men partierne vil sandsynligvis strække sig langt for at nå til enighed denne gang. »Det vil være et meget stort nederlag for både regeringen og Enhedslisten, hvis det ikke slutter med en rød aftale. Det er sidste runde før et folketingsvalg. Det vil være et signal om, at S-R-SF-EL-flertallet slet ikke kan bruges, hvis de ikke kan blive enige,« siger han.